Kongres; Fremtidigt virke; Professionen sat på ujævne skinner

En professionstænkning skal gennemsyre BUPL's struktur, kultur, politik og processer. Det blev vedtaget på kongressen, at man i fremtiden skal se de mål, BUPL skal arbejde for, gennem "professionsbriller". Det betyder, at uanset, hvad man vil gøre, skal man spørge sig selv, om det er godt for professionen. BUPL vil i højere grad sammenkæde traditionelt fagpolitisk arbejde med det pædagogiske indhold. BUPL vil både være fagforening og en professionsforening - et mødested for pædagogprofessionen.

På dette års kongres vedtog man derfor mål og strategier for udvikling af professionen og Fremtidigt Virke, der indtil kongressen i 2008 skal sætte skærpet fokus på professionen som strategisk ramme. Det betyder, at man med det nye Fremtidigt Virke går videre fra sidste kongresperiodes vidensopsamling, dokumentation og identifikation af mulige strategier til konkret politisk og organisatorisk udvikling. Målet er, at BUPL's politikker i højere grad tager afsæt i BUPL som et professionsfællesskab - ikke blot i ord, men også i praksis.

Samtidig vil man arbejde for, at BUPL skal have formuleret en forskningsstrategi, at man skal have afklaret betydningen for uddannelsespolitikken, at man skal arbejde for at sikre pædagogernes autonomi, at man skal afklare forholdet til ikke-uddannede og at man skal udarbejde principper og målsætninger for karriereforløb og kompetenceudvikling. I det endelige vedtagne papir blev det udeladt, at man skulle formulere et etisk grundlag, men vedtaget, at man skal drøfte muligheden indtil næste kongres med henblik på en afklaring om spørgsmålet i 2008.



Synlighed, kvalitet og autonomi. For at kunne udmønte Fremtidigt Virke i praktisk politik vedtog man også "Mål og strategier for udvikling og styrkelse af professionen". Der skal blandt andet arbejdes for, at BUPL sikrer, at pædagogisk arbejde udføres af pædagoger. Og at synliggøre og beskrive det, der kendetegner pædagogers arbejde, ansvar og kompetencer bredt set.

Man skal endvidere arbejde med at beskrive pædagogers særlige viden, det pædagogiske arbejde og pædagogers opgaver samt hvilke kompetencer, der kræves for at udføre arbejdet. Der skal udformes en strategi for, hvordan alle, der arbejder med pædagogisk arbejde, får en pædagoguddannelse. Hvordan man får etableret en professionsbevidsthed, så pædagoger stiller høje kvalitetskrav til sig selv og hinanden og lever op til omverdenens krav og forventninger.

BUPL skal også sikre pædagogers autonomi. Det betyder, at der skal arbejdes for at give pædagoger størst mulig indflydelse i forhold til at fastlægge konkrete mål samt planlægge, udføre, evaluere og udvikle det pædagogiske arbejde. Graden af pædagogprofessionens autonomi og råderum hænger sammen med omverdenens anerkendelse og respekt for pædagogers faglighed. Derfor skal BUPL's offentlighedsstrategi bygge på faglige argumenter og holdninger, der er funderet i pædagogprofessionens viden, erfaringer og grundlæggende værdier.



Stritter i alle retninger. Det var på forhånd formuleret, at det er en kontinuerlig proces at udvikle den pædagogiske profession. Alligevel var der kritik af, at forslaget til det fremtidige arbejde vil for meget, uden at det er ordentligt gennemarbejdet. Som en af kritikkerne, Lars Christensen, formand for BUPL Nordsjælland sagde, så er det et problem, at forslaget stritter i alle retninger.

"Forslaget mangler retning, er ikke arbejdet nok igennem. Har vi overhovedet besluttet, at vi er en profession? Problemet er jo, at skal man kunne kalde sig en profession, så kræver det en accept af dem, vi er i samspil med. Og det får vi jo ikke, bare fordi vi siger, nu er vi en profession. I stedet for at vedtage forslaget her på kongressen, vil vi hellere være med til at gøre det bedre i hovedbestyrelsen," sagde han.

