Lægens overraskende besked til Gitte. Piskesmæld hører hjemme i et cirkus

Det var en ganske almindelig mandag. Gitte Lindegaard var i svømmehallen som støttepædagog for en 8-årig pige i kørestol. De to var færdige i bassinet, og Gitte Lindegaard skulle hjælpe pigen op.

En helt almindelig arbejdsdag. Og så alligevel ikke. For denne mandag for godt to år siden skulle vise sig at vende op og ned på pædagogens tilværelse.

»Jeg kører stolen ned ad rampen og får pigen op at sidde. Så trækker jeg hende langsomt baglæns op ad rampen. Det er den eneste måde, det kan lade sig gøre. For enden af rampen skrider mine ben under mig, og jeg sætter mig på enden,« husker Gitte Lindegaard.

Pædagogen holder godt fast i kørestolen, så den ikke skal køre i bassinet med pigen ombord. Men hun får ikke selv taget fra i faldet.

»Jeg får straks smerter hele vejen op gennem ryggen. Livredderen kommer løbende og hjælper mig op, og jeg fortsætter arbejdet. Vi skal i bad, og jeg skal aflevere pigen hos hendes far,« siger Gitte Lindegaard, som fortæller sin leder om faldet og bliver hjemme næste dag i et forsøg på at komme sig.



Stærke rygsmerter. Men Gitte Lindegaard bliver ved med at have ondt. Smerten begynder i lænden og går hele vejen op til kraniekanten. Det er hele rygsøjlen, der gør ondt.

Piskesmæld, vurderer hendes læge. Et par dage endnu forsøger hun at varetage de vigtigste af sine arbejdsopgaver, men så må hun syge­melde sig.

»Det er desværre en blivende skade, jeg har fået. Jeg træner tre gange hver dag, formiddag, eftermiddag og aften. Men det er kun, så jeg ikke får det værre. Jeg får det aldrig bedre,« siger Gitte Lindegaard.

Derfor overrasker det hende, da hun i september 2015, fem måneder efter ulykken, får afslag fra Arbejdsskadestyrelsen: Hendes fald kan ikke anerkendes som en arbejdsskade. Især vurderingen fra Arbejdsskadestyrelsens læge kommer bag på hende: ’Piskesmæld er noget, der hører hjemme i en cirkusarena’, hedder det blandt andet i lægearket.

»Jeg blev så forarget. Også på vegne af alle andre, der får et piskesmæld. Hvis du ikke har oplevet det, ved du ikke, hvor slemt det er,« siger Gitte Lindegaard.



Sikke et spild. Gitte Lindegaard bliver undersøgt af en speciallæge, som stiller fem diagnoser. Hun har kroniske smerter og skader på rygmarven. Hun er i en tilstand af muskelopspændthed, har følger efter piskesmæld og har hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som Arbejdsskadestyrelsen nu hedder, holder fast i, at man ikke kan få en skade i nakken ved et fald som Gitte Lindegaards.

»Hvorfor skal vi sendes til alle mulige læger og undersøgelser, når det ikke bliver brugt til noget? Det er spild af skatteborgernes penge og af patienternes og lægernes tid,« mener Gitte Lindegaard, der nu venter på en afgørelse fra Ankestyrelsen.

»Jeg tør knap åbne min mail, for jeg er bange for endnu et afslag. Jeg kommer ikke til at arbejde som pædagog mere. Jeg kan ikke engang slå græsset i min have – jeg kan knap vaske mit eget hår. Men hvis min arbejdsskade bliver godkendt, vil det betyde så meget for mig. Så er min ulykke ikke bare en ligegyldig hændelse, man kan viske ud af et stykke papir,« siger hun.

Ifølge Jacob Madsen, arbejdsskadekonsulent hos BUPL, rejser Gitte Lindegaards sag flere problemstillinger.

»Lægefagligheden anerkender ikke smerter i nakken, med mindre man har slået hovedet eller nakken direkte. Samtidig er det et problem i mange af vores sager, at pædagogen selv skal bevise, at skaden stammer fra ulykken. Dermed får det første lægebesøg meget stor betydning,« siger Jacob Madsen.

»I Gitte Lindegaards sag kunne lægen have beskrevet det mere klart, at hun havde ondt i både ryggen og nakken, og så ville det ikke have været så enkelt for AES at afvise skaden med henvisning til, at man ikke kan få nakkeskader af et fald som det her,« siger han.



Fald er skyld i hver 4. arbejdsulykke

I én ud af fire arbejdsskader, som BUPL afsluttede sidste år, kom pædagogen til skade efter et fald. Nu sætter ny kampagne fokus på falduheld i institutioner.



Faldulykker er skyld i hver fjerde arbejdsskade blandt pædagoger. Det viser tal fra BUPL’s ­nyeste arbejdsskadestatistik. Alene i 2016 afsluttede BUPL 60 sager om skader, som skyldtes, at pædagoger faldt eller snublede i løbet af arbejdsdagen.

»Det er en alvorlig situation, når pædagoger falder og får en arbejdsskade. Det er noget, vi skal være opmærksomme på og arbejde på at forhindre,« siger Mette Aagaard Larsen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med ansvar for arbejdsmiljøet.

I den kommende tid sætter en ny informationskampagne fra ’Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration’ fokus på at forebygge faldulykker i institutioner, blandt andet gennem organisering af arbejdet og indretning.

»Det er godt med mere information. Vi skal bare huske på, at faldulykker i institutioner ikke alene handler om at lave et par ændringer i dagligdagen. Eksempelvis har en dårlig normering ­betydning for, om du får ryddet klodserne sammen og tørret det spildte vand op fra gulvet,« siger Mette Aagaard Larsen. Hun er glad for, at informationskampagnen bliver fulgt op af en indsats fra Arbejdstilsynet, der vil have særligt fokus på risikoen for faldulykker blandt pædagoger.

»Arbejdstilsynet kan være med til at sætte fokus på problemet. Og hvis de på deres tilsyn kan konstatere, at der i mange institutioner rent faktisk ligger vand på gulvet, eller at der først bliver saltet efter kl. 10, så har vi konkrete informationer at gå videre med, når der skal findes løsninger,« siger Mette Aagaard Larsen.



Om faldulykker

I 2016 afsluttede BUPL 60 sager om arbejdsulykker som følge af fald. I 2015 var tallet 40. 39 af de 60 falduheld er anerkendt som arbejdsulykker, mens 18 ikke blev anerkendt. 3 blev afsluttet uden afgørelse.

Faldene går hårdest ud over pædagogers knæ/ben og ryg/haleben, som hver tegner sig for 16 arbejdsskadesager. I 8 sager er pædagogens ankel/fod kommet til skade.

26 af de 60 fald skete i børnehaver, mens 21 skete i klub/SFO/fritidshjem/skoler. Der var 7 uheld i integrerede institutioner og 3 i vuggestuer.