Krop og bevægelse : 'Hvor er det dejligt, at

Den lange gang er som designet til at løbe på. Og i Børnehuset Ønskeøen må børnene gerne løbe, hoppe, trille, køre på kontorstole og spille bold i gangen. Faktisk må børnene hellere end gerne bevæge sig så meget som muligt over det hele.

De fleste forældre er glade for, at institutionen er indrettet, som den er, og at børnenes behov er i fokus. Det fik en forælder til at sige: 'Hvor er det dejligt, at I kan lide børn'.

Og det kan pædagogerne i Ønskeøen, der ligger i centrum af Odense.

Men allerbedst kan de lide børn i bevægelse. Både vuggestuegruppen og børnehavegrupperne er indrettet, så det kan lade sig gøre. De er fyldt med måtter, madrasser, skummoduler, gynger og motorikbaner, der kan inspirere til lege med kroppen. Legetøjet står på hylder og kommer kun ned, hvis børnene aktivt vælger det. Antallet af borde og stole er minimeret, og der er indrettet et særligt sted, hvor man kan sidde og spise. Alle møbler er flytbare, så der altid kan skabes plads til bevægelse. Også legepladsen er indrettet sådan, at den motiverer til, at børnene bevæger sig mest muligt.



Pædagogerne er uddannet motorikvejledere hos konsulenterne Mads og Anne Brodersen fra Vends Motorik- og Naturskole. Derfor ved de, hvor vigtigt det er, at de giver børnene mulighed for at gøre en masse forskellige ting med deres kroppe.

Det er et livssyn, som smitter af på alle dele af pædagogikken, mener børnehavepædagog Susanne Mikkelsen.

"Vi ved en masse om, hvad kroppen har brug for, og derfor indretter vi os, så rammerne understøtter bevægelse og kroppens udvikling. Vi ved, at masser af fysisk aktivitet udvikler børnene motorisk, og at det er forudsætningen for, at de kan lære noget," siger hun.

Også i vuggestuegruppen har de indrettet sig, så der stort set kun er motorikredskaber i hele stuen. Det kan mærkes på børnenes aktiviteter.

"Ved at få alle motorikredskaberne ind på stuen har vi oplevet, at børnene bruger deres krop meget mere, for dukker og bamser styrer ikke, hvad de skal lave. Børnene er drevet af det, der er i dem selv, og de udforsker hele tiden, hvad de kan gøre med kroppen. Vi kan mærke, at det tænder børnene rent kropsligt, at vi har lavet den indretning. De er blevet meget mere motorisk modige," siger pædagog Pernille Pasfall.



Elsker at bevæge sig. Børnehuset Ønskeøen blev renoveret både inde og ude for tre år siden. Pædagoger var med til at bestemme, at garderoben skulle ligge i kælderen, at den lange gang ved stuerne blev en del af legearealet, og at alt inventar skulle være flytbart. Det gav mest mulig plads til at bevæge sig på. Rummene er ikke så store, for institutionen er gammel, men uden de faste skabe og reoler syner rummene meget større og mere åbne. Alligevel mener pædagogerne, at det med at give plads til fysisk aktivitet mest handler om, hvordan de tænker som personer.

"Det handler om, at man som voksen synes, at det er fedt at bevæge sig. Jeg synes, at det er sjovt at spille fodbold eller hoppe på madrasserne. Det er ikke for fjollet. Og når børnene ser, at vi synes, at det er sjovt, og at det er tilladt, tør de også meget mere," siger daglig leder Lene Jepsen Borg.

Fem af pædagogerne er uddannet motorikvejledere, og det betyder, at de har et fællesskab om, at grundlaget for børns udvikling er muligheden for fysisk aktivitet.

"Det betyder jo rigtig, rigtig meget, at det er nemt at få opbakning til en idé, fordi de andre forstår min tankegang," siger Susanne Mikkelsen.

Pernille Pasfall, der er ved at tage motorik­vejlederuddannelsen, kan se, at mange af de andre på kurset har store problemer med at komme igennem med idéer, der fremmer bevægelse.

"Det er ikke nemt for dem at komme hjem og lave tingene om, når de er den eneste på institutionen, der har den viden. Der er rigtig mange barrierer, de skal kæmpe imod, fordi andre synes, at det ikke er så vigtigt med bevægelse," siger hun.



Motorisk træning hjælper. At give rum til bevægelse og arbejde med det sansemotoriske handler ikke kun om at smide en masse madrasser på gulvet, mener Susanne Mikkelsen.

"Det ligger jo i alt, hvad vi gør. Det er den måde, man får børnene op på puslebordet, det er den måde, man putter dem på. De udfordringer, der ligger i, at de skal op og ned ad trapper for at komme i garderoben. Den måde, vi har samlinger på, som langt fra er noget med at sidde i rundkreds. Vi bruger dem til at lege forståelse af begreber og andet relevant for aldersgruppen ind i fællesskab," siger hun.

For to timer siden var personalerummet ryddet for borde og stole, og der var indrettet massagebod, hvor børnene masserede hinanden og fik fodbad.

"Og så er det jo legen her til formiddag. Vi har valgt den, fordi den giver så meget mere, end hvis de bare sidder på en stol og tegner," siger Lene Jepsen Borg.

"Ja, og bagefter vil de gerne blive ved med kun at have undertøj på og løbe op og ned ad gangen og lege muskelmænd. Men det er stadig sansemotorisk træning," siger Susanne Mikkelsen, der fortæller, at mange børns vanskeligheder kan klares ved at sætte ind med sansemotorisk træning.

"Hvis et barn falder igennem ved en sprogtest, er det meningen, at vi skal kalde det helt store sprogapparat sammen. Men det kan vise sig, at et barn med sproglige vanskeligheder i stedet har en så understimuleret taktilsans, at han ikke kan være i sin krop. Det forstyrrer ham så meget, at han ikke får udviklet sit sprog. Derfor er løsningen at give ham børstekure for at stimulere hans hud, og vi har erfaring for, at det hjælper," siger hun.

Selvom pædagogernes faglighed er stærk, og de har mod til at have en pædagogisk praksis, der følger deres overbevisning, er det svært at bevise, at det, de gør, er det rigtige, mener Lene Jepsen Borg.

"Meget snart skal de største børn fra Ønskeøen i skole, og så håber vi selvfølgelig, at vi får nogle tilbagemeldinger, der viser, at børnene herfra er om ikke bedre så mindst lige så gode som andre børn," siger hun.