Kommuner holdes i et jerngreb

Skattestop, en meget stram økonomiaftale mellem regeringen og KL og en udligningsreform, der især i en række kommuner i hovedstadsområdet dræner kassen for millioner af kroner. Det er den cocktail, de kommunale politikere må svælge ned, når de i den kommende tid skal lægge budget for det første år i de sammenlagte kommuner og i samme åndedrag skal gennem den svære øvelse at finde frem til et fælles serviceniveau på blandt andet institutionsområdet.

Den just indgåede aftale mellem regeringen og KL lægger endnu engang en meget snæver ramme for kommunernes vækst. 0,5 procent må de kommunale udgifter stige i 2007. Og selv om aftalen indeholder en engangspulje på 200 millioner til at forbedre kvaliteten på institutionsområdet, frygter BUPL's formand, Henning Pedersen, at mange af de nye kommuner er tvunget til at starte tilværelsen med at skære ned i deres service.

"Der er ingen tvivl om, at den lave vækstramme vil tvinge mange kommuner ud i besparelser. Samtidig ved vi, at de fleste af de nye kommuner i udgangspunktet vil skære mellem tre og seks procent, ja nogen op til 10 procent, i deres samlede udgifter for at skabe sig et økonomisk råderum. På institutionsområdet kan de så søge del i en pulje, men uden garanti for, at de penge bliver brugt til at dække de serviceforringelser, som uvægerligt bliver resultatet af besparelserne," siger Henning Pedersen.



Symbolpolitik. Skønt han, som han udtrykker det, står uforstående over for, at KL ikke stod fast på kravet om, at den kommunale service skal fastholdes, mener Henning Pedersen, at skytset skal rettes mod regeringen.

"Det er naturligvis de kommunale politikeres opgave at prioritere, hvordan budgetterne skrues sammen. Men regeringen må nu stå frem og erkende, at den stramme økonomiske politik i forhold til kommunerne med nærmest nulvækst kombineret med skattestop har konsekvenser for serviceniveauet," siger han og betegner puljen til institutionsområdet som ren symbolpolitik.

"Regeringen lovede under valgkampen sidste år, at daginstitutionsområdet vil blive tilført 2 milliarder kroner over en årrække for at bedre kvaliteten, blandt andet ved ansættelse af flere medarbejdere og forbedringer af lokalerne. Det løfte ser nu ud til at blive indfriet med et engangsbeløb på 200 millioner kroner. Det er en kortsigtet løsning, som ikke giver området det varige løft, der er behov for efter mange års udsultning. Dertil kommer, at en puljeordning nok er den dårligste løsning, man kunne vælge, fordi det indebærer en masse administration og bureaukrati," siger Henning Pedersen.



Låst af skattestop. De meget snævre rammer for den kommunale vækst kombineret med regeringens skattestop kan meget vel resultere i en gentagelse af situationen fra sidste år, hvor kommunerne fik en kraftig henstilling fra finansminister Thor Pedersen om at genåbne de budgetter, de allerede havde vedtaget for 2006 med det overordnede mål at finde besparelser for tilsammen 2 milliarder kroner. Eller som det hed: "... med henblik på, at udgiftsniveauet i kommunerne i 2006 bringes i overensstemmelse med det aftalte."

Det forudser kommuneforsker og lektor i samfundsfag ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch.

"Der vil ganske givet opstå de samme problemer med at overholde aftalen som sidste år. Jeg tror faktisk, det bliver værre, og at mange kommuner vil se, at budgettet ikke holder. Dels er jeg enig med KL, når de siger, at kommunerne ikke får økonomisk kompensation for de reelle udgifter i forbindelse med kommunalreformen. Dertil kommer, at politikerne er spændt op mellem flere kræfter. På den ene side, hvad de selv har lovet borgerne: Nye skoler og bedre kvalitet i institutioner og ældreplejen osv. På den anden side skal de sammenlagte kommuner finde frem til et fælles serviceniveau under nogen meget snævre økonomiske rammer, som betyder, at nogle borgere vil opleve, at de får en lavere service end hidtil," siger Roger Buch. Han mener, at det især er skattestoppet, der sætter tommelskruer på kommunerne.

"Problemet med skattestoppet er, at kommunen ikke kan skrue op og ned for indtægterne ved at dreje på skatteskruen, i forhold til at omstændighederne og befolkningssammensætningen ændrer sig. En række kommuner er derfor fanget i, at de lagde sig på et for lavt skatteniveau for år tilbage," siger Roger Buch.



200 millioner til bedre kvalitet

Under den seneste valgkamp lovede Venstre at anvende 2 milliarder kroner over en årrække til bedre kvalitet i dagtilbud. Heraf har man nu disponeret de 200 millioner i økonomiaftalen for 2007, hvor "bedre kvalitet" er defineret som initiativer, der kan:

• skabe lige muligheder for alle børn

• fremme sundhed

• skabe mere fleksibilitet for børnefamilierne

• fremme det frie valg for børnefamilierne



Færre penge til børnepasning

To ud af tre borgmestre forventer, at serviceniveauet i deres kommune næste år vil ligge under borgernes forventninger. Og hver tredje vurderer, at der bliver færre penge til service i budgettet for 2007. Ligeledes venter borgmestre i en tredjedel af kommunerne, at der skal spares på børnepasningen.

Det viser en rundspørge, LO's ugebrev A4 har foretaget sammen med Center for analytisk journalistik. I undersøgelsen kommer 61 af de 98 nye borgmestre - fordelt over hele det politiske landskab - med deres bud på, hvor mange penge de kan bruge på service i 2007. Og i hvor høj grad serviceniveauet vil afspejle borgernes forventninger.

Det er den snævre kommuneaftale med regeringen, som kun tillader en vækst på 0,5 procent i de kommunale udgifter, der kombineret med et stigende antal ældre og flere børn i skoler og daginstitutioner lægger meget stramme bånd på kommunernes økonomi.

Henning Jensen Nyhuus (S) fra Randers er en af de borgmestre, der tvivler på, at kommunen kan leve op til borgernes forventninger. Han siger til A4:

"Der er færre penge til rådighed, så der bliver helt sikkert skåret ned på serviceniveauet. Og det bliver de svage grupper, det går ud over - herunder børnene og de ældre - når manglende indtægter skal indhentes ved besparelser."

Også kommuner, hvor servicen forbliver det samme eller stiger i kroner og øre, vil have vanskeligt ved at indfri borgernes forventninger. Det skyldes dels ændrede prioriteringer. Dels at der i de sammenlagte kommuner sker en udjævning af serviceniveauet, som nogle borgere vil opfatte som en besparelse.