Kvalitet og trivsel; God plads giver bedre børneliv

Klasket op i et ruf, sjusket håndværk, billige byggematerialer og heller ikke arkitektonisk noget at skrive hjem om. Nej, Eventyrgården, et af syv børnehuse, som indgår i Børneinstitutionen Næsby med hjemsted i Odense-forstanden af samme navn, er trods referencen til byens store søn H.C. Andersen ikke noget imponerende skue.

Eventyrgården ligner så meget andet institutionsbyggeri fra en tid med lange ventelister, da det gjaldt om at få lagt tag over noget, som skulle bestå, indtil tiden og pengene tillod et højere ambitionsniveau. Men Eventyrgården er her endnu, ligesom så meget andet af det, der engang gik under fællesbetegnelserne pavillion- og skurvognsinstitutioner.

Børn&Unge kommer for skade i pædagog Iben Dues påhør at kalde hendes arbejdsplads Eventyrgården for en skurvognsinstitution.

"Nu må du holde op. Der står godt nok en skurvogn på vores legeplads, men en skurvognsinstitution, nej, det er ikke retfærdigt. Jeg synes faktisk, at vi har en ret god institution" siger hun.



God plads, ja tak.Pædagog-kollegerne Hanne Jørgensen og Dorte W. Jensen lader heller ikke til at have noget videre at udsætte på de fysiske rammer i deres børnehuse. Det er henholdsvis Stærekassen og Næsbyhovedgård, der, ligesom Eventyrgården, er en del af konglomeratet Næsby.

De tre pædagoger er enige om, at børn trives bedst med god plads omkring sig, og at det derfor også er relevant, når BUPL ved trepartsforhandlingerne om offentligt ansattes vilkår kræver, at der lovgives om et mindstemål af plads i institutionerne. Men hos ingen af de tre får kravet om bedre fysiske rammer lystavlen til at blinke. Andre ting, som for eksempel mindre børnegrupper og/eller mere personale, har højere prioritet.



Højt til loftet. Kan forklaringen på den manglende entusiasme være, at der er så udmærkede fysiske rammer i de tre børnehuse, at en indfrielse af BUPL's krav om minimumsstandard ikke vil betyde nogen forbedring?

Dorthe Holm, der er øverste leder af Børneinstitutionen Næsby, siger om Eventyrgården, Stærekassen og Næsbyhovedgård, at de alle lever op til kvadratmeter-kravet, om end i varierende grad.

"Eventyrgården er oprindelig bygget omkring en åben atriumgård. Den blev siden overdækket, så institutionen fik et stort, indendørs fællesareal, og det har været med til at lette presset på grupperummene. Stærekassen er bygget, så den lige akkurat lever op til den vejledende kvadratmeternorm. Lokalerne er, skal vi sige, okay, men til gengæld er udearealerne virkelig fede. Næsbyhovedgård er i et kapitel for sig. Den hører til i en tidligere hovedgård, en flot gammel bygning med højt til loftet og dobbelte terrassedøre ud til en parklignende have, hvorfra der er adgang direkte til skoven," fortæller Dorthe Holm.

Hvad de fysiske rammer angår, er børnehusene under Børneinstitutionen Næsby altså ret godt stillede. Og, indrømmer Dorthe Holm, også bedre end mange andre odenseanske daginstitutioner, eller børnehuse, som de nu hedder.

"Puha, her er godt nok ikke meget plads, har jeg da ofte tænk, når jeg har set, hvordan andre havde det."



Privatlivet truet. Trods jævn tilfredshed med de fysiske rammer, spores der - en vis bekymring for fremtiden. Den skyldes forældrenes insisteren på, at deres børn hele tiden skal være under opsyn, også når de er på legepladsen. Tendensen er så udpræget, at den truer med at ødelægge legepladsens funktion som fristed for børnene og aflastningsmulighed for pædagogerne. En af løsningerne, når der er knebent med plads inden dørene, kan nemlig være at sende nogle af børnene på legepladsen, ledsaget af måske bare en enkelt voksen. Det skaber plads inden døre og også mulighed for en mere intensiv personaleindsats.

"Jeg kan på en måde godt forstå forældrenes bekymring for deres børns sikkerhed, men hvis det bliver sådan, at der skal være lige mange voksne hos børnene, uanset om de er inde eller ude, så kan vores personalenormering slet ikke hænge sammen. Og det vil også være synd for børnene at berøve dem den en mulighed for en smule privatliv, som legepladsen repræsenterer," siger Iben Due.





Næsby har ordet

Børn&Unge sætter i en artikelserie fokus på de områder, som BUPL prioriterer under trepartsforhandlingerne med regeringen og i en reform af den offentlige sektor. Vi giver ordet til tre pædagoger fra børneinstitutionen Næsby, der ligger i Odense-forstaden af samme navn. Næsby består af syv børnehuse: Næsbyhovedgård, Hyldemor, Louisegården, Kastaniegården, Eventyrgården, Stærekassen og Ærtebjerggård. Nogle er rene børnehaver, mens andre er integrerede institutioner med både børnehave- og vuggestuebørn. De syv børnehuse har 400 børn, 70 ansatte og et budget på 20,7 millioner kroner i 2007. Hvert børnehus har en daglig leder, som refererer til en områdeleder.





Sådan var den dengang

Frem til kommunaliseringen i 1976 hørte daginstitutionerne under staten, og der var regler for, hvor meget personale og plads der skulle være.

Der skulle være tre, henholdsvis to kvadratmeter frit gulvareal pr. barn i vuggestue og børnehave. En anden norm hed seks kvadratmeter bruttoareal og ti kvadratmeter udeareal pr. barn.

Grebet blev løsnet med kommunernes overtagelse af daginstitutionsområdet i 1976. Blandt de regler, som blev taget med, var dog kvadratmeternormen, men nu kun som vejledende.





Sådan er det nu

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange kvadratmeter frit gulvareal børn i danske daginstitutioner råder over, men en opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2005, viser, at daginstitutionerne, alt inklusive, fyldte 3,1 millioner kvadratmeter. Med 560.000 indskrevne børn giver det et gennemsnit pr. barn på 5,5 kvadratmeter.

Det samlede, private boligareal i 2005 var meget tæt på at udgøre 300 millioner kvadratmeter. Det giver hver dansker, børnene inklusive, 55 kvadratmeter at brede sig på.

Altså har børnene derhjemme ti gange så meget plads, som de har i de daginstitutioner, hvor de i hverdagene tilbringer de fleste af deres vågne timer.





Mere plads i Sverige og Norge

De svenske og norske daginstitutioner byder børnene markant bedre pladsforhold end de danske.

I Norge er normen fire kvadratmeter pr. barn over tre år og seks kvadratmeter pr. barn under tre år. Ved beregningen tages udgangspunkt i de rum, som faktisk står til rådighed for børnene, mens personalerum, kontor, entré og den slags ikke regnes med. I øvrigt opereres i Norge med børnegrupper på 14-18 børn, når de er over tre år, og grupper på 7-9 børn, når de er under.

I Sverige har man som i Danmark afskaffet bindende krav, men kommunerne vælger i stort omfang at efterleve de hidtidige regler. Som var, at der skal være 8-10 kvadratmeter pr. normeret plads inden døre, og et udendørs legeareal på 40 kvadratmeter, ligeledes pr. plads.