Kongres; Ingen kampgejst på Bornholm

Det var en sidebemærkning ved gruppearbejdet på kongressen, der fik Børn&Unge til at spørge ind til, hvordan pædagogerne på Bornholm har det. Hun fortalte, at de havde mistet gejsten på den lille ø. Kommunesammenlægningen for knap fire år siden har betydet store omvæltninger, ændringer og nedskæringer i pædagogernes hverdag. Fra at være fem kommuner gik de til at være en enkelt kommune. Politikerne besluttede blandt andet at daginstitutionerne skulle være virksomheder, og daginstitutionslederne fik i stedet for titlen "virksomhedsleder".

Reaktionen fra andre kongresdelegerede var ikke til at tage fejl af. De undrede sig over den anderledes betegnelse på Bornholm, og det kan Ann Rubæk-Nielsen godt forstå. Hun er uddannet pædagog og konstitueret virksomhedsleder i Tejn Børnehave på Bornholm - eller som hun selv foretrækker det: daginstitutionsleder.

"Det er fordi, at ordet virksomhed ikke er et ord, der hører hjemme i det pædagogiske fagsprog. I dagligdagen fungerer vi jo stort set på samme måde som alle andre steder, men det kommer til at virke så fjernt fra den pædagogiske hverdag, som jo handler om nærhed og omsorg. Men folk forbinder en virksomhed med noget andet. Det er en, der sælger lamper eller producerer et eller andet. Det har ikke noget med en daginstitution at gøre," forklarer Ann Rubæk-Nielsen.



Få børn og få job. Med de nye betegnelser kom også nye opgaver. Før i tiden var lederen en stor del af den enkelte institutions hverdag. Men i dag er lederens rolle anderledes, det betyder, at der er langt flere møder uden for institutionen. Lederne er blandt andet med i forskellige arbejdsgrupper og med til at diskutere udviklingen på området. Det hele er blevet større. Før kommunesammenlægningen holdt lederne møder med de få institutioner i de enkelte kommuner, men nu er det altså alle øens institutioner, der er med til møderne.

Ifølge Ann Rubæk-Nielsen kan det give frustrationer hos pædagogerne.

"Pædagogerne oplever måske, at lederen ikke er til stede, når de har brug for deres leder, fordi lederen er til et møde uden for huset," forklarer hun.

Selvom ændringerne i strukturen betyder meget for pædagogernes hverdag, kæmper de også mod noget helt andet: Nemlig antallet af børn. Der bliver færre og færre børn på øen, og det betyder, at institutioner må lukke ned. I år har politikerne besluttet, at to institutioner skal lukkes. Det skaber frygt for at miste sit job blandt pædagogerne. Konkret betyder det, at de fyrede pædagoger langt fra er sikret et job i en af øens andre institutioner. For jobbene hænger ikke på træerne på Bornhom, som Ann Rubæk-Nielsen udtrykker det. Også i kommunens administration skal der fyres ansatte.

"Det gør jo, at man tænker, hvor lukker de henne næste gang. Man har hele tiden bekymringer at bære rundt på i forhold til, om man har noget arbejde om et år eller to år. Det har jo også noget at gøre med, at vi ikke bare kan vælge at tage bussen eller toget et ekstra stop og sige nå, men så arbejder jeg bare i Brøndby i stedet for Ishøj. Det kan vi jo ikke, fordi der jo er en naturlig grænse ved strandkanten," siger Ann Rubæk-Nielsen.



Solidariteten støves af. Arbejdsvilkårene på Bornholm betyder ifølge Ann Rubæk-Nielsen, at pædagogerne er ved at miste gejsten. Det viste sig senest i efteråret. Mens pædagoger over resten af landet nedlagde arbejdet og demonstrerede mod nedskæringer, var de stille på Bornholm. Ann Rubæk-Nielsen forsøgte en enkelt gang at skubbe til sine kollegaer. Hun foreslog, at de sendte en hilsen til pædagogerne i Århus, der satte det hele i gang. Men forslaget blev mødt med tavshed, og det blev aldrig til noget.

"Jeg tror ikke, at folk lige i øjeblikket har en tro på, at vi kan ændre noget. Hvis man ikke lige er ansat i en daginstitution, der skal lukkes, så er man måske gift med en, som risikerer at blive fyret fra administrationen. Og det betyder jo at folk er bange, de er bekymrede for, hvor er vi på vej hen. Hvad skal det ende med, spørger folk sig selv. Og så kan det jo godt være svært at finde den der kampgejst," siger hun.

Men troen har været der. For et par år siden var det pædagogerne på Bornholm, der nedlagde arbejdet, men det fik ikke politikerne til at ændre planer. Nu skal troen og gejsten tilbage til pædagogerne. Ann Rubæk-Nielsen har fået ny energi, efter hun har været til kongres. Der er blevet talt med pædagoger fra hele landet, og hendes opfattelse er de fleste mener at efterårets aktion har betydet noget.

Jeg bliver stolt af at være pædagog. Vi har vist at vi kan noget, og vi vil noget. Det kunne jeg godt tænke mig at bringe videre med hjem og finde ud af, hvordan kan vi bruge det hjemme hos os, så vi får gejsten tilbage. Og så skal jeg selvfølgelig sammen med lokalbestyrelsen finde ud af, hvad kan vi gøre for at skabe nogle fora, hvor vi kan arbejde videre med det, sådan at det ikke bare bliver på bestyrelsesniveau eller lederniveau, vi skal have alle med," lover Ann Rubæk-Nielsen.





Færre børn på Bornholm

Det faldende antal børn på Bornholm, betyder at kommunen må lukke institutioner. I år har to institutioner måtte lukke ned, og det skaber frustrationer blandt pædagogerne på øen. Lukningerne skyldes blandt andet, at færre og færre får børn på Bornholm.

Ifølge Danmarks Statistik bor der 2866 børn mellem nul og seks år på Bornholm, for fem år siden boede der godt 500 flere børn i samme aldersgruppe på den lille ø.