Kommuner fortjener ikke loyalitet

En institutionsleder modtager en røffel af sin foresatte i forvaltningen, fordi hun aftenen forinden har forladt et byrådsmøde, inden det var færdigt. Hun håner derved den demokratiske proces, mener kommunen.

80 institutionsledere i Randers må tage imod en alvorlig irettesættelse for at have deltaget i efterårets arbejdsnedlæggelser.

Fire pædagoger i Odense bliver overfuset af vicedirektøren i Børn- og Unge-forvaltningen, fordi de går direkte til politikerne.

En institutionsleder i en østjysk kommune gør sig klar til at fejre sit 25 års jubilæum 1. oktober 2002. Indtil forvaltningen oplyser, at jubilæumsdatoen er den 3. oktober, fordi hun for otte år siden deltog i en to-dages arbejdsnedlæggelse.

Billeder af virkeligheden og blot nogle få eksempler på det loyalitets-pres, pædagoger kan opleve i hverdagen.

»Jeg er overrasket over, hvor snæversynede politikere og embedsmænd i kommunerne er. De forsøger at adskille det at lede fra det at have en faglig identitet. Det skal pædagogerne selvfølgelig ikke finde sig i,« siger professor og doktor i filosofi ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København Ole Fogh Kirkeby.



Den illoyale bundlinje. Bag sig har Ole Fogh Kirkeby en stribe bøger om ledelses- og organisationsfilosofi samt bogen "Loyalitet - udfordringen for ledere og medarbejdere", som udkom i fjor. Han har deltaget i adskillige konferencer om loyalitet, og han rejser land og rige rundt for at forklare amter, kommuner og virksomheder, hvad loyalitet egentlig er, og hvordan det kan anvendes som ledelsesværktøj.

»Jeg forklarer dem, at der ikke er nogen sammenhæng mellem loyalitet og bundlinje. Det plejer de at blive ret overraskede over,« griner Ole Fogh Kirkeby.

Alle nyere undersøgelser viser, at medarbejderloyaliteten generelt er dalende, påpeger Ole Fogh Kirkeby. Vi skifter oftere job, og utilfredsheden handler især om den nærmeste leder og den overordnede ledelse.

»Pædagoger deler loyalitetskonflikter med stort set alle offentligt ansatte. Specielt det økonomiske pres skaber konflikten. Her kan jeg kun give rådet: Vær hamrende illoyal over for alle beslutninger, der bunder i økonomi og effektivitet,« siger han.



Større end din snude. For loyalitet handler om værdier og idealer. Loyalitet forudsætter, at den enkelte fravælger sig selv og sin egen interesse for det fællesskab, der er større.

Kraften i rejsen ud over ens egen snude kender mange mennesker udmærket godt, mener Ole Fogh Kirkeby.

»De fleste mennesker har en historie om øjeblikke, hvor noget var mere betydningsfuldt end ens eget ego. Et brændpunkt, hvor noget stod på spil, der var større end dem selv. I et klarsyn så man den person, man i virkeligheden er eller har mulighed for at blive.«

Et mere jordnært billede på loyalitet er den skat, vi alle går og betaler. Vi betaler til et fællesskab ud fra idealet om, at den stærke skal hjælpe den mindre stærke.

»Positiv loyalitet, der ikke bare er et ubevidst produkt af kulturen og historien, kan lære en del af begrebet solidaritet. Forskellen er det frie valg,« siger Ole Fogh Kirkeby.

Personen, der lægger sig foran bulldozeren i Brasiliens regnskove kæmper for en sag, der er større end ham selv. Han realiserer sig selv som person ved bevidst at vælge den sag, han vil kæmpe for. Han realiserer samtidig et ideal om et fællesskab og billedet af en verden, der er bedre at leve i.



Ægte loyalitet. Regnskovskrigeren betegner bevægelsen fra det Ole Fogh Kirkeby kalder den "kritiske" til den "ægte loyalitet".

»Kritisk loyalitet er en personlig dannelsesproces, hvor man undersøger, hvad ens ægte interesser er. I næste fase - den ægte loyalitet - er valget taget og har sat sig fast i kroppen, følelserne, motivationen og fantasien. Man er parat til at kæmpe.«

Når kommuner jagter engagerende medarbejdere eller knytter institutionsledere tættere til sig gennem MED-indflydelsessystemet, forventer de loyalitet og dyder som trofasthed, gensidig opbakning, solidaritet og offervilje.

