Kurser rammer skævt

Katalogerne med efteruddannelse er fyldt med kurser om udsatte børn. Pædagogerne efterspørger også kurser om emnet. Men ofte opfylder kurserne ikke pædagogernes behov, så de bliver aflyst, viser en kortlægning af pædagogers efteruddannelse.



"Det siger noget om, at socialt udsatte børn er en meget sammensat gruppe. Det er små børn, mellemstore børn og unge. Samtidig er social udsathed ikke en diagnose. Vi har ikke en faglig definition på det. Derfor rammer en del kurser lidt ved siden af behovet," siger Søren Gundelach fra konsulentfirmaet Udviklingsforum, som sammen med Niras Analyse &Strategi har lavet rapporten for Servicestyrelsen. Rapporten anbefaler, at professionshøjskoler, AMU-centre og andre, der udbyder efteruddannelse, styrker koordineringen med kommuner og institutioner, der skal betale for kurserne.



Processen er allerede i gang, forklarer formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen.

"Kurserne er markedsbaserede. Hvis otte mennesker har meldt sig til et kursus, og der er brug for 16, for at økonomien hænger sammen, bliver kurset aflyst. Vi bestræber os på at blive bedre til at koordinere. Det skal vi blandt andet gøre ved at indgå partnerskaber med kommunerne, men også mellem professionshøjskolerne og organisationer som BUPL," siger han.



Kurserne skal helst udvikles i samarbejde med dem, der køber dem.

"Vi vil helst skræddersy kurser sammen med en eller flere kommuner. Det giver os også mulighed for selv at få mere viden og lave udviklingsprojekter, som måske kan bredes ud til andre kommuner," siger Laust Joen Jakobsen, der også er rektor for University College Copenhagen (UCC).

Netop hans professionshøjskole i hovedstaden har mere held med samarbejdet end flere andre, vurderer Søren Gundelach.

"I Storkøbenhavn og i andre store kommuner med en lang uddannelsestradition koordinerer uddannelsesinstitutioner og kommuner efteruddannelsen. Men jo fattigere kommunerne er, og jo længere de ligger fra uddannelsesbyerne, desto mindre dialog er der med udbyderne. I institutionerne tager man kun nogle af de kurser, der bliver udbudt, og det er mere tilfældigt," siger han.



Lederne tager det meste. Overordnet er der dog nogenlunde sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på efteruddannelse, viser rapporten.

Samtidig fastslår undersøgelsen, at efteruddannelse faktisk virker.

"Jo mere efteruddannelse, man har, desto bedre er man til at trække på uformelle, personlige kompetencer. Efteruddannelse aktiverer hele personen, og man kan bedre bruge sine erfaringer i hverdagen," siger Søren Gundelach.

Denne tendens er stærkest hos lederne, der også klart bruger mest tid på skolebænken. Knap 44 procent af lederne har taget en fuld diplomuddannelse, mens det kun er tilfældet for 13,4 procent af de menige pædagoger.

Det hænger sammen med, at lederne sidder tæt på beslutningstagerne og dermed også tæt på pengekassen til uddannelse, mener Søren Gundelach.

"Men de tager ikke for meget. Det er vedtaget som et led i kvalitetsreformen, at man skal satse på udvikling af lederne," siger han.

Laust Joen Jakobsen oplever samme tendens på UCC.

"Ledere får en fuld diplomuddannelse, mens medarbejdere nøjes med moduler. Man kan sige, at en diplomuddannelse er mange ressourcer at bruge på én person, når fire måske kunne have taget enkelte moduler. Men jeg er ikke tilhænger af, at man smører uddannelse ud som et tyndt

lag fernis over alle. Man skal uddanne nogle fyrtårne," siger han.



Fyrtårnene kommer sandsynligvis til at få endnu flere kurser. Rapporten viser nemlig, at de, der har taget mest efteruddannelse, også vurderer, at de får brug for mest efteruddannelse i fremtiden.

"Når man bevæger sig ind i kompetenceudvikling, opdager man, at man har brug for mere og mere. De, der tager et enkelt modul på en diplomuddannelse, vil ofte gerne tage hele diplomuddannelsen," siger Laust Joen Jakobsen.



Værkstedsfagene er forsvundet. Mange pædagoger får ikke anden efteruddannelse end pædagogiske dage en eller to gange om året. Når de ikke kommer på flere kurser, handler det først og fremmest om penge.

Seks ud af ti oplever nemlig, at den største barriere for at komme på efteruddannelse er, at der ikke er afsat penge nok til det. Hver anden oplever, at vikarbudgettets størrelse forhindrer dem i at komme af sted.

Det er langt fra et nyt problem, forklarer faglig sekretær i BUPL Allan Baumann.

"Ved de to seneste overenskomstforhandlinger har vi forsøgt at få efteruddannelse skrevet ind, så det indgår som en del af rammen

for aftalen. Som det er nu, er det mere eller

mindre overladt til pædagogen selv, om hun får efteruddannelse. Det sker, på trods af at samfundet efterspørger mere og mere viden hos pædagoger," siger han og tilføjer, at det er en svær dagsorden at komme igennem med i en tid, hvor kommunerne sparer, og pædagoger bliver fyret.

Allan Baumann peger på, at de musiske fag, drama og værkstedsfag, stort set er forsvundet fra efteruddannelsen.

"De seneste år har der været fokus på den akademiske og teoretiske del af kompetenceudviklingen og meget lidt fokus på, hvad pædagoger rent faktisk gør sammen med børnene," siger Allan Baumann.

De kreative fag skal tilbage i efteruddannelseskatalogerne, fordi der er brug for eksempelvis musik som pædagogisk redskab, men også fordi kurserne vil tiltrække en anden type pædagoger, mener han.

"Mange pædagoger er handlingsmennesker. De snakker ikke så meget om, hvad de gør, eller læser om det. De gør noget. Hvis der kom flere værkstedskurser, ville efteruddannelse blive mere attraktivt for denne gruppe," siger Allan Baumann.