Krisepædagogik. Børnene blev pludselig klæbende og bange

I 1986 kom den berømte kartoffelkur. Byggeriet gik i stå, det var svært at låne penge i bankerne, og arbejdsløsheden steg voldsomt.

I Brøndby var René Meyrowitsch daglig leder af en integreret institution.

Imellem eftermiddagsfrugt og legetøj burde børnene på trods af landets økonomiske situation leve et relativt ubekymret børneliv. Det var bare ikke alle, der gjorde det. Som enhver anden pædagog ville gøre, undrede René Meyrowitsch sig over det.

»Jeg opdagede, at nogle af børnenes adfærd ændrede sig. De blev mere klæbende og opmærksomhedskrævende, og de var tydeligvis også blevet angste. De havde ondt i maven og andre psykosomatiske symptomer. Så jeg forsøgte at finde ud af, hvad der var årsagen til det. Det viste sig, at børnene med den type adfærd, havde arbejdsløse forældre,« fortæller han.

Opdagelsen fik René Meyrowitsch til at undersøgen sagen nærmere. Sammen med pædagogerne skærpede han opmærksomheden omkring børnene af de arbejdsløse, og det afslørede flere reaktionsmønstre hos dem.

»Nogle var mere sårbare og kom lettere til at græde, andre blev mere aggressive og kontaktsøgende. Fælles for dem var, at de tydeligvis var understimulerede og utrygge,« siger han.

Pædagogerne besluttede sig for at tale med forældrene om situationen. Det var ikke let, for det var et tabubelagt emne, husker René Meyrowitsch

»Arbejdsløshed er en kæmpestor familiemæssig begivenhed på linje med eksempelvis skilsmisse. Det kan for eksempel blive nødvendigt at flytte. At tale om det kræver, at forældrene har tillid til pædagogerne. Vi fik skabt mere åbenhed omkring problemerne, hvilket gjorde det lettere for os pædagoger at finde ud af, hvordan vi skulle gribe tingene an,« siger han.

De sørgede blandet andet for, at børn af arbejdsløse fik mere opmærksomhed og nogle succesoplevelser.

»Vi gjorde meget ud af at anerkende og rose barnet og fortælle det, at der var muligheder i barnets talenter,« siger René Meyrowitsch.

Han ved ikke, hvordan det er gået børnene siden. Men han ved, at han dengang gjorde sit for at skabe en smule tryghed, stabilitet og håb for børnene.



Sådan genkender du krisens børn

Børn af arbejdsløse kan kendes på, at de kan:

• blive mere indelukkede

• blive dårligere til at byde ind i et socialt fællesskab

• blive mere opmærksomhedskrævende

• være trætte og har søvnproblemer

• opleve mavesmerter

• have spise- og/eller fordøjelsesproblemer

• blive ukoncentrerede

• have lavt selvværd

• virke angste og/eller nervøse

• virke meget bekymrede.



Kilder: Sanne Lindberg Gylling, Red Barnet. Heidi Sørensen, Børnerådet. Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening, pædagog René Meyrowitsch, pædagog Winnie Sophia Nielsen.