Kvalitetskrav: Bred modstand mod statskontrol

"Pak planerne ned i tasken igen, velfærdsminister!"

Så skarp lyder kommentaren fra formanden for Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Per B. Christensen, til den akkreditering af dagtilbud, som regeringspartierne sammen med forligspartnerne Dansk Folkeparti og Ny Alliance har aftalt i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2008.

"Akkreditering fokuserer efter vores opfattelse mere på processer og institutionernes evne til at dokumentere disse end på de faktiske resultater. Vi er åbne over for at drøfte modeller, der fremmer kvaliteten, og modeller for løbende dokumentation, men det skal være nogle modeller, der giver mening for de ledere og ansatte, som skal arbejde med dem," siger Per B. Christensen, der er børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune.



Han frygter, at akkreditering vil kortslutte den lokale demokratiske styringsdialog, som han udtrykker det. Og BKF har tidligere peget på netop dagtilbudsområdet som det gode eksempel på demokratisk styring og ledelse af den offentlige sektor.

"Arbejdsdelingen mellem stat, kommune og institution er tydelig, og der er plads til ledelse både på kommune- og institutionsniveau. Der er ikke behov for smileys, procesregler eller standarder på området. Vi ser gerne en form for rapporteringsmodel, men den skal være resultatorienteret, enkel og understøtte dialogen mellem de lokale parter," siger Per B. Christensen, som desuden vanskeligt kan se, hvordan akkreditering hænger sammen med regeringens erklærede ønske om afbureaukratisering:



"Som formuleringen lyder i finansloven, er der i hvert fald ikke tale om afbureaukratisering. Den lægger tværtimod op til en model, som bliver dyr i dokumentation og statslige tilsynsbesøg i forhold til det udbytte, man kan forvente. Men regeringen skal vurderes på det, den spiller ud med, så vi afventer nu et udspil fra Velfærdsministeriet," siger han.



Samme metervare. I Kommunernes Landsforening (KL), er begejstringen for akkreditering også til at overse.

"I KL forholder vi os foreløbig afventende, men vi er generelt skeptiske overfor akkrediterings-systemer og smiley-ordninger. Det, regeringen siger, den ønsker gennem akkreditering, har vi jo i forvejen. Institutionerne er allerede underlagt krav om dokumentation og evaluering af deres arbejde, og brugerundersøgelser benyttes i vidt omfang rundt om i kommunerne. Jeg frygter, at akkreditering blot vil medføre, at medarbejderne sidder med hovedet endnu mere begravet i dokumentations- og evalueringsopgaver frem for at være sammen med børnene," siger Henrik Larsen, der er formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.



Han kalder akkrediteringssystemet et ønske fra regeringen om central styring og mener, at man dermed risikerer at skabe en grå masse af ens institutionstilbud - stik imod hvad regeringen ellers siger den ønsker, når den taler om frit valg og mangfoldighed på institutionsområdet.

"Det brede tilbud har vi netop i dag, hvor forældre de fleste steder kan vælge mellem institutioner, der satser på forskellige tiltag som eksempelvis musik, rytmik, natur, idræt. Med et sæt af faste standarder og procedurer, risikerer vi, at alle institutioner tilbyder den samme metervare," siger Henrik Larsen.

For at sikre, at dette dog ikke sker, indgår KL i et samarbejde med 40 kommuner om at udvikle kvaliteten i daginstitutioner, uden at sætte mangfoldigheden over styr (se også artiklen 'Kvalitetsmodeller skal give mening').



Metodefriheden på spil. Rejsesekretær i BUPL Søren Winther glæder sig over de klare udmeldinger fra KL og børnecheferne. Han øjner heri en mulig alliance omkring et alternativ til akkreditering, som, han frygter, kan blive katastrofal - ikke bare for institutionstilbuddenes mangfoldighed, men også for pædagogerne, som han frygter mister frihed til selv at vælge pædagogiske metoder.



"I BUPL har vi bemærket, at finanslovaftalen i første omgang taler om, at der skal igangsættes forsøg omkring akkreditering. Men man bør næppe undervurdere betydningen af de forsøg. Akkreditering kan indebære et frontalt angreb på den interne autonomi i pædagogprofessionens arbejde. Gennem de senere år har institutionerne oplevet en øget kommunal og statslig styring på stadig flere overordnede mål og konkrete indsatsområder. Men det er en styring, som langt hen ad vejen er baseret på dialog med lokale politikere og forvaltning, og med frihed for den enkelte institution til selv at fastlægge metoder og indhold," siger Søren Winther, som frygter, at akkreditering vil rokke ved den arbejdsdeling, fordi systemet bygger på en forestilling om, at man kan sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde gennem et sæt af almengyldige metoder, processer, indikatorer og værktøjer.



"Det kan der måske være en ide i i lande som USA og England, hvor personalet ikke er særlig godt uddannet, men vi har nogle veluddannede pædagoger, som selv er i stand til at vurdere metoder i forhold til den børnegruppe, de arbejder med. Spørger man pædagogerne, fremhæver de netop friheden til at bruge deres faglighed som noget, der øger arbejdsglæden," siger Søren Winther.

En eller anden form for ekstern kvalitetsvurdering eller kvalitetsmodel slipper institutionerne næppe udenom, da akkreditering nu er vedtaget i forbindelse med finansloven, erkender Søren Winther. Han ser frem til de kommende forhandlinger med Velfærdsministeriet her efter sommerferien og håber, at fælles fodslag mellem BUPL, KL og BKF kan presse ministeriet til en ordning, der er spiselig for alle parter.





Et kvalitetsstempel

- Regeringen har i juni 2007 indgået aftale med KL om et samarbejde om udvikling af akkrediteringsmodeller.

- Akkreditering indebærer, at anerkendte og eksterne eksperter skal vurdere, om institutionerne og deres aktiviteter lever op til et sæt faste standarder, processer og metoder, der skal sikre kvalitet i arbejdet.

-Akkrediteringsmodellerne skal bygge på få og klare kriterier. Og brugertilfredshedsundersøgelser, selvevaluering og dokumentationsprojekter skal indgå i eksperternes vurdering af dagtilbuddet.

- Modellerne skal i første omgang afprøves som forsøg i udvalgte kommuner og på udvalgte plejehjem og dagtilbud.

- I sin videste form kan akkreditering anvendes som forudsætning for at opnå offentligt tilskud til driften.

Kilde: Finansloven 2008. Om akkreditering på det sociale område og på dagtilbudsområdet.