Kommunesammenlægning på Bornholm; Ingen lyttede til pædagogerne

I mange af Bornholms daginstitutioner er ledere og pædagoger frustrerede. De føler, at danmarkshistoriens største kommunesammenlægning er gået hen over hovedet på dem.

Øens ny borgmester, Thomas Thors, mener ikke, pædagogerne har grund til at føle sig overhørt. Han tilføjer, at han er ærgerlig over kritikken, som lyder fra både BUPL Bornholms ansatte og fra pædagoger på øen.

Blandt dem Tomas Nielsen, der både er institutionsleder og formand for den lokale fagforening. Han siger:

"Hverken politikere eller embedsmænd inddrog vores forslag i deres arbejde. Det, tror jeg, har været skyld i, at sammenlægningen er blevet mødt med stor frustration ude i institutionerne. Vi føler jo overhovedet ikke, at vi er blevet hørt eller taget med på råd."

Selv om Tomas Nielsens stemme er mærket af en hård omgang influenza, da Børn&Unge ringer, så samles der alligevel en snert af aggression.

Han fortæller, at der efter at sammenlægningen blev besluttet i maj 2001 var "en ganske pæn mødeintensitet" blandt pædagogerne på øen.

"Vi inviterede alle ledere og medarbejdere i øens institutioner til at deltage i et arbejde, hvor vi forsøgte at pejle os ind på, hvor sammenlægningen ville bringe os hen. Vi var vel omkring 40 personer ud af lidt over 300 medlemmer," fortæller han.

Birte Johnbeck, leder af børnehaven Jordbærhuset i Snogebæk, deltog også i forarbejdet, og hun var faktisk imponeret over sammenholdet og engagementet.

"Det er nok længe siden, at der har været så mange fagforeningsmedlemmer på hele øen, der har været engageret og har diskuteret fremtiden. Vi snakkede om, hvordan vi kunne tænke os, at vores område skulle se ud, og om at vi skulle lære af hinanden og bruge erfaringerne."



Op på bordkanten. Arbejdet resulterede blandt andet i en rapport, hvor medarbejdere, ledere og BUPL bragte nogle emner på banen, som de syntes var vigtige i processen. Et af de store punkter var, at man skulle give plads til lokale forskelle. Også kontraktstyring, helhedstænkning og udvalgsstruktur blev berørt. Rapporten blev ifølge Tomas Nielsen afleveret til alle politikere, alle ledende embedsfolk i de gamle forvaltninger og pressen.

Tomas Nielsen fortæller, at langt de fleste medlemmer på dette tidspunkt var positive overfor de kommende forandringer.

Men i dag er den positive forventning afløst af frustration hos mange institutionsledere på øen. Blandt dem Anne-Lise Olsen, leder af Tejn Børnehave.

"Som pædagoger synes vi ikke, vi er blevet hørt, som vi plejer. Vi har skullet helt op og stå på bordkanten for at blive hørt. Det har krævet mod og hårdt arbejde," siger hun.

Venstres bud på en ny regionsborgmester ved næste valg, Knud Andersen, har markeret sig i den lokale debat som en af sammenlægningsprojektets største kritikere. Han tøver ikke med at bakke op om kritikken fra BUPL og flere andre faglige organisationer på øen.

"Mange gode folk, BUPL, sygeplejerskerne, skolelærerne, hk'erne og så videre lavede nogle meget visionære oplæg om, hvordan man kunne forbedre fagligheden på deres områder i forbindelse med sammenlægningen. Der er ikke et eneste brugbart argument for, at man ikke snakkede med dem, der arbejdede med tingene. Man kunne jo også lige frem risikere at få noget nyt at vide," siger han.



Gået for hurtigt. Også forældrene sidder tilbage med en følelse af spildt arbejde.

For selv om sammenslutningen af forældre fra hele øen kaldet Forældrenævnet med formand Vivi Bongart i spidsen blev sat i sving med en del opgaver af de tidligere kommuner, så føler de sig ikke hørt. Politikerne bad ellers Forældrenævnet komme med høringssvar på en række spørgsmål.

"Der blev ikke lyttet, når vi kom med vores synspunkter. Og slet ikke det første halve år. Jeg tror helt klart, at det har noget at gøre med, at de har haft for travlt."

Fra beslutningen om sammenlægningen blevet taget, og cirka 75 procent af øens befolkning havde stemt ja til visionen "En ø - en kommune" i maj 2001 og til, at Bornholms Regionsråd tog fat på sin første funktionsperiode, gik der cirka halvandet år. Derimellem arbejdede politikerne sig i et halvt år frem til den struktur, som har fungeret fra den 1. januar 2003.

