LEDER. Disruption af det pædagogiske område?

Vi burde have et pædagogisk råd, der sorterer validiteten af koncepter og metoder, så den enkelte kommune, leder eller pædagog har en rettesnor, inden man nikker ja til endnu et quickfix, var mit svar, da jeg for nyligt blev spurgt ind til de digitale softwareprogrammers indtog på det pædagogiske område. Og det gælder sådan set også de programmer, der ikke er digitale.

For ja, en pædagog har brug for en værktøjskasse. Vi skal bruge iagttagelser, observationer og systematik. Vi skal kunne hente tilgængelig inspiration og ny viden, der kan videreudvikles på egen og fælles praksis. Det er en del af den pædagogiske opgave. Men i dag oversvømmes det pædagogiske område af gode intentioner og dyre ’programmer’ udviklet af velmenende forskere eller importeret fra udlandet af dygtige konsulenter. Og det kan være overordentligt svært at skelne mellem skidt og kanel. Hvordan kan vi kende det gode værktøj, der styrker praksis og får vores faglighed til at blomstre? Og hvordan kender vi konceptet, der i virkeligheden blot er et alibi for at få lov til at tale og beskæftige sig med egen faglighed i en presset hverdag, hvor pædagogikken kommer på sidstepladsen? Det er ikke sort-hvidt – for heldigvis vil den gode pædagog altid gøre sit for, at barnets perspektiv og umiddelbare behov kommer først. Men det gode værktøj vil udvikle os fagligt og styrke den professionelle dømmekraft, mens det dårlige værktøj risikerer at afprofessionalisere faget og flytte fokus fra barnet/den unge til konceptet.

Det vigtigste i denne tid er, at vi ikke bare følger strømmen, men gør en dyd ud af at forholde os kritiske til de nye værktøjer. Intet koncept vil kunne erstatte kompetente og veluddannede pædagoger.