Konflikter gør syg

Pædagoger fra daginstitutioner og SFO udgør nu en af de største grupper af patienter, som henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive med stresslidelser og depression. Det er både ledere og medarbejdere, der rammes af psykiske belastningsreaktioner, som det hedder i fagsproget, og de skyldes i de fleste tilfælde stressende arbejdsforhold og konflikter på arbejdspladsen. For en del resulterer det i langt sygefravær og måske nyt arbejde.

"Der er en klar stigning i antallet af pædagoger, som bliver henvist til klinikken med disse lidelser," siger psykolog Katja Jensen:

"Vore patienter kommer fra Viborg Amt, og i 2005 har vi afsluttet patientforløb med ti ansatte fra børnehaveområdet og tre fra SFO. I 2006 er der frem til 1. september allerede afsluttet seks patientforløb fra SFO og 13 fra børnehaverne, og der bliver flere, inden året er gået, siger Katja Nielsen.



Belastningerne. Belastningsreaktionerne er typisk stress-symptomer som uoverkommelighedsfølelse, nedsat selvværd, skyldfølelse, grådlabilitet, søvnproblemer, tankemylder og problemer med hukommelse og koncentration. Der kan desuden være fysiske symptomer som for eksempel trykken for brystet.

"Symptomerne er de samme for ledere og medarbejdere, men de påvirkninger, som udløser belastningsreaktionerne, er forskellige," siger Katja Nielsen.

For lederne, som udgør en tredjedel af denne gruppe patienter, handler det ofte om, at betingelserne for at udøve lederrollen har ændret sig. I dag skal de både varetage personalegruppens og institutionens faglige interesser samt efterleve forvaltningens mere økonomiske og administrative forventninger og krav. Når lederne kommer her, er det som regel med stress og meget ofte depressive reaktioner.

"Medarbejderne henvises i de fleste tilfælde med stresssymptomer, som er udløst af for stort arbejdspres. Fra dem hører vi om samarbejdsproblemer internt på institutionerne og om, at den mængde tid, der er til rådighed ikke slår til på grund af de krav, der stilles fra det politiske system. Der er blandt andet frustrationer over, at der nogle gange går mere tid med dokumentation end med egentlig pædagogisk arbejde i forhold til børnene. Men generelt føler man sig presset på fagligheden som pædagog, fordi der ikke er tid nok til at gøre arbejdet, som man gerne vil," siger Katja Nielsen.



Samtaler. Klinikkens tilbud er samtaler med en psykolog. Normalt fire samtaler og flere, hvis det er nødvendigt.

"Samtalerne kan hjælpe patienterne så meget, at de kan fungere igen. Sammen med patienten udreder vi, hvad der er sket, og bearbejder de belastninger, han eller hun har oplevet. Vi taler også om, hvordan man kan håndtere dem på en anden måde i fremtiden. Når vedkommende er klar til det, kigger vi fremad. En del af patienterne skal have afklaret, om de skal vende tilbage til deres arbejdsplads og fag, eller de skal i gang med noget andet," siger Katja Nielsen.

"Langt de fleste er sygemeldte, når de kommer her. Når de er klar til at vende tilbage til arbejdet, laver vi en opstartsmodel. Det vil sige, at de kan være delvist sygemeldte og starter på nedsat tid og så gradvist øge timetallet til det normale. Mange af dem kan vi hjælpe rigtig godt på vej," siger Katja Nielsen



Hurtig hjælp. I marts sidste år fik klinikken en henvendelse fra BUPL's daværende Viborg-afdeling, som kunne se en foruroligende stigning i antallet af pædagoger, der blev sygemeldt med stress eller depression. Det resulterede i et samarbejde, som gik ud på, at BUPL kunne henvise medlemmer, og i første omgang med fokus på lederne, med belastningsreaktioner til klinikken. Formålet var dels at give dem hurtig hjælp og dels at finde ud af, hvad årsagerne var til problemerne.

I dag kører klinikken og en række kommuner i området et projekt, som hedder "Hurtig indsats - Bedre samarbejde". Det indebærer blandt andet, at patienter med belastningsreaktioner, som bliver henvist til klinikken, kommer ind til samtale indenfor 14 dage. Formålet er hurtig hjælp, så patienter med belastningsreaktioner kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.





Belastningsreaktioner



Tidligere hed det psykiske lidelser. Nu hedder det mere korrekt belastningsreaktioner, når man går ned med arbejdsbetinget stress og depression. Belastningsreaktionerne giver symptomer som uoverkommelighedsfølelse, nedsat selvværd, skyldfølelse, grådlabilitet, søvnproblemer, tankemylder og problemer med hukommelse og koncentration. Der kan også være fysiske symptomer som for eksempel trykken for brystet.





