Kommunerne svigter digital pædagogik

I MeeWee-rummet i Den Sønderjyske Idrætsinstitution er fire drenge taget på sejltur med en lille færge, leger de. De blander historiefortælling, digital teknologi og fysisk bevægelse til en inspirerende læringscocktail.

En vuggerobot vugger blidt børnene i søvn i Børnehuset Lynghøjen og giver pædagogerne mere tid til at være sammen med børnene. Og i Børnehuset Brøndsted lægger femårige Bella otte jordbær og otte kirsebær sammen på den trykfølsomme iPad.

De tre institutioner har på hver sin måde fundet frem til digitale hjælpemidler, der gør hverdagen og pædagogikken lidt bedre. Fælles for institutionerne er også, at alle initiativer udspringer af institutionernes åbenhed og nysgerrige pædagogers lyst til at inddrage nye muligheder i pædagogikken.

Der er ingen kommunale strategier, handleplaner og politikker, som presser pæda­gogerne til de nye initiativer. For kommunerne svigter udviklingen af den pædagogik, der tager udgangspunkt i digitale værktøjer som computere, tablets og computerspil. I kommunalbestyrelserne og på forvaltningsplan sker der nemlig ikke rigtig noget, som fremmer den slags pædagogik.

"De færreste kommuner har en handleplan eller en strategi for digital pædagogik," siger Berndt Hubert, pædagogisk konsulent på Professionshøjskolen UCC i København. Han har netop lavet rapporten 'Undersøgelse af kommunernes digitaliseringspolitik på dagtilbudsområdet'.



Kun folkeskole. Samme konklusion kan man drage af at kigge på den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Den viser, at indførsel af digitale læringsmidler i folkeskolen er højest prioriteret i kommunerne. 75 procent af kommunerne angiver det som det vigtigste i deres digitale prioritering.

Dag- og fritidsinstitutioner er slet ikke nævnt i pædagogisk sammenhæng. Digital pædagogik er ikke en del af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

Så det er ikke overraskende, hvis pæda­gogerne føler sig forsømt, medgiver Kjeld Romer Larsen, chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings (KL's) Center for borgerbetjening og it-politik.

"Man skal nok lige gøre sig nogle erfaringer med, hvad det er, man vil efterspørge i folkeskolen, før man sætter sig ned og spørger: 'Når vi efterspørger det her i folkeskolen, hvad er det så, vi skal efterspørge i daginstitu­tionen'," siger han.

Der er heller ingen strategi for, hvordan kommunerne gennem efteruddannelse skal gøre pædagogerne klar til at bruge digitale værktøjer. Men bare fordi der ikke er en strategi, så udelukker det ikke eksperimenter, understreger Kjeld Romer Larsen.

"Strategien foregiver ikke at være altfavnende, så der vil også køre en masse andre projekter ved siden af. Hvis nogen synes, at pædagogik skal digitaliseres i daginstitu­tionerne, og de laver gode projekter, kan de sagtens leve. Der er et liv over, under og efter den her strategi."

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi har som administrativt mål, at 90 procent af alle daginstitutioner i 2015 bruger digital kommunikation mellem forældre og institution. For at få så mange institutioner med vil der være behov for et fælles it-system for alle institutioner. Et system som skoleintra, som alle folkeskoler benytter sig af, kunne være et brugbart værktøj for dag­institutioner, vurderer Kjeld Romer Larsen.



Digitale analfabeter. Bernt Huberts undersøgelse, som 54 af landets 98 kommuner har deltaget i, viser kun, hvad kommunerne gør - eller rettere ikke gør - på politisk niveau og i forvaltningerne, understreger han. Men mange kommuner gør i de åbne besvarelser opmærksom på, at de er i gang på den ene eller anden måde.

"Det kommer, kommer, kommer, siger de, men vi har ikke rigtigt set noget endnu," siger Bernt Hubert.

Kommunerne stiller kun krav til institutionerne på det administrative plan, hvor ledere og souschefer skal honorere kommunens krav.

"Pædagogisk set får de lov til at håndtere det selv. Det er ikke en pædagogisk kontekst, det er en administrativ," siger han.

Han beklager, at kommunerne ikke er bevidste om det digitale i den pædagogiske verden.

"Børn er nærmest omklamret af medierne, og hvis ikke de har måder at håndtere og forholde sig til dem på, er de ilde stedt. De er nødt til at have en kritisk, analytisk tilgang til den måde, medierne behandler dem på," mener Bernt Hubert.

Han mener, at digital pædagogik ikke er et valg, men et vilkår.

"Vi vælger ikke, om vi skal lære børn at læse og skrive. Det er en kulturteknik, der er nødvendig. Det er digitalisering også, ellers er man digital analfabet," fastslår han.