Kommunalvalg 2013. Breaking news: Politikere holder deres børneløfter

Kommunalpolitikere lever op til langt de fleste af deres valgløfter. Til gengæld er løfterne ofte formuleret så løst, at de er meget svære at bryde. Det viser en stikprøve, hvor Børn&Unge har set nærmere på ledende partiers valgprogrammer i fem kommuner og holdt løfterne op mod virkeligheden siden kommunalvalget i 2009.

De partier, der vandt borgmesterposterne i de fem kommuner, leverede tilsammen 20 løfter til børnene inden valget. Heraf har de levet op til 16 af løfterne, vurderer lokale BUPL-formænd og tillidsfolk.

I København sidder Socialdemokraterne både på posten som overborgmester og børne- og ungeborgmester. I valgprogrammet skrev partiet blandt andet, at det ville arbejde for at sikre pasningsgarantien, at bevare fritidshjemsordningen, og at pædagoger skulle uddannes bedre til at opdage sociale problemer.

Det er stort set sket. Pasningsgarantien holder, mens der både er nedlagt og åbnet fritidshjem, så også på det punkt lever politikerne op til løfterne, mener Erik Steppat, som er fællestillidsrepræsentant i BUPL ­Hovedstaden.

Med hensyn til at uddanne pædagoger til at opdage sociale problemer får kommunen en lavere karakter.

»Man arbejder ganske rigtigt med uddannelse. Der er god vilje, men det halter lidt med løsningerne,« siger han.



Plus og minus. Den mest positive vurdering kommer fra Jeanette Handberg, fællestillidsrepræsentant i Horsens, som har en socialdemokratisk borgmester. Her udstedte Socialdemokraterne i 2009 fire løfter. Ifølge Jeanette Handberg er alle blevet indfriet, hvilket blandt andet betyder, at der er bygget flere vuggestuer og gjort en særlig indsats for at integrere børn fra andre kulturer i institutionerne.

I 2009 løb Venstre med borgmesterposten i Fredericia. I partiets program stod der tre forholdsvis konkrete løfter på børneområdet. Politikerne ville arbejde for at fjerne ventelister og udvikle arbejdet med profilinstitutioner. Man kan så argumentere for, at Venstre har levet op til det, vurderer Lasse Porsgaard Birkelund, bestyrelsesmedlem fra BUPL Sydjylland, der dog langt fra er imponeret.

»Det er let at sige, at man arbejder med at udvikle profilinstitutioner. Man kan spidse nogle pinde på legepladsen og argumentere for, at man så har fokus på natur. Fredericia har i længere tid været langt fremme på det område, men der er ikke sket meget de seneste fire år. Til gengæld er der hvert år skåret ned på børneområdet,« siger han.

Venstres sidste løfte var at udvide antallet af pladser til børn med særlige behov, så det matcher efterspørgslen. Der er oprettet et klubtilbud for autister i valgperioden, men der er ikke kommet flere pladser til børn med særlige behov.

»Inklusionsdagsordenen er også buldret frem i Fredericia, og næsten alle børn rummes nu i folkeskolen og i ordinære dagtilbud,« siger Lasse Porsgaard Birkelund.



Udhulede normeringer. Et lignende billede tegner sig i Odense, hvor Social­demokraterne med borgmester Anker Boye i spidsen blandt andet ville fastholde pasnings­garantien. Det er sket, men samtidig er normeringerne blevet udhulet, fortæller Lars Søgaard Jensen, formand for BUPL Fyn.

Socialdemokraterne ville også ændre institutionernes åbningstider, så de passer til de krav, arbejdslivet stiller til forældrene. Der har været lokale forsøg, men da det kom til stykket, var forældrenes interesse ikke stor nok.

De fynske socialdemokrater formulerede samtidig løfter om, at fritidsordninger og klubber skulle styrkes i valgperioden. Der er da også blevet arbejdet på at skabe en sammenhængende skoledag, som også har forbindelse til fritidslivet. Alligevel er der ikke sket reelle forbedringer, fortæller Lars Søgaard Jensen.

»Der har været massive nedskæringer. Udgangspunktet har været en styrkelse, men det skal ske for færre penge,« siger han.



Svært at bryde løfter. I Høje-Taastrup havde de Konservative et godt valg for fire år siden, og borgmester Michael Ziegler blev den politiker i hele landet, der havde størst personlig stemmefremgang.

Partiet gik blandt andet til valg på at undgå at reducere åbningstiderne, men samtidig at være åben over for differentierede og fleksible åbningstider. Siden er åbningstiderne ikke blevet reduceret, og den ene institution, der før havde åbent på skæve tidspunkter, har stadig åbent. På den måde har man levet op til løfterne.

De Konservative ville også arbejde for, at der ikke kom flere lukkedage og endda forsøge at skære i dem. Alligevel luftede politikerne sidste år tanker om at indføre lukkedage. Samtaler med blandt andre BUPL fik dem dog så meget på andre tanker, at kun SFO-området fik ekstra lukkedage. Med andre ord er løftet ikke holdt, men det nærmer sig.

»De holder, hvad de lover, men de lover heller ikke meget. Det har de lært. Politikerne lover ikke standardnormeringer, når deres hoveddagsorden i virkeligheden er skatte­lettelser,« siger Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn.

Det bekræfter Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i kommunalpolitik. I forbindelse med valgkampe har han kigget nærmere på kommunalpolitikernes løfter.

»De rammer næsten altid inden for skiven, fordi de har formuleret deres løfter, så det ikke er svært at leve op til dem. Det er hensigtserklæringer og ofte oven i købet med forbehold om, at det skal foregå inden for de økonomiske rammer,« siger han.



Sådan gjorde vi

Børn&Unge satte sig for at teste kommunalpolitikernes troværdighed. Vi udvalgte fem kommuner, der varierer i størrelse, geografi og politisk sammensætning i byrådet.

Vi gennemgik valgprogrammerne hos de partier, der i hver kommune endte med borgmesterposten, og fandt deres løfter til børneområdet. Derefter vurderede lokale BUPL-politikere med fingeren på pulsen i den enkelte kommune, om løfterne er indfriet.



Kommunerne er:

Odense

Høje-Taastrup

København

Fredericia

Horsens