Kritik af dansk uddannelsespolitik. Drop Pisa, test og karakterer

Den økonomiske og kvantitative tænkning er blevet så dominerende, at alle væsentlige spørgsmål bliver reduceret til et spørgsmål om tal. Tidligere opstillede politikerne abstrakte indholds- og læringsmål, i dag opstiller de konkrete resultatmål. Om uddannelserne er en succes eller en fiasko, kan man tælle sig til, skriver Poul Aarøe Pedersen i sin nye bog ’Tænk på et tal’.



Hvordan kan man se, at tal og regneark har fået en central placering i dansk uddannelsespolitik?

»Pisa-score, testresultater og karakterer bliver brugt som målestok. Vi ser også, at vores uddannelser bliver præstationsorienterede i stedet for læringsorienterede. Man fokuserer mere på den performance, som fører frem til et konkret talresultat som for eksempel karakterer og mindre på de pædagogiske eller læringsmæssige aktiviteter, som fører til nye erkendelser eller en bredere form for læring.«



Hvorfor fører det til ringere uddannelse?

»I folkeskolereformen har man besluttet, at lærere, ledere og kommuner skal måles på elevernes testresultater. Det betyder, at lærerne fremover vil være mere optagede af det stof, som eleverne testes i, hvilket vil gå ud over de andre områder.«



Siver den tænkning og praksis ned i daginstitutionerne?

»Idéen om, at man kan reducere uddannelses- eller institutionskvalitet til et spørgsmål om tal, er farlig i alle sine afskygninger. Pædagoger kender jo i den grad bølgen af new public management, hvor flere og flere pædagogiske og administrative aktiviteter begynder og slutter i et regneark. Man har oprettet et system, hvor kontrol og output bliver vigtigere end indholdet. Hvis pædagogerne kun har fokus på det, de skal dokumentere, risikerer man at få et syn på læring som noget, der skal sættes et flueben ved fremfor at tilpasse det til børnenes behov.«



Hvad skal laves om?

»Der skal fokuseres på kvalitet fremfor kvantitet, uanset om det er i daginstitutioner, skoler eller videregående uddannelser. Paradoksalt nok er politikerne ikke så optagede af konsekvensen af den kvantitative logik, som ligger i new public management. Specielt ikke når det handler om den målbare økonomiske gevinst, man får ud af at investere i børn i førskolealderen. Den økonomiske sagkundskab har for længst dokumenteret, at 100 kroner brugt på vuggestuer og børnehaver er en langt bedre investering end 100 kroner brugt på et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet.«



Om bogen

’Tænk på et tal – dansk uddannelsespolitik på afveje’ af Poul Aarøe Pedersen, Tiderne Skifter, 184 sider, vejl. pris 249 kroner.



Om forfatteren

Poul Aarøe Pedersen er cand. mag i medievidenskab, og er ansat som analyseredaktør og lederskribent på Politiken. Han har gennem de seneste 15 år fulgt dansk uddannelsespolitik både som journalist og kommentator.