Konfliktmægling; Offer og gerningsbarn ser hinanden i øjnene

To brødre på 11 og 12 år har lavet hærværk på nogle fodboldmål på den lokale sportsplads og på skolen. Drengene bliver tilbudt en mægling og accepterer. Med til mødet er brødrene, deres mor, skolens pedel og formanden fra den lokale idrætsforening. Samtalen ledes af kommunens opsøgende medarbejder, der er uddannet konfliktmægler.

Mæglingen tager cirka 50 minutter og forløber efter en drejebog. Der bliver lavet en aftale om, at drengene skal erstatte det, de har ødelagt. Desuden får de sagt undskyld for det skete og bliver "tilgivet", hvilket virker godt på drengene. Parterne bliver enige om, at brødrene skal være med til at sætte nyt net i målene på sportspladsen.

Senere får mægleren positive tilkendegivelser fra parterne om, at aftalerne bliver overholdt. Drengene har ikke siden været i konflikt med loven.

Eksemplet er fra en af de kommuner, der er med i et projekt om konfliktmægling for børn og unge mellem 12 og 15 år.

En rigtig solstrålehistorie, lyder det fra Annie Lihim Laursen, SSP-konsulent og tovholder på mæglingsprojektet i Århus Kommune.

Når eksemplet med brødrene er til et rent 13-tal, skyldes det, at mæglingen når det resultat, der er hele formålet med projektet.

"Det er vigtigt, at de unge frivilligt går ind til en konfliktmægling, og at de selv tager ansvar og ejerskab for konflikten. Vi prøver at give de unge værdighed og lade dem blive lidt klogere på sig selv," siger Anni Lihim Laursen.



Undervejs i to år. Konfliktmægling for unge er et projekt under Socialministeriet og Det Kriminalpræventive Råd. Foreløbig har det kørt i to år, og det fortsætter resten af 2005. Derefter skal det evalueres, og erfaringerne skal sendes ud til kommuner i hele landet.

Formålet er at forebygge kriminel adfærd hos unge 12 til 15-årige, og at få reduceret sager om vold, chikane, mobning, gaderøverier, butikstyveri og hærværk, hvor unge i målgruppen er involveret.

Baggrunden er kendt fra de voksnes verden. I flere politikredse har Det Kriminalpræventive Råd gjort sig erfaringer med at lade offer og gerningsmand mødes til mægling med en upartisk tredje part. Grundideen er, at ofret skal have mulighed for at gøre gerningsmanden ansvarlig. I de fleste tilfælde er både offer og gerningsmand meget tilfredse med at deltage i en mægling.

I alt deltager otte kommuner i konfliktmægling med unge som målgruppe. Blandt dem Århus, der som udgangspunkt tilbyder mægling i fem skoledistrikter. Her har tre-fire uddannede konfliktmæglere foreløbig taget sig af syv mæglinger.

SSP-konsulent Anni Lihim Laursen er ikke i tvivl om, at projektet er en succes.

"Alle mæglinger er endt godt. De er succeshistorier alle syv, og det håber vi naturligvis vil fortsætte. Ved at tilbyde en mægling ønsker vi at give de unge flere muligheder end at blive straffet eller gå alene med problemerne. Samtidig er det vigtigt at prøve at få de unge ud af rollen som enten offer eller gerningsmand. Grænsen er flydende, og vi har haft tilfælde, hvor begge parter har følt sig som ofre. Tingene er ikke sorte eller hvide, og det giver nogle muligheder, hvis man bløder lidt op," siger hun og understreger, at en anden grund til succesen er frivillighed.

"Begge parter skal gå frivilligt ind til mæglingen. Vi tilbyder en hjælp, og de siger ja tak. Og mæglerne har ingen, de skal stå til regnskab over for. Intet politi eller domstol, ingen forvaltning, ingen myndighed, og det gør, at de unge har tillid til os."



Bevidst arbejde i Svendborg. I Svendborg er foreløbig to skoler med i projektet. Her har konfliktmægling udviklet sig til at være et dagligt redskab, hvis eleverne ryger ud i en konflikt. Det fungerer så godt, at planen er, at alle skoler i kommunen skal med.

"Vi har besluttet at uddanne 12-15 konfliktmæglere næste år, så alle skoler får muligheden for at tilbyde konfliktmægling. Det er en kompetence, som den enkelte skole skal besidde, når vi arbejder med den rummelige skole," siger Annette Danbjørg, pædagogisk konsulent i Svendborg Kommune.

Foreløbig er der uddannet en række konfliktmæglere, der alle har tilknytning til de to skoler. Blandt andre en viceskoleinspektør, to socialpædagoger og en psykolog. Den kompetence har betydet, at hele kulturen omkring konflikter har ændret sig på de to skoler.

"Efterhånden som mæglerne bliver uddannede, bruger de deres viden i dagligdagen. Det bliver et kommunikationsværktøj. Når der opstår en konflikt, taler vi med børnene om, hvorvidt de har lyst til at være med i en mægling. Vi sætter ikke det store maskineri i gang, men børnene får lov til at udtrykke deres følelser og behov og indgå aftaler. Det er blevet en samværsform, en viden på skolen om, at hvis der er en konflikt, så arbejder vi bevidst med den," siger Annette Danbjørg og tilføjer, at et eksempel kan være mobning via mobiltelefoner.

"Det kunne være telefonchikaneri med billede af en person, der er i bad. Hvis et sådant billede cirkulerer, vil vi typisk gribe fat i den elev, der har taget billedet, og den elev, der er blevet fotograferet, og konfrontere de to. Målet med en succesfuld mægling er, at børnene kan færdes frit i byen uden at være bange for andre."





Fakta om mæglinger

Målgruppen for konfliktmæglinger er primært kriminalitetstruede unge i alderen 12-15 år. Men også unge i almindelige konflikter, der har taget overhånd, har glæde af en mægling. Sagerne kan handle om vold, trusler om vold, chikanerier, hærværk, mobning og generelle stridigheder.

Foruden Århus og Svendborg deltager Løgstør, Køge, Roskilde, Hillerød, Brøndby og Indre Nørrebro i København. Kommunerne laver mæglingerne efter forskellige metoder, der er tilpasset konflikten og forholdene i den enkelte kommune.

Omkring 50 voksne er uddannet til at fungere som mæglere. Blandt dem er pædagoger, lærere, psykologer og politi-betjente.





Eksempler på mæglinger

14-årige piger i skolekonflikt

To 14-årige piger går på samme skole, men i hver sin klasse. I et bestemt fag er de imidlertid på samme valghold. Pigerne har gennem en længere periode generet hinanden med kommentarer, verbalt og nonverbalt. Deres konflikt forstyrrer undervisningen så meget, at den ene pige er blevet flyttet over på et andet hold. Det er hun meget utilfreds med, og der er dannet alliancer i pigegrupperne, som støtter hver sin part.

Efter telefonisk kontakt bliver der lavet aftale om en mægling, der efter nogen tid kommer i stand. Selve mæglingen tager en time og forløber stille og roligt. Begge piger er indstillede på at få snakket om deres konflikt og sammen finde ud af, hvordan den bliver løst. Pigerne indgår flere aftaler, som bliver skrevet ned. De giver senere udtryk for, at det har været en hjælp med mæglingen.

Læreren i faget kan tydeligt mærke, at de har lært noget af forløbet, og at aftalerne bliver holdt. De overholder også aftalen om fortrolighed om, hvad der er foregået imellem dem under mæglingen. Men her bliver det svært, idet de udsættes for et stort pres fra veninderne i de forskellige alliancegrupper, der ikke uden videre kan slippe konflikten. I mæglergruppen drøftes det derfor at lave et møde med hele pigegruppen for at få vendt de afledte konflikter i fællesskab.





To drenge slår en tredje dreng ned

En dreng bliver truet med en kniv og slået i hovedet af to drenge fra en naboskole. Drengene kender hinanden, da de tidligere har gået på samme skole.

Til selve mæglingen dukker kun offeret samt den ene dreng op. Denne har sin far med, men det bliver aftalt, at faderen skal vente udenfor, til mæglingen har fundet sted mellem drengene.

Begge drenge er meget imødekommende over for hinanden. Offeret fortæller, at han er meget forbavset over det, der er sket, da han havde et helt andet billede af drengene fra deres fælles skolegang. Han er meget ked af det, mens han fortæller, hvordan han har oplevet overfaldet.

Angriberen fortæller, at han ikke forstår, hvorfor han har gjort det og beklager det meget. Under overfaldet var han den udfarende, men siger, at han blev påvirket af vennen, der heppede på ham. Han har intet imod offeret, men handlede ud fra en umiddelbar impuls. Drengene giver begge udtryk for, at de tror på hinanden, og at de vil kunne ses igen og eventuelt gøre ting sammen.

Der bliver aftalt et nyt møde for også at tale med den udeblevne dreng om hans rolle i episoden. De to drenge giver uopfordret hinanden et knus efter mæglingen, der varer cirka en time. Bagefter undskylder faren også over for offeret.

Ved det næste møde kommer alle tre drenge. Her fortæller de, at de har lavet fælles aktiviteter og at konflikten er ude af verden. Den tredje dreng fortæller om sin rolle i overfaldet, og det bliver en samtale om at spille sej, når man er flere sammen. Det viser sig klart at være vigtigt, at han hører, hvordan det havde virket på offeret.