Krisepædagogik. Arbejdsløshed rammer også børnene

Børn af arbejdsløse forældre lider i udpræget grad af psykosomatiske symptomer, eksempelvis hovedpine, mavesmerter, træthed og spiseproblemer. Det dokumenterede en undersøgelse fra SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2003.

Når man kiggede på de børn, hvis forældre var arbejdsløse, viste de sig ofte at være motorisk og talemæssigt bagud i forhold til deres alder. Derudover gik arbejdsløsheden ud over børnenes sociale relationer.

»Familien og arbejdet udgør de vigtigste sociale netværk for forældrene. Det giver dem uafhængighed, tilfredshed og selvtillid. Det udgør en basis for sociale relationer. Når relationerne ikke er så gode, er det svært at give dem videre til børnene. Det kan gå ud over børnenes selvværd og ambitionsniveau. Det kan være svært for forældre med dårlige sociale relationer at give børnene den støtte og involvering i deres liv, som de har brug for,« siger Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker hos SFI.



Relationer forsvinder. I Red Barnet kan projektkoordinator Sanne Lindberg ­Gylling også nikke genkendende til, at forældrenes manglende sociale liv har en afsmittende effekt på børnenes.

»Når børn ikke ser deres forældre hygge sig sammen med andre, have det sjovt og udveksle idéer og drømme, kan børnene komme til at mangle kompetencer til selv at opbygge et socialt liv. Hvis forældrene ikke har overskud til at lave legeaftaler, går det direkte ud over børnenes sociale liv. Det er i det sociale liv, at børn vokser. Hvis ens relationer forsvinder, visner man,« siger hun.

Sanne Gylling Lindberg oplever ofte, at forældres bekymringer har en afsmitning på børnene. Børnene kan godt fornemme de forandringer, en fyring kan føre til.

»Når forældrene ikke er, som de plejer, bliver børnene påvirket. De kan have svært ved at aflæse forældrenes signaler og tør måske ikke spørge om, hvad der skal ske. De oplever, at forældrene skændes mere. Måske har de hørt om nogen, der måtte flytte eller nogen, der er begyndt at drikke. Det gør dem bekymrede for fremtiden, og børn skal ikke bekymre sig unødigt eller i ensomhed, fordi de ikke har nogen at tale med om det,« siger hun.



Nul forskning. I Børnerådet undrer projekt­medarbejder Heidi Sørensen sig over den manglende forskning. Hun synes, det er mærkeligt, at det ikke er blevet nærmere undersøgt, hvad arbejdsløshed gør ved børn, og hvordan arbejdsløshed opfattes fra et børneperspektiv.

I medierne har arbejdsløsheden og dens følgesvend fattigdom fyldt meget i skikkelse af Dovne Robert og Fattig-Carina. Det har ført til, at mange ledige har følt sig forfulgt og bebrejdet for selv at være skyld i deres situation, mener Heidi Sørensen.

»Der er en stigmatisering i den måde, man taler om de ledige på. Man er ikke en ordentlig borger, når man ikke arbejder 37 timer om ugen. Det opfatter børn hurtigt. Derfor kan de let komme til at synes, at det er pinligt, hvis deres forælder er uden arbejde,« siger hun.

I Pædagogiske Psykologers Forening undrer formand Bjarne Nielsen sig også over den manglende forskning.

»Arbejdsløshed er en stor omvæltning på linje med skilsmisse og mobning. Arbejdsløshed har en betydning for, hvor trygge rammer børn vokser op under. Det kan give nogle børn problemer. Men vi ved ikke nok om, hvordan vi skal håndtere det. Vi skal have skabt muligheder for bedre at kunne tale om det,« siger han.



Ny forening på vej. Maria Brabrand er journalist, og Jan Pemann arbejder med kommunikation, men det er som frivillige ildsjæle, de nu er i gang med at starte en forening, som skal have fokus på børn af arbejdsløse.

»Uanset hvor vi vender os hen, oplever vi, at eksperter og forskere har en stærk antagelse af, at arbejdsløshed har langvarige konsekvenser for børn. Der er kraftige indikationer, der går igen flere steder, men vi mangler reel dokumentation for det,« siger de.

Foreningen vil igangsætte nødvendig forskning på området. I samarbejde med blandt andre pædagoger er den kommende forening interesseret i at finde måder og løsninger for at hindre, at arbejdsløshed går ud over børns trivsel, mens den står på og i deres fremtidige liv.