Også de studerende i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) var utilfredse med forslaget. Stine Sørensen mente, at det virker ekskluderende, på den måde det er formuleret.

"Det er fornuftigt nok, at I siger, at pædagogisk arbejde skal udføres af pædagoger. Men betyder det, at man kun vil have medlemmer, der har gennemført den pædagogiske grunduddannelse. Hvad med de andre måder, man kan blive pædagog på. At råbe på akademisering ændre ikke automatisk den status pædagoger har. Hæfter man en professionsbetegnelse på en seminarieuddannelse, er det at skyde over målet," sagde hun.

Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn sagde, at han gik ind for forslaget, fordi det var en måde at komme videre på. Han var dog heller ikke helt tilfreds.

"Storkøbenhavn er tilhængere af professionesstrategien. Men den kan blive bedre, så vi kan gå i byen med et klart grundlag, og det skal vi arbejde med i de næste to år. Jeg ser det anderledes end Lars Christensen, hvis vi følger hans linje, kommer vi til at gå usikkert. Og vi skal gå sikkert," sagde han.

Lars Søgaard Jensen, formand for BUPL Fyn, mente, at det er et problem, at man med dette forslag ikke ved nok om, hvilken retning man skal arbejde videre i.

"Det er ikke helt knivskarpt, og alligevel beslutter vi, at vi vil arbejde efter forslaget i fremtiden. Hvis Storkøbenhavn er så sikre på, at I kender vejen, kan I så ikke fortælle os andre, hvor den går hen," sagde han.

Henning Pedersen, forbundsformand, sagde, at det nuværende forslag er et forsøg på at undersøge, hvad pædagoger står for. At opgaven går ud på at pædagoger skal afgrænse sig, for at blive tydeligere for sig selv.

"Det er et fundament at stå på, at vi vedtager, at professionstænkningen skal påvirke alle vores beslutninger. Vi kan noget, som andre ikke kan, det er essensen. Andre må gerne have en mening om os, men vi afgrænser os fra de andre med vores egenart. Det betyder ikke, at vi lukker os om os selv, men at vi har et bud på, hvordan vi skal løse vores opgaver. Nu er arbejdet sat i gang, og for hver gang vi beskriver vores arbejde, bliver det tydeligere og tydeligere både for os selv og andre, så jeg håber på opbakning til forslaget," sagde han.



Op og ned med stemmesedlerne. Debatten var delt i to. Først diskuterede man "Mål og strategier for udvikling af professionen" og stemte om de cirka 30 ændringsforslag. Bagefter diskuterede man "Fremtidigt Virke 2006-2008: Styrkelse af pædagogprofessionen" og stemte om de tilhørende cirka 20 ændringsforslag. Blandt andet blev der vedtaget et nyt afsnit om, at BUPL skal styrke den pædagogiske kvalitet i arbejdet med børn og unge med handicap og særlige behov. Selv om der var enighed om, at det nye afsnit ikke havde den allerbedste placering, fandt man det vigtigt at få signaleret, at BUPL har fokus på de mindre - og nye - medlemsgruppers arbejdsvilkår og arbejde.

Skønt BUPL Fyn var delvis enig med nordsjællænderne og de studerende om, at forslaget ikke var godt nok, var der flertal for forslaget om "Mål og strategier", mens forslaget til "Fremtidigt Virke" blev vedtaget med overvældende flertal, idet kun få delegerede stemte imod.





Læs den endelige ordlyd i "Mål og strategier for udvikling af professionen" og "Fremtidigt Virke" på www.bupl.dk. Læs eventuelt mere i "Kongresberetningen", som var indstik i Børn&Unge nr. 29/2006.