LEDER. Vi kender børnenes drømme og behov
LEDER. Vi kender børnenes drømme og behov
Et nyt skoleår står for døren. Forhåbentlig har alle pædagoger fået et skema, hvor der tages hensyn til hans eller hendes kompetencer, samarbejdet med kollegerne og sammenhængen i den pædagogiske opgave.
BUPL’s nyeste undersøgelse viser, at det går langsomt fremad: 68 procent svarer, at det oplever de ofte eller meget ofte. Sidste år var tallet 61.
Som pædagoger skal vi bruge de kompetencer, vi har uddannelse i og erfaring med. Det er et meningsløst spild af pædagogiske ressourcer, når pædagoger bruges som ’hulfyldere’, særlig med tanke på de sårbare børn og unge, der netop har brug for det, vi kan.
Men både i skolen og i fritiden er vi pressede på de vilkår og betingelser, der skal til for at udøve god, meningsfuld pædagogik – som for eksempel at kunne følge den samme gruppe børn over længere tid samt at have tid til at koordinere, forberede og samarbejde med kollegerne.
Det er på tide at tage skeen i den anden hånd, men det er ikke let, for folkeskolen er en af nutidens politiske kamppladser. I kampens hede sker det tit, at ideologi og synsninger vinder over den viden, vi som pædagoger har om børns og unges liv
i skolen og i fritidsinstitutionerne. Vi kender deres behov, drømme og vanskeligheder, og vi ved, hvad der skal til for at udvikle den gode skole, hvor vi får flere børn med.
I BUPL kæmper vi på alle niveauer: Vi er kommet med udspil om bedre kvalitet på fritidsområdet, har lanceret et ungeudspil og trivselsudspil, kørt kampagner om pædagogers faglighed og søsat projekter sammen med Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Vi har holdt konferencer og uddannet tillidsfolkene, og vi har skabt en taskforce, der kan sikre bedre aftaler for pædagoger på den enkelte skole.
Selvom det heldigvis går fremad, er der stadig et stykke vej at gå, før vi som pædagoger kan udnytte vores potentiale fuldt ud. Det handler i høj grad om, at arbejdet på skolerne organiseres, så der er plads til flerfaglighed, men også om, hvordan kommunerne prioriterer fritiden og pædagogernes arbejde. På den enkelte skole skal vi være skarpe på, hvilke opgaver der giver mening, og tydelige omkring, hvad der skal til for at løse dem.
Vi er afhængige af politisk anerkendelse og opbakning. At fokus flytter sig fra at handle om, hvad børn skal blive, til, hvilket børneliv vi kan skabe. Hvis vi får muligheden.