»Men spørgsmålet er, om kommunerne overhovedet har nogle værdier, der er værd at kæmpe for,« siger Ole Fogh Kirkeby.

Her kan man nemlig ikke snyde på vægten, mener han. Ægte loyalitet kræver ægte værdier. De fleste kommuner har formuleret alenlange målsætninger på daginstitutionsområdet, men når det kommer til den konkrete dagligdag, gør de lige det modsatte.

»Loyalitet lever af værdier formuleret som idealer af frie mennesker, der ser deres egne idealer afspejlet i organisationens overordnede mission og oplever dem helt konkret i dagligdagen. Det vil sige helt ind i arbejdspladsens måder at beslutte på, i sædvaner, kutymer, dialogkultur og leder-habitus. Alt det, som tilsammen giver fællesskabet moralsk identitet.«



Plads til dialog. Ægte loyalitet forudsætter derfor åbenhed, villighed til at diskutere værdier og plads til at tage fejl. Det gør loyalitet til en noget besværlig størrelse, erkender Ole Fogh Kirkeby.

»Ofte springer kommunerne da også over, hvor gærdet er lavest. Ledere snyder, når den ene hånd kræver loyalitet, mens den anden bruger argumenter om bundlinje og effektivitet. Loyalitet lever ikke af teknik, strategi eller det seneste management-kursus, men af værdier formuleret i frihed. Undertrykkes det, fortjener organisationen ikke loyalitet.«

Det går for alvor galt, når kommunale embedsmænd jagter strejkende institutionsledere eller pædagoger, der ytrer kritik af forholdene og samtidig pakker jagten ind i argumenter om normering og effektivitet.

For bag indpakningen ligger en værdi-vurdering, påpeger Ole Fogh Kirkeby.

Nogle holdninger til børn, medarbejdere og til et kommunalt budget, der synes at styre det hele. Holdninger, der tilsammen peger på, hvad kommunen i virkeligheden står for og har som idealer.

»De humanistiske idealer er slugt af økonomiske tankegange. Medarbejderne betragtes som cirkusheste i manegen, og hensynet til børnene kan ligge et meget lille sted. Over for det har pædagogerne kun en anstændig reaktion. At være så illoyale, som overhovedet muligt.«



Beskyt fagligheden. Pædagoger skylder hverken politikerne eller embedsmænd noget, mener Ole Fogh Kirkeby. Når pædagoger strejker, gør de det på fagets vegne, og hverken politikere eller embedsmænd skal gøre sig til herre over den faglighed og det engagement, som er den eneste kapital, pædagogerne bringer med sig.

»Jeg er mest rystet over reaktionerne fra kommunaldirektører og direktørerne fra de forskellige forvaltninger på børneområdet,« siger Ole Fogh Kirkeby.

Embedsmænd burde være et bolværk mod tåbelige politikere, mener han. For embedsmænd har samme interesse i at beskytte deres faglighed som pædagogerne.

»Men i stedet for at solidarisere sig med deres pædagoger, sparker de i reglen blot den politiske bold nedad.«

Institutionslederen får valget mellem at være loyal over for arbejdsgiveren, men betaler med sin faglighed. Eller være loyal over for sine kolleger med risiko for reprimander eller fyrreseddel.

»Loyalitet er netop integration af det personlige og faglige. Men når embedsmænd skiller de to ting ad, står pædagogerne tilbage i et dilemma, som kun kan løses af en loyal ledelse, der har mod nok til at diskutere sit beslutningsgrundlag,« siger Ole Fogh Kirkeby.



Trussels-regimente. Han råder embedsmænd og pædagoger til at stå sammen om at få bolden til at lande hos politikerne.

»Det er netop politikernes funktion at stå til ansvar og få tæsk.«

Institutionslederne burde forlade arbejdsgiversiden i MED-udvalgene - om ikke andet så mentalt - og oprette netværk, der både udvikler og beskytter fagligheden mod det kommunale "trussels-regimente", som Ole Fogh Kirkeby kalder overgrebene.

»Institutionsledere skal ikke administrere politiske beslutninger eller den lokale økonomi på institutionen. Deres ledelseskompetence er først og sidst fagligheden, som primært er et spørgsmål om at skabe de bedst mulige institutioner for børn og forældre,« siger Ole Fogh Kirkeby.