Kommunla økonomi: Halvdelen af kommunerne sparer på de store børn

Stik imod statsminister Helle Thorning-Smith og børne- og undervisningsminister Christine Antorinis ønske om et tættere samarbejde for skolebørnene, fjerner eller reducerer mange kommuner muligheden for lærere og pædagogers samarbejde i næste års budgetter.

Det sker ved, at man skriver pædagoger ud af helhedsskoler som i Esbjerg Kommune. Afsætter færre ressourcer til skolesamarbejdet mellem pædagoger og lærere, som det er på tegnebrættet i Helsingør Kommune. Flytter SFO-pædagoger fra skolen til daginstitutioner som i Hjørring. Eller fjerner samarbejdstimer mellem skolerne og fritidsordningerne, som er et forslag, der er i spil i budgetforhandlingerne i Gribskov Kommune.

BUPL-formand Henning Pedersen mener, at det er mod bedre vidende, at nogle kommuner nu fjerner pædagogtimer fra skolen.

»Den erfaringsopsamling, som netop er lavet over de seneste 10-12 års forsøg med samarbejde mellem pædagoger og lærere, siger jo entydigt, at børnene har gavn af det samarbejde. Og de her forringelser modarbejder fuldstændig de erfaringer,« siger han.



Minister ønsker pædagoger i skolen. Som en helt ny rapport, lavet af Rambøll for Ministeriet for Børn- og Undervisning, beskriver, trives eleverne bedre og får mere ud af skolegangen, når pædagoger og lærere samarbejder.

Rapporten peger på, at samarbejdet skaber færre konflikter mellem eleverne, giver mere ro i undervisningen og bidrager positivt til elevernes sociale og personlige udvikling.  Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er helt enig.

»Den nye evaluering af skolestartforsøgene bekræfter, at et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger om folkeskolens undervisning gør en positiv forskel. Jeg vil derfor arbejde for, at kommuner og skoler kan udvide samarbejdet mellem lærere og pædagoger med udgangspunkt i de gode erfaringer fra de mange skolestartforsøg,« siger hun.



SFO-normeringer forringes. Kommunerne pønser også på at reducere antallet af pædagoger og i det hele taget skære i normeringerne i SFO'erne. Og det til trods for, at normeringerne allerede er meget dårlige. Gennemsnittet ligger på 13,4 børn pr. voksen, hvor BUPL anbefaler maksimum otte børn pr. uddannet pædagog.

I Randers reduceres SFO-normeringen med 10 procent, og også i Ballerup vil man forringe normeringen. I Stevns Kommune er andelen af pædagoger i spil.

I andre kommuner har man besluttet, at børnene skal tidligere i skole og dermed også tidligere i SFO, vel at mærke uden, at normeringen reguleres. Det kommer til at gå ud over børnene, idet en 6-årig, der netop er begyndt i skole og SFO, har brug for voksenkontakt, omsorg og støtte til at udvikle sig socialt og kognitivt, nøjagtig som en 5½-årig i børnehaven.

Henning Pedersen mener, at både forringelser i SFO'ernes normeringer og den tidligere skolestart vil presse pædagogerne yderligere.

»Det er problematisk, at man for så små børn ændrer normeringerne med ét slag, bare fordi de nu hører til i skolerne. Det er der ingen begrundelse for ud over de rent økonomiske. Børn i overgangsfasen fra børnehave til skole og SFO har netop brug for at have en ordentlig støtte fra professionelle voksne. Også på det område ved man, at det har betydning for børnene, at de har god voksenkontakt,« siger han.



Forringelser af klubber. En række kommuner forringer også deres klubtilbud i 2013. Det sker blandt andet ved at forringe normeringen, nedlægge juniorklubber, lukke eftermiddagsklubber og ved at indskrive flere unge eller forkorte åbningstiden.

»Det er en utrolig kortsigtet løsning,« siger Henning Pedersen. »Hvis en ungdomsklub kan holde bare én ung fra kriminalitet og dermed fra en eventuel anbringelse på et opholdssted eller en sikret døgninstitution, vil pengene til klubdrift så rigeligt være tjent ind igen. Så også her handler man mod bedre vidende.«