LEDER. Kan en kylling være grøn?

Som ung har jeg arbejdet som timemedarbejder i klub og været medhjælper på et fritidshjem og i en børnehave. Jeg værdsætter hver eneste time, jeg gik op og ned ad reflekterede, stolte og dygtige pædagoger og ledere. Jeg fik lov til at afprøve en masse, men alligevel manglede der noget, og jeg fandt ud af, hvad det var, en eftermiddag op til påske.

Pædagogen og jeg hjalp børn med at sætte en tråd i den påskekylling, de møjsommeligt havde klippet ud af gult karton og påklistret rødt næb og gule fjer. Sebastian var begyndt at farve den gule kylling grøn. Jeg spurgte nysgerrigt til hans foretagende, men blev afbrudt af pædagogen, der bad ham om at holde op med at male. En kylling er gul, fastslog hun. Og ja, det er de fleste kyllinger, men jeg følte bare, at det svar var for simpelt. Lige der vidste jeg, at jeg var nødt til at blive pædagog.

For at få mere viden, flere kompetencer og blive modnet til at tage den vigtige faglige diskussion. For at professionalisere min dømmekraft.

Nogle tror, at det er tilstrækkeligt at være et sødt og ordentligt menneske, når man skal arbejde med børn og unge. Det er gode personlige forudsætninger, men de relationer, pædagoger skaber, og den omsorg, vi giver, bygger på et solidt fagligt fundament. Og hvis vi har stærke faglige miljøer i institutionen og på tværs af institutionerne, holder vi hele tiden hinanden til ilden.

Vi skærper håndværket og udvikler praksis.

Forudsætningen er, at andelen af pædagoger øges til mindst 80 procent. Samtidig skal der afsættes tid til faglig refleksion i hverdagen. Gennem hele arbejdslivet skal der være ressourcer til efter- og videreuddannelse.

Jo højere fagligt niveau, jo bedre bliver kvaliteten. Det betaler sig, både på den korte og den lange bane. For den enkelte og for samfundet.