Krisepædagogik: En god hjælp i krisen

Børnegården i Vester Nebel ligger midt i den lille by, lige over for skolen. Det er en tidligere gård, der nu fungerer som en integreret institution med vuggestue og børnehave. Der er 114 indskrevne børn og 20 ansatte. Børnegården har dermed en stor forældrekreds, og blandt dem er Jan Nørgaard og Annemarie Pedersen, forældre til børnene Anders, Mia og Lucas.

I juni sidste år valgte forældrene at gå fra hinanden, og da var børnehavebarnet Anders knap fire år, mens hans storesøster var fem og storebror ni år.



Institutionens handleplan ved skilsmisser var på dette tidspunkt kun ved at blive udviklet, men parret blev indkaldt til det møde, der i dag er en vigtig del af planen. Dog ikke før i november.

"Mødet var i sig selv en god ting," mener Jan Nørgaard, der dog ligesom eks-konen Annemarie syntes det var lige sent nok.

"Men jeg kan forstå, at det fremover skal være efter et par måneder," siger han.

På mødet deltog institutionslederen og Anders' primærpædagog, og især gjorde de meget ud af at fortælle om, hvordan Anders trivedes i børnehaven.



"Heldigvis fik vi at vide, at det gik godt. Men havde det modsatte været tilfældet, havde jeg foretrukket at få ren besked. Det skal jo gå så lidt som muligt ud over børnene. Havde der været noget, vi skulle rette til, var det med at få besked så hurtigt som muligt," siger Jan Nørgaard.

Han var glad for klar besked fra pædagogerne, og omvendt måtte forældrene også informere pædagogerne om, hvordan deres søn havde det derhjemme.



"Vi orienterede om, hvordan vi har indrettet os med at have de tre børn på skift en uge ad gangen, og at vi har oprettet en mappe, hvor alle informationer fra institution og skole sættes ind. Den følger børnene, og dermed ved vi begge hele tiden, hvad der foregår - for eksempel hvornår der er arrangement i børnehaven," siger Jan Nørgaard.



Børnenes beskytter Annemarie Pedersen er enig med sin eks-mand i at mødet med pædagogerne er en god hjælp for skilsmissefamilier i krise, og at det tidsmæssigt er passende, hvis det holdes et par måneder efter bruddet.

"Dønningerne skal jo lige lægge sig, men det er også vigtigt, at der ikke går for lang tid. Vi var enige om, at dette skulle gå så lidt ud over børnene som muligt, men det er jo en krisesituation, og derfor er det vigtigt at høre fra pædagogerne, hvordan de oplever vores søn i hverdagen. De kender ham også fra før skilsmissen og kan se eventuelle ændringer i adfærden. Derfor er det vigtigt med en sådan samtale, hvor de er 100 procent ærlige, også selv om det, de siger, måske kan gøre ondt," siger Annemarie Pedersen, der via samtalen også var glad for at få kommunikationen omkring barnet og i forhold til hjemmet på plads.



Hun roser institutionen for at turde tale åbent om tingene.

"I sådan en situation er institutionen børnenes beskytter. Vi forældre, der sidder midt i det, kan have de bedste intentioner om, at bruddet ikke må gå ud over børnene. Men det er i det daglige i institutionen, de kan se, hvis barnets adfærd ændres," siger hun.