Som eksempel på en konkret situation, hvor Forældrenævnet føler sig overhørt, nævner Vivi Bongart, at nævnet blev spurgt om, hvad forældrene ville sige til, at de to et halvt- til tre-årige skulle i børnehave, da man ville lukke en del dagplejer på grund af et voldsomt faldende børnetal på øen. Der har også været en del dialogmøder med kommunerne om dette spørgsmål, hvor de gerne ville høre bestyrelsernes mening om det.

"Vi sagde nej, og de sagde ja. Så det føles som om, at det var en beslutning, som de havde taget i forvejen, men hvor de af pligt skulle høre os," siger Vivi Bongart.

Tomas Nielsen er fuldstændig enig i, at politikerne har haft for travlt.

"Den iver, man havde for at komme i gang fra kommunens side, betød, at processen ikke blev, som vi havde håbet. I de udviklingsgrupper, som politikerne havde nedsat, var de så travlt optaget af at få deres projekt på plads, at de hverken havde tid eller lyst til at høre på os," siger Tomas Nielsen.

Den holdning deler også Birte Johnbeck fra Jordbærhuset i Snogebæk:

"Det kunne have været et fantastisk udviklingsprojekt, men man satte ikke tid og ressourcer af til det. Det var helt utroligt frustrerende. Man er da nødt til at stikke en finger i jorden, inden man laver alt om."



Problemer med timetal. At der var fart på fra kommunens side viste sig også i forbindelse med den nye normering, der skulle laves på grund af, at man ville ensarte forholdene for alle institutionerne i kommunen. Blandt andet normeringer og åbningstider skulle være ens for hele øen. Derfor sendte Regionskommunen et papir ud til alle institutioner, hvor de bad om at få at vide, hvor mange timer og børn, institutionerne havde, og hvad åbningstiden var. Tilsyneladende simple spørgsmål, men de blev besvaret på mange forskellige måder, for lederne var for eksempel i tvivl om, hvad der skulle tælles med som timer. Skulle havemand og ekstra timer til støttepædagog for eksempel tælles med.

"I forbindelse med udjævningen fik institutionerne bare resultaterne ud, uden mellemregning eller noget. Man kunne ikke gennemskue, om tallene var rigtige, og hvordan man havde fundet frem til dem, så vi bad om at se udregningerne og fandt da også fejl mange gange," forklarer Tomas

Nielsen.

Ifølge BUPL Bornholm forsøgte kommunen sig med forsimplede modeller, fordi de folk, der sad i sekretariatet, ikke havde tid nok. De blev jagtet af politikerne, som de hele tiden skulle lave nyt materiale til.

Forsøget på at spare tid betød, at institutionerne fik normeringen ud tre gange i løbet af en måned. Fejlene var store nok til, at man måtte lave afskedigelsessager om. Man skulle ind og ændre i folks ansættelsesforhold flere gange på en måned.



Intensiv dialog. På sit store lyse kontor tager Bornholms Regionskommunes borgmester Thomas Thors smilende imod. Han kaster et blik på det slanke hvide bornholmerur i hjørnet og undskylder, at Børn&Unges udsendte måtte vente et par minutter.

"Der er jo nok at se til for tiden," smiler han.

Det imødekommende håndtryk og den rolige fremtræden leder tankerne hen på ens gamle familielæge og afslører hans fortid som praktiserende læge.

Han har hørt en del af kritikpunkterne før, og selv om han ikke er enig, mener han, at pædagogernes kritik gør det sværere at få den nye struktur til at virke i praksis.

"Det er da virkelig ærgerligt, at de står tilbage med en følelse af, at de ikke er blevet hørt," siger han og tilføjer, at han frem til maj 2002, da der var valg til regionsrådet, opfordrede til, at man sendte forslag ind til Regionskommunen.

"Jeg har lagt vægt på at have tætte kontakter til KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), og jeg har holdt møder med BUPL Bornholm. Jeg har faktisk haft over 30 møder med de faglige organisationer, så på den måde synes jeg, at vi har haft en intensiv dialog."

Han husker kun svagt de overordnede budskaber i BUPL og medlemmernes rapport, men siger, at alle forslag og rapporter er blevet sendt videre til de rette folk.

