Kulturbørnehave; Børn skal lære kreativitet

Malerklatter i alle regnbuens farver, boblende glade toner og små ivrige teatertosser er nu en naturlig del af dagligdagen i kulturbørnehaven Gades Gård i Fredericia.

Gades Gård og Den Kreative Skole, som rummer værksteder til undervisning for større børn og unge i hele byen, har sammen etableret en af landets første kulturbørnehaver.

Fra 1. marts har børnene fået mulighed for hver uge at prøve kræfter med musik, drama og billedkunst. Fra mandag til fredag går små grupper af børnehavebørn fra Gades Gård over vejen til Den Kreative Skole for at deltage i musiske og kreative lege, som ledes af faglærere på skolen.

Helle Lyager er pædagog i Gades Gård. Hun blev først præsenteret for lærred, farver og pensler for fire år siden.

"Jeg tænkte, at det kunne jeg da slet ikke finde ud af, men da jeg først kom i gang, er det noget af det bedste, jeg har prøvet - en ventil for følelser. Tænk, hvis jeg var blevet introduceret for billedkunst, da jeg gik i børnehave," siger hun.

En gruppe større børn er i gang med at omdanne udslidte computerskærme og en kopimaskine til en farvestrålende skulptur, der skal møde børn og forældre, når de kommer og går.

Der bliver grint, og alle, både børn og pædagoger, har maling på tøjet.

Før Helle Lyager fik jobbet i Gades Gård, arbejdede hun på en skole, men nu er hun landet på sin rette kreative hylde, hvor der er tænkt videre end fingermaling en gang om måneden.

"Det giver noget helt andet, når man kan arbejde kreativt i længere forløb, og jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag," siger hun.



Plads til det kreative. Pædagog Henny Jensen blev headhuntet til stillingen som kreativ igangsætter, da samarbejdet mellem institutionen og Den Kreative Skole blev en realitet.

"Det er mit drømmejob, og jeg 'klikker' fuldstændig med Helle. Jeg har også prøvet at være steder, hvor jeg blev mødt af et 'åh, nej!', når børnene spildte maling på gulvet. Her er det helt okay," siger hun.

De to kreative pædagoger er enige om, at det ikke ville kunne lade sig gøre, hvis ikke der var en enorm opbakning fra leder Anne Nøhr Andresen.

"Hun lytter til vores vilde idéer og fanger de bolde, som vi kaster op i luften. Det giver en entusiasme, som smitter af på vores arbejde," siger Helle Lyager.



Måske landets første. Anne Nøhr Andresen kom til Gades Gård som leder for to år siden. Efter det første år skulle hun kvalificere de pædagogiske læreplaner i forhold til kunst og kultur, og hun ville gerne putte meget mere kreativitet ind i børnenes dagligdag.

"Jeg tog kontakt til Arne Gaardsted Jørgensen, der er leder af Den Kreative Skole, og han var med på at skabe et samarbejde," fortæller hun.

Børn og Unge-udvalget i Fredericia Kommune købte idéen om at skabe en kulturbørnehave, da kommunen samtidig så en mulighed for at få plads til flere børn. En del af samarbejdsaftalen betød, at Gades Gård fik en opnormering på 12 børn og fik ansat to ekstra pædagoger på 34 timer.

Der er sammensat fem børnehold, som hver har en dag på Den Kreative Skole. Lige nu bliver to hold tilbudt musik, to hold drama og et hold billedkunst. To pædagoger fra Gades Gård går med børnene på skolen, der har ansatte, som har specialiseret sig i en af de tre kunstarter.

"Så vidt jeg ved, er vi den første kulturbørnehave med den profil her i landet, men jeg tror, at det her er vejen frem, og vi vil se meget mere af den her slags," vurderer Anne Nøhr Andresen.

På tværs af faggrupper. Lederen af Den Kreative Skole, Arne Gaardsted Jørgensen, ser også gode muligheder i samarbejdet med daginstitutionen.

"På den her måde bliver de mindste introduceret til skolen, og de får forhåbentlig også lyst til at bruge os, når de bliver større," siger han.

