Leder dropper ud. Det er ikke spor sjovt længere

Flere nætter uden søvn og frygten for at blive syg har fået Jytte Hare til at sige sin stilling op. Hun har fået nok og synes ikke længere, at det er sjovt at arbejde inden for det fag, som har været hendes liv siden 1974.

Hun har blandet sig ivrigt i den pædagogiske debat og været leder i Ballerup og Hillerød. Og hun har altid været glad for sit arbejde. Nu har Jytte Hare mistet tiltroen til, at samfundet går den rigtige vej i forhold til børnene. Det har hun nu både skrevet i sin opsigelse og i en kronik i Kristeligt Dagblad.

»Samfundet er blevet så målfokuseret, at børnene ikke bare kan få lov til at være børn sammen med os pædagoger. Det må ikke være sjovt længere. Det er vores opgave i vuggestuerne at gøre børnene parate til at komme i børnehave, og i børnehaverne skal pædagogerne gøre børnene skoleklar, så de kan blive uddannelsesparate, så de senere hen kan komme ud på arbejdsmarkedet og tjene nogle penge og være til gavn for konkurrencesamfundet. Det er dagsordenen, og den slår igennem hele vejen ned til vuggestueniveauet,« siger hun.



Væk fra traditionen. Jytte Hare mener, at tænkningen fra OECD og andre steder har påvirket politikerne i Folketinget til at gå væk fra den lange og stolte tradition for pædagogisk arbejde, der tager udgangspunkt i børnene.

»OECD er jo helt vilde med at gøre alting op i tal og bruttonationalprodukter og den slags, og det falder nogle politikere så for. Men ingen kan påvise, at vores måde at arbejde med børnene på skulle være dårligere. Det er menneskesynet, som er blevet et andet, og jeg mener, at vi er ved at ødelægge noget, som er rigtigt værdifuldt,« siger hun.



Hele tiden nye mål. Pædagoger er blevet pædagoger, fordi de synes, at det er sjovt at være sammen med børn, vise dem verden og lave sjove ting sammen med dem. De har ikke lyst til hele tiden at skulle skrive skemaer og måle, hvad børnene nu kan, mener Jytte Hare.

»Når man skal være sammen med børn, er det fantastisk vigtigt, at man kan være det, uden at der er noget imellem, andet end det man er sammen om. Hvis man bygger et fint hus af legeklodser, så er man i en proces sammen. I det øjeblik du skal observere børnene samtidig, så kommer der et filter på samværet, og det går ud over nærværet,« siger hun.



Glæde på rådhuset. Og det er ikke, fordi pædagoger ikke vil udvikle deres praksis, men nu skal de ikke gøre det for at blive dygtigere. De skal gøre det for at bringe glæde på rådhuset eller i et ministerium, mener Jytte Hare.

»Vi har lavet udviklingsarbejder, pædagogisk dokumentation og evaluering i mange år, fordi vi har kunnet se en mening med det i forhold til børnene. Vi gjorde det, så vi kunne reflektere over det, vi lavede, og det, vi ville blive bedre til. Selv efter indførelsen af læreplanerne lykkedes det os at insistere på, at vi ville have fokus på de pædagogiske processer. Vi undgik at komme til at måle på børnene, men den går ikke længere, for nu bliver der hele tiden sat nye mål, som børnene og vi skal leve op til,« siger hun.



Børn er det bedste. Jytte Hare er 63 år og havde tænkt sig at blive ved med at arbejde i mange år endnu. Det er nu droppet, og hun er foreløbig gået på efterløn. Men tanken om igen at arbejde med børn er ikke fjern.

»At være sammen med børn er det sjoveste i verden, og jeg skal nu til at finde ud af, hvordan jeg kan være det på en anden måde. Jeg er ikke færdig, men jeg har ikke fortrudt min opsigelse et eneste sekund,« siger hun.