LEDER: Sociale normeringer kan betyde alverden

I dette nummer af Børn&Unge kan du møde børn og pædagoger fra to forskellige institutioner – én i Aalborg og én København. Det er børn, som ofte har brug for særlig opmærksomhed, omsorg og støtte til for eksempel af forebygge og løse konflikter.

Børnene er heldige, for de bor i kommuner, som har valgt at afsætte ekstra ressourcer til daginstitutioner, hvor mange børn befinder sig i udsatte positioner. En stor del af pengene går til ekstra pædagoger, og det kan betyde alverden for børnene. Som pædagogerne siger: ’Vi kan give dem en bedre start på livet’. Det kan de, fordi de både har lidt mere tid til at imødekomme børnenes individuelle behov og tid til at arbejde med, at det enkelte barn kan føle sig som en vigtig del af børnefællesskabet. 

Men ikke alle børn er så heldige. Langtfra alle kommuner prioriterer at afsætte ekstra ressourcer til de daginstitutioner, hvor behovet er størst – til det, vi også kalder sociale normeringer. Faktisk er det kun 4 ud af 10 kommuner, der har det. Men vi skal som et af verdens rigeste samfund have den ambition, at vi skal have alle børn med. Et tilfældigt postnummer må ikke afgøre, om et barns behov bliver mødt. Og vi skal som pædagoger ikke stå tilbage med følelsen af, at det altid er vores ansvar. For ansvaret er og bliver politisk. Det hører hjemme på Christiansborg og på rådhusene. 

En KORA-rapport viste sidste år, at nogle af de kommuner, der har flest børn i udsatte positioner, også har de dårligste normeringer. Det er helt skævt, og derfor skal vi sammen gøre, hvad vi kan for, at politikerne ikke kun taler empatisk om, hvor vigtigt det er at sikre alle børn en god barndom og en god fremtid. Vi vil se handling. Og en god start kan være, at alle kommuner indfører sociale normeringer og højner ambitionerne for pædagogandelen i alle daginstitutioner.