Arne Gaardsted Jørgensen mener, at samarbejdet mellem skolen og institutionen samtidig er et indspark i debatten om læring eller undervisning.

"Det kreative er forudsætningen for det logiske. Og det logiske en forudsætning for det kreative. Vi får nogle børn, som er meget bedre rustet til at møde de udfordringer, som samfundet stiller, fordi de er vant til at tænke kreativt," siger han.

Debatten om læring og/eller undervisning for de helt små er også aktuel i kulturbørnehaven.

"Der skal være balance mellem barnets eksisterende kompetencer og de nye udfordringer, hvis barnet skal mestre læring på 'den fede måde'. For at vi som voksne kan møde barnet præcist der, hvor barnet er i sin udvikling og udfordre barnet optimalt, er det vigtigt, at vi ser, venter og følger barnets initiativer. Kun på den måde kan vi lære barnet rigtigt at kende. Udfordres barnet optimalt, oplever barnet flowet i en opslugende læreproces," siger Anne Nøhr Andresen.

Hun mener, at kreative arbejdsprocesser er kendetegnet ved, at pædagogerne i nogle perioder skal være foran i læringsforløbet og i andre skal følge børnene i deres spor og læring.

"Det afhænger altid af konteksten, og det meningsfulde liv knyttes an til betydningsfulde fællesskaber. Fællesskaber med forskellige kvaliteter og indhold. På den måde bliver kultur hos os et bud på livsglæde," siger hun.



Større arbejdsglæde. Den kreative profil har også været gavnlig for medarbejdernes trivsel.

"Flere ansatte møder før tid og glæder sig til at komme på arbejde," siger Anne Nøhr Andresen.

"Men vi har også måttet sige farvel til to ansatte. Det her kræver ansatte, som brænder for sagen," siger Anne Nøhr Andresen.

Hun har selv oplevet at blive mødt med skepsis, når hun har præsenteret udfordrende kreative tiltag på tidligere arbejdspladser, men når det er lykkedes at komme igennem med idéerne, har det også ført noget enestående med sig. Blandt andet lavede hun et projekt med skulpturer sammen med Lego i Jelling. Og konceptet vokser hele tiden.

En lille muret bygning i hjørnet af legepladsen, hvor cyklerne kommer ind om natten, er blevet genstand for kreative planer.

"Vi sætter bygningen i stand og indretter den, så der bliver hyggeligt at være. Vi er i fuld sving med at udvikle nye tiltag. Vi vil gerne kunne tilbyde kreative tiltag her, så der også er et tilbud i institutionen til de mindste, der ikke er store nok til at komme med hen på Den Kreative Skole," siger Anne Nøhr Andresen.



Hæve den kreative bundlinie. Pædagog Henny Jensen har selv tidligere arbejdet på Den Kreative Skole, og pædagog Helle Lyager har været involveret i en musical på stedet.

"Vi skal hæve bundlinjen for kreative aktiviteter, så er der også en masse andre færdigheder hos børnene, som kommer med op. For eksempel kan vi se, at den stille dreng bliver anerkendt for nogle færdigheder, som han ikke kunne vise ellers," siger Helle Lyager.

At Gades Gård har fået fokus på det kreative, er rygtedes i resten af Fredericia, og det har givet henvendelser fra pædagoger, som gerne vil lave noget tilsvarende i deres institutioner.

"Jeg tror, der er mange pædagoger, som ikke får afløb for deres kreative idéer i en travl hverdag. Det bliver ikke prioriteret højt nok," siger Henny Jensen.

Hun ser også samarbejdet med faglærerne på Den Kreative Skole, som en god mulighed for at udvikle pædagogerne fagligt.

"Det er dygtige lærere, og vi tror på, at det, de gør, er rigtigt. Vi støtter dem i deres arbejde, og sammen bevæger vi os i en kreativ retning," siger hun



Om kulturbørnehaven

Gades Gård i Fredericia er en flexinstitution med tre stuer for børn fra nul-seks år. Institutionen er normeret til 24 børn fra tre-seks år og 32 børn fra nul-tre år, men der kan flexes mellem 44 og 88 børn efter behov.

