Langtidsvirkning. Pædagoger i skolen gør en målbar forskel

Pædagoger, der deltager aktivt i undervisningen i ind­skolingen, får flere unge på ungdomsuddannelse og færre til at falde fra, viser ny undersøgelse.

Pædagoger, der deltager aktivt i indskolingen, gør en forskel, som kan måles, når de søde, små børn er blevet så store, at de er – eller burde være – i fuld gang med en ungdomsuddannelse.

Har et barn været så heldig at have en pædagog, der har været en aktiv del af skolens undervisning, er der nemlig større sandsynlighed for, at barnet senere i livet begynder på og rent faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse.

Det viser rapporten ’Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen’ af Majbritt Skov og Louise Findsen fra Rambøll. 2.621 elever fra 19 skoler, der har haft pædagoger tillknyttet undervisningen i indskolingen, er blevet sammenlignet med elever, der har gået i mere almindelige skoler.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef fra VIA University College, påpeger, at rapportens resultater bekræftes af andre undersøgelser, for eksempel evalueringerne af heldagsskolerne.

»Der viser det sig også, at et velfungerende lærer-pædagog-samarbejde har betydning for elevernes faglige og sociale udvikling.«

Pædagogerne er især gode til at sikre rammerne for en undervisning, der bryder med klasselokalets virkelighed. De sikrer, at undervisningen også inddrager digitale hjælpemidler og tager udgangspunkt i det, der ligger uden for skolen. I fagsprog kaldes det autentiske eller virkelighedsnære læringsmiljøer.

»Lærere er meget strukturerede, målrettede og didaktisk orienterede, så der er en tendens til, at man ikke inddrager de autentiske lærings­miljøer, hverken digitalt eller uden for klassen. Det gør pædagogerne,« fremhæver forskningschefen.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen bekræfter rapporten, at det er helt afgørende for skole­reformen, som skal træde i kraft næste sommer, at pædagogerne får en aktiv og afklaret rolle i undervisningen.

»Det dur ikke, hvis man bare betragter pædagoger som assistenter, og at de så må gå til hånde. Hvis man vil det, kan man lige så godt hyre nogle undervisningsassistenter,« siger Andreas Rasch-Christensen.

»Pædagoger har faglighed og kompetencer, og man skal være opmærksom på, hvordan de bruges. De er dygtige til at tænke i autentiske læringsmijøer, hvordan man bruger digitale medier, og hvordan man bruger udenomsarealer. Og de er specielt dygtige til at arbejde med relationer som en integreret del af de faglige aktiviteter,« siger han.

Spiller en stor rolle. BUPL’s formand, Henning Pedersen, glæder sig over undersøgelsens resultater.

»Det bekræfter, at pædagoger spiller en stor rolle for børns faglige og sociale udvikling. Så der er god grund til, at pædagoger kan spille en rolle i børns liv, både i skolen og fritiden,« siger han.

Det er første gang, en undersøgelse viser, at børnenes faglige udbytte øges, når pædagogerne gør en indsats i skolen.

»Men vi får også beskrevet, at pædagogers medvirken i fritidslivet er med til at øge det faglige udbytte i skolen. At pædagoger er til stede både i skolen og fritidslivet er samlet set med til at øge børnenes faglige udbytte. Det siger noget om, hvor betydningsfuld fritiden er,« siger Henning Pedersen.

Det skal kommunerne holde sig for øje, hvis kvaliteten i SFO’erne bliver sat under pres med skolereformen.

»Det er et stærkt argument for, at der også efter udvidelsen af undervisningstiden med skolereformen bliver et kvalificeret fritidstilbud. Det er lige så vigtigt at tænke ind i forhold til børns udvikling både socialt og fagligt,« siger han.

Undersøgelsen bekræfter netop intentionerne i folkeskolereformen om, at pædagogerne skal deltage i undervisningen, ­påpeger BUPL’s formand.

»Pædagogers deltagelse giver et udbytte både fagligt og socialt. Det taler for, at ­reformen er på rette kurs i forhold til at skabe en anderledes skole, som understøtter børn i deres udvikling – og at det også gælder i deres fritid,« siger Henning Pedersen.



Her gør pædagoger en forskel

• Elever på de skoler, som har haft en intensiveret pædagogindsats i indsko­lingen, kommer i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse.

• Elever på de skoler, som har haft en intensiveret pædagogindsats i indskolingen, får højere karakterer i matematik ved Folkeskolens Afgangsprøve.

• Hvis eleverne samtidig med den inten­siverede pædagogindsats har gået i SFO/fritidshjem forstærkes effekten i forhold til ungdomsuddannelse.

• De elever, som har gået i SFO/fritidshjem og modtaget en intensiveret pædagogindsats, har derudover et lavere frafald fra ungdomsuddannelser end andre elever, der har gået i SFO/fritidshjem, og som ikke har modtaget en intensiveret pædagogindsats.

Kilde: Rapporten ’Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen’ af Majbritt Skov og Louise Findsen, Rambøll.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.