Markant stigning



I de seneste fem år har mange af landets 13 arbejdsmedicinske klinikker haft en markant stigning i antallet af patienter med psykiske belastningsreaktioner. På de fleste af klinikkerne udgør de nu mere end 10 procent og nogle steder næsten 20 procent af alle patienter.

Hovedparten henvises med stressrelaterede lidelser og udbrændthed og en del med Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og nogle gange også med depression. De fleste er kvinder.

Den største gruppe kommer fra de offentlige arbejdspladser, og det er typisk børnehavepædagoger, socialpædagoger, socialrådgivere og fængselsbetjente.

De vigtigste årsager til belastningsreaktionerne er arbejdsmæssige belastninger og konflikter på arbejdspladsen samt for nogle faggrupper vold og trusler.





Presset udefra giver stress og depression



Pædagogerne bliver presset udefra, og det går ud over den pædagogiske faglighed og det psykiske arbejdsmiljø.

Det er vurderingen fra faglig sekretær Per Hesselberg fra BUPL MidtVestjylland i Viborg. Baggrunden er erfaringerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive, som viser, at der er helt konkrete årsager til, at et stigende antal pædagoger går ned med psykiske belastningsreaktioner. Det er et stort arbejdspres og konflikter på arbejdspladsen, som gør ledere og medarbejdere syge af stress og depressioner.

"Når de kommer til os og siger, at nu kan de ikke holde det ud længere, at de er psykisk kørt ned, og at de har lyst til at forlade faget, så er det fordi, de ikke kan mere," siger Per Hesselberg. De føler ikke, at de kan honorere de krav, der stilles til dem som pædagoger. Både fra forældrene, som langt hen ad vejen godt kan se, at ressourcerne mangler, og fra arbejdsgiveren, som forventer, at opgaverne bliver løst.

I følge Per Hesselberg er sammenhængen mellem manglende ressourcer, nye krav og medarbejdere og ledere med belastningsreaktioner til at få øje på.

"For lederne er det i sig selv et fuldtidsjob at udvikle institutionen, pædagogikken og personaleressourcerne. Men med decentraliseringen i kommunerne er administration og økonomi - og lønforhandlinger - blevet lederens ansvar. De administrative opgaver og byrder er langt større, end de var for bare fem år siden. Det er selvfølgelig også lederens ansvar og forpligtelse, at institutionen kan vise pædagogisk dokumentation, og at der laves læreplaner," siger Per Hesselberg.

Mangel på tid og ressourcer er en afgørende stressudløser for både ledere og medarbejdere. Når medarbejderne får arbejdsbetingede psykiske problemer er det i de fleste tilfælde stresssymptomer, som er udløst af for stort et arbejdspres og samarbejdsproblemer.

"Det er der ikke nogen entydig forklaring på. Samarbejdsproblemerne er mangeartede, og de kan være meget individuelle. Men en stor del af dem er stressrelaterede. Arbejdstempoet er for højt, og der er ikke den nødvendige tid til at få snakket om tingene og til at have forståelse for, at man ikke bare kan løse alle opgaverne. Hvis alle føler sig pressede, bliver lunterne korte, og så skal der ikke så meget til, før der opstår konflikter," siger Per Hesselberg.

Medlemmer, der henvender sig til MidtVestjyllands-afdelingen, kan få hurtig hjælp, hvis de har belastningsproblemer. Afdelingen henviser til arbejdsmedicinsk klinik, hvor man kan komme ind indenfor 14 dage.

"Mange af vore medlemmer kommer her, fordi de ikke kan se andre muligheder. De går jo ikke til den kommunale arbejdsgiver og siger, at de har ondt i psyken og brug for hjælp. På arbejdsmedicinsk klinik får de via samtaler med psykologen nogle redskaber, som blandt andet gør, at de kan fortsætte på arbejdet," siger Per Hesselberg.

Hans bud på forbedringer er, at der bliver skruet op for tildelingen af ressourcer, at kommunerne laver en målrettet indsats for at forebygge belastningsreaktionerne, og at psykisk arbejdsmiljø kommer til at indgå som en naturlig del af arbejdspladsvurderingerne. Desuden bør de kommunale arbejdsgivere i højere grad forpligte sig til at sørge for, at der er mulighed for få de redskaber og den efteruddannelse, der skal til for at løse opgaverne.