Alle børnehavebørn fra Gades Gård er med i den nye kulturbørnehave. På skift og i hold får de muligheder for at smage på musik, drama og billedkunst under ledelse af faglærere fra Den Kreative Skole i tæt samarbejde med pædagoger fra institutionen. Institutionsdelen betaler faglærerne på Den Kreative Skole. Til gengæld får Gades Gård 'husly' på Den Kreative Skole..



Kulturbørnehaver bider sig fast

Mange forsøg med kulturbørnehaver over hele landet. Og det bliver ikke kun ved forsøgene. Kulturen bliver permanent i mange børns liv.



Børnekulturens Netværk har gennem halvandet år kørt projekter i 14 modelkommuner, hvor musikere, billedkunstnere og dansere underviser i skoler og på daginstitutioner. Flere af projekterne er ved at blive forankret i kommunerne og institutionerne.

Det gælder Børnehaven Nyrup i Helsingør Kommune, som genåbnede med ny stærk kulturel profil sidst i april.

"Vi stod til at lukke sidste vinter, fordi SFO'en, som havde til huse i de samme bygninger, skulle flytte. Men så foreslog vi, at vi kunne overtage alle bygninger, få flere børn ind og blive en kulturbørnehave. Og det fik vi lov til," fortæller Eva Meyer, leder i Børnehaven Nyrup.

Børnehaven kommer til at rumme 105 børn mod tidligere 40 børn, og der bliver en vuggestuegruppe med 15 børn. Professionelle kunstnere inden for drama, billedkunst og musik bliver tilknyttet institutionen, og der bliver kørt forløb af tre måneder med de enkelte kunstarter.

Når Eva Meyer skal ansætte nye pædagoger i den kommende tid, har hun ét krav til dem alle:

"Man skal have lyst til at arbejde kreativt. Det er også meningen, at kunstnere og pædagoger skal inspirere hinanden. Mange pædagoger har kreative sidekompetencer, og dem vil de få brug for her," siger Eva Meyer.



Læring i jobbet. Herlev Kommune har også været modelkommune. Her blev alle 24 af kommunens institutioner involveret i et projekt, hvor børnene kunne stifte bekendtskab med musik, fortælling, billedkunst og scenekunst. Der blev nedsat en styregruppe med institutionsledere fra fem institutioner, repræsentanter fra fire kulturinstitutioner samt en pædagogisk konsulent, en udviklingskonsulent og en børnekulturkonsulent.

Sammen har de udviklet en model for hvert af kunstforløbene. Modellen har haft særligt fokus på tilbud om kvalificerede kunstforløb til børnene og på pædagogens læring i samarbejde med kunstneren.

"Der er blevet taget ejerskab til projektet, og jeg har hørt flere pædagoger sige, at de har lært mere i forløbene, end de har lært om den givne kunstart på seminariet," siger Tina With Vedelsby, børnekonsulent i Herlev Kommune.

Projektet har været så stor en succes, at der efter sommerferien skal holdes en konference med alle deltagerne, hvor formålet er at forankre mange af de gode ting fra mødet mellem børn og pædagoger og de fire kunstarter.

"Hvis vi udnytter vores ressourcer bedre, kan vi holde fast i det kreative, og det er højt prioriteret her i kommunen," siger Tina With Vedelsby.



Er vi mon anderledes? I Nordborg på Als opstod Kulturbørnehaven i 2002 under en anden leder, og dengang havde institutionen tilknyttet en lokal kunstner, som én gang om året malede med børnene. Kulturen i nærmiljøet blev inddraget i børnenes hverdag, og der var eventyrtimer for børnene.

"Vi arbejder stadig med kultur, men netop nu snakker vi og bestyrelsen om, hvorvidt kulturen er noget, vi skal fremhæve, eller om vi i det hele taget gør noget, der er ret meget anderledes end det, de gør i andre institutioner. Alt er jo kultur, men det er ikke sat i faste rammer hos os," siger Kirsten Jensen, konstitueret leder af Kulturbørnehaven.