"Det, at man kommer med forslag, er jo ikke ensbetydende med, at ens ideer bliver ført ud i livet. Men det har da været med til at inspirere os. Rapporterne, der blev sendt ind fra de faglige organisationer, var tilgængelige for de konsulenter, der skulle arbejde med at finde nye organisationsmodeller," forklarer Thomas Thors.

Til spørgsmålet, om det hele er gået lidt for stærk, forklarer Thomas Thors sin holdning således:

"Man kan sige, at det er gået for stærkt, men det er også gået for langsomt.

Vi var nødt til at lave en meget koncentreret proces, fordi det var vigtigt at få etableret en ny administration så hurtigt som muligt. Havde vi haft en længere proces, så ville den periode, hvor institutionerne stod alene i usikkerhed, være blevet trukket ud."

Thomas Thors tager en tår af sin kaffe, der er omsluttet af bornholmsk keramik. Han erkender, at det har været svært at matche den utilfredshed, der har været det første år med sammenlægningen, men han ser alligevel fortrøstningsfuld ud og er sikker på, at det hele nok skal blive godt.

"Vi har en målsætning om at nå frem til noget, der er godt for den enkelte institution, men for at komme dertil er vi nødt til at gå igennem en skærsild af problemer."



Bornholm er foregangsland

Mange danskere vil om få år bo i større kommuner, end de gør i dag, og amterne vil sandsynligvis være erstattet af regioner, der dækker hele landsdele. Sådan tegner det nye Danmarkskort i hvert fald, efter at den såkaldte Strukturkommission fredag den 9. januar offentliggjorde sine bud på en kommunalreform.

Strukturkommissionen er nedsat af regeringen med det formål at "se på, om det eksisterende system nu også lever op til vor tids krav til et moderne velfærdssamfund."

På Bornholm er kommunesammenlægninger ikke kun noget, man taler om. Her blev de fem kommuner på øen allerede 1. januar 2003 slået sammen med Bornholms Amt under den samlede betegnelse "Bornholms Regionskommune."

Forandringerne er foregået i højt tempo. Blot et år efter, at bornholmerne med overvældende flertal stemte for en sammenlægning, skulle de vælge medlemmerne af øens nye, øverste politiske forsamling, regionsrådet. Derefter havde politikere og embedsmænd blot et halvt år til at beslutte sig for, hvordan den kommunale sektor på Bornholms skulle se ud for fremtiden.

Man har valgt en model, der af iagttagere betegnes som "radikal" og "uden sidestykke i dansk kommunal historie." Forvaltningerne er væk, og de enkelte institutioner er omdannet til selvstyrende enheder med ansvar for egen økonomi og eget personale.

Det er ikke sket uden sværdslag. Striben over uforudsete problemer er lang. Fra omstillingsborde på kommunekontorerne, der ikke kan finde den rigtige person, til edb-systemer, der ikke kan køres sammen, så enkelte kommunale virksomheder i praksis har måttet fungere uden kartoteker.

Ikke mindst daginstitutionerne og deres ledere har mærket forandringerne. Blandt andet fik institutionerne sendt nye normeringer ud tre gange inden for en måned, fordi der igen og igen blev rettet i tallene. Det betød visse steder, at lederne måtte indlede afskedigelsessager for senere at trække dem tilbage, beretter BUPL Bornholm.

Øens nye borgmester, Thomas Thors, erkender da også åbent, at de store forandringer på visse områder har været "noget rod." Men han betegner det som midlertidige problemer.

Venstres førstemand på øen, tidligere amtsborgmester Knud Andersen, sender gerne en lille advarsel til de mange kommunalpolitikere og embedsfolk fra hele landet, som var mødt frem, da Strukturkommissionen offentliggjorde sine anbefalinger i Vingsted ved Vejle.

"Der var en næsten hysterisk stemning i Vingsted: Nu skal vi i gang. Men hold kæft, hvor bliver de skuffede. De vil opdage, at der er mange kulturforskelle og mange problemer, de skal overvinde," siger han.

På Bornholm er det ikke allle problemer, som er forsvundet i takt med, at bornholmerne har vænnet sig til deres nye regionskommune. Institutionslederne må eksempelvis belave sig på for fremtiden at skulle varetage ekstra administrative opgaver og undvære deres forvaltninger. De skal vænne sig til, at magten er rykket fra rådhuset og ud til ledere og bestyrelser i de enkelte institutioner.

Disse og andre følger af kommunesammenlægningen vil Børn&Unge beskrive i en række artikler i de kommende numre.