Kommunalt budgetkiks rammer børnene

Kommuner, der følger en vejledning fra Kommunernes Landsforening (KL), når de lægger budgetter, risikerer at mangle millioner af kroner til pædagoglønninger, når årets regnskab skal gøres op.



Det er allerede sket for både Kolding og Randers Kommune, hvor pædagogerne har vist sig at være dyrere, end kommunerne havde forventet. Konsekvensen er nedskæringer, der rammer børnene.



"Når vi ikke får flere penge af politikerne til lønudgifter, og lønningerne stiger, så går der noget fra børnene. Det er simpel matematik," siger Klaus Christiansen, vicekommunaldirektør i Randers.



Samtidig er der et demokratisk problem, mener BUPL's formand, Henning Pedersen.



"Det er vigtigt at have klarhed over, hvilket grundlag kommunerne træffer deres beslutninger på. Politikerne skal vide, hvad de beslutter. Hvis de ikke er bekendt med konsekvenserne af deres beslutninger, kan de vedtage et budget med et ringere serviceniveau, end de ønsker," siger han og tilføjer, at det kan se ud som om, serviceniveauet i en kommune bliver højere, når udgifterne til området stiger, mens der reelt kommer færre pædagogtimer i institutionerne.



Ikke flere pædagoger. Kolding er en af de kommuner, hvor det har vist sig, at udgiften til lønninger til især pædagoger er højere, end politikere og embedsmænd regnede med, da de lagde budget på baggrund af KL's beregninger. I år bruger kommunen knap fem millioner kroner mere på lønninger til pædagogisk personale end forventet. Næste år stiger tallet til mere end fem millioner kroner.



Forklaringen er ikke, at der er ansat flere pædagoger i kommunen. Til gengæld er pædagogerne blevet dyrere på grund af lønstigningerne efter de dramatiske overenskomstforhandlinger sidste forår. Efter forhandlingerne sendte KL en budgetvejledning til kommunerne, som skulle vise, hvor store lønudgifter kommunerne skulle regne med. Men i Kolding passer det tal ikke med virkeligheden.



"Hvