Leder på farten

Hvad stiller man op, når man står med et sygt barn, og barnet ikke er blevet hentet, fire timer efter at man har ringet til forældrene? Skal man lave en underretning eller vente lidt endnu?

Det spørgsmål har pædagog Anja Steen fra børnehaven Oasen i Faaborg-Midtfyn kommune måttet stille sig selv.

"Det er en svær situation at stå i. Jeg skal have et godt forhold til forældrene, men jeg skal også varetage barnets tarv, og sådanne sager plejer jeg at drøfte med min chef," siger hun.

Anja Steen arbejder i en institution med mange ressourcesvage familier, men vanskelige problemstillinger må hun ofte tackle selv med hjælp fra sine kolleger. Souschefen er sparet væk. Den daglige leder er ofte væk til møder, og den nye områdeleder befinder sig i Ringe, cirka 10 kilometer væk.

Det er situationen, efter at Faaborg-Midtfyn Kommune er gået i gang med en række større ændringer på daginstitutionsområdet.



Høj hastighed. Børnehaven Oasen i den lille by Kværndrup ligger på en naturgrund med en legeplads, som mange storbybørn ville juble over. Den er på 10.000 kvadratmeter og har naturlige huler, gynger, rebstiger og klatrestativer. Hører man godt efter, kan man ane en svag larm. Det er motorvejen over Fyn, der ikke lader sig skjule. Her suser bilerne af sted med høj hastighed. Det er også gået hurtigt for personalet i Oasen. I løbet af det seneste år har de gennemgået store forandringer, som har krævet meget af dem.

"Vi har haft det svært med områdeledelse. Vi har frygtet, at det ville gå ud over den kultur, vi har her på stedet. Vi har mange årlige traditioner og fastlagte aktiviteter i hverdagen, vi gerne vil bevare. Det er svært at skulle forholde sig til personale i fire andre institutioner. De har også hver deres kultur," siger Anja Steen, som har arbejdet i børnehaven siden 2010.



Velfærdsklemmen. Med sine 50 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn hører Oasen til en af de store daginstitutioner i kommunen. Men alligevel har den fået fælles ledelse med fire mindre institutioner, sådan som det allerede er sket i en lang række andre institutioner landet over. Områdeledelse er indført i rigtig mange kommuner, som ligger i landområder. I storbyerne opretter man i højere grad store institutioner, sådan som det er sket i København. Her har kommunen oprettet en megainstitution med plads til cirka 460 børn.

Det kommer vi til at se mere af i fremtiden, forudser professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet.

"De meget store institutioner er del af den forandringsbølge, som er i gang. Men det er blot begyndelsen. Hvis vi skal have god service for færre ressourcer, bliver det nødvendigt at tænke tingene på en ny måde og effektivisere. De ændringer, vi ser, har bund i den velfærdsklemme, som mange kommuner befinder sig i nu," siger han.

Kurt Klaudi Klausen har foretaget flere undersøgelser om ledelse og institutionssammenlægninger i den offentlige sektor. Ændringerne begyndte allerede, da kommunerne blev lagt sammen i 2004. Herefter indførte mange kommuner nye ledelsesformer, og nu er den tredje bølge på vej, som skyldes, at kommunerne har færre ressourcer, samtidig med at der er øgede krav fra Folketinget og befolkningen, påpeger Kurt Klaudi Klausen.



Leder får leder. Forandringerne er ikke alene en udfordring for pædagogerne, men også for lederne. I børnehaven Oasen har den daglige leder, Vibeke Jensen, mistet sin tætte sparringspartner, fordi hendes souschef er sparet væk. Som noget nyt har hun fået en leder over sig.

"I begyndelsen var jeg meget opmærksom på, hvad det kom til at betyde for min stilling. Ville det indskrænke min handlefrihed og betyde, at jeg ikke længere kunne sætte nye projekter i gang? Det er jo det, jeg godt kan lide, og jeg brugte en del energi på at være bekymret. Men nu synes jeg, at det er spændende, og jeg er blevet klar over, at mit job stadig har et indhold, som passer til mig. Undervejs er vi blevet inddraget i processen, og det har betydet meget. Jeg har for eksempel været med til at beslutte, hvem der skulle ansættes som områdeleder," fortæller hun.

Det er en helt bevidst strategi fra Faaborg-Midtfyn Kommunes side, oplyser dagtilbudschef Rikke Jensen.

"Hvis medarbejderne skal forstå og involvere sig i de ændringer, vi foretager, er det vigtigt, at de får ejerskab," siger hun.

Områdelederen, som skal være med til at udmønte og effektuere de beslutninger, der bliver taget, sidder cirka 10 kilometers kørsel fra Oasen.

Vi starter bilen og kører hen for at møde ham.



Næste sving. Vejen fra Kværndrup til Ringe bugter sig igennem landskabet, og det er svært at se, hvad der gemmer sig efter næste sving. Gårde med gule sten og store gylletanke dukker op. Lidt længere henne ad vejen har træerne vokset sig store, og grenene hænger ind over vejen og danner næsten en tunnel. Kun få gange møder vi en modkørende bil. Men undervejs passerer vi også forsamlingshuset, som vidner om, at her er liv og fællesskab.

Efter en halv times kørsel finder vi den nye områdeleder, Allan Clement-Døssing, på et kontor i et kommunalt bygningskompleks i Ringe midt imellem kontorer med hjemmepleje, dagplejepædagoger og musikskole.

"Jeg har ikke rigtigt nået at installere mig, så her er lidt tomt endnu," siger han og slår ud med armene.

Indtil nu har han også brugt meget tid i sin bil for at nå de fem institutioner, han er leder af. De ligger alle i en radius af 5-10 kilometer fra kontoret. Men det er her, at Allan Clement-Døssing skal udtænke visionære tanker om, hvordan fremtidens daginstitutioner kan blive bedre og billigere.

"Det vil jeg gøre i samarbejde med mine daglige ledere og andre områdeledere. Jeg ved af erfaring, at det er godt med sparring, så jeg vil arbejde for, at vi får et fælles kontor," siger Allan Clement-Døssing, som netop har forladt en tilsvarende stilling i Odense Kommune.



Svært regnestykke. Men hvordan vil Faaborg-Midtfyn Kommune spare penge, samtidig med at kvaliteten bliver højnet? Ind til videre er der ikke sparet det store, men fra næste år forventer kommunen at spare cirka 200.000 kroner på hvert sted, hvor de indfører områdeledelse, samt 328.000 kroner ved at slå ledelse af skole og daginstitution sammen i en såkaldt landsbyordning.

"Det er et kompliceret regnestykke, men vi omfordeler tid og opgaver. Lønnen for de daglige ledere vil for eksempel falde, fordi deres opgaver forandrer sig, og de får mere tid til pædagogisk arbejde," forklarer Rikke Jensen.

Samtidig vil der ske en professionalisering af ledelsesarbejdet.

"I en tid, hvor der bliver stillet større krav til ledelse, går det ikke, at lederen også skal bruge kræfter på, at en kloak i gården er svømmet over. Vi er nødt til at give lederne ordentlige vilkår, så de kan specialisere sig inden for deres felt," siger Rikke Jensen.

Det betyder, at lederne skal stå i spidsen for at udvikle nye måder at drive daginstitution. Det er Allan Clement-Døssing med på. Han peger på, at der er mange opgaver, institutionerne kan være fælles om. Det kan være at finde fælles løsninger til at inkludere børn, som ellers tidligere har hørt til i en specialinstitution.

"Lige nu har vi et projekt, som handler om inklusion. Vi har ansat en pædagog, som er uddannet inden for dette felt, og som hver institution kan trække på. Jeg ser det som min opgave at være med til at sætte processer i gang og lede igennem andre ledere," siger Allan Clement-Døssing.

I børnehaven Oasen kan den daglige leder, Vibeke Jensen, godt se styrken i, at flere institutioner nu er sammen. Også økonomisk.

"Vi kan spare penge ved at gå sammen om legepladseftersyn og indkøb af mad. Vi skal også udnytte det fagligt ved at holde fælles personalemøder og oprette projekter om inklusion og sprog. Jeg glæder mig også til at få mere tid til mit personale. Indtil nu har jeg været meget væk og brugt meget tid på at køre til møder, fordi kommunen geografisk er stor. Fremover vil det blive mindre. Og den nye områdeleder har jo fået ansvaret for alt det økonomiske, så der burde blive mere tid til, at jeg kan hellige mig mine ansatte," siger den 43-årige leder.

Det vil personalet i Oasen også sætte pris på.

"Jeg tror, at det bliver godt. Vi kan jo stadig fortsætte med det, vi er gode til," siger pædagog Anja Steen.

Børnehaven Oasen har flere ressourcesvage forældre, som kræver meget af personalet, og som skal have vejledning om alt lige fra madpakker til egnet påklædning.

Da Anja Steen før sommerferien stod med det syge barn, der ikke var blevet hentet, løste hun problemet sammen med sine kolleger, men i sådan en situation ville hun gerne have haft sin leder tæt på.

"Det endte med, at barnet blev hentet. Men vi hørte intet fra forældrene, selvom vi havde ringet flere gange. Forældre plejer at komme hurtigt, når deres børn er syge, men det var ikke tilfældet her, og det var en vanskelig situation at tackle," siger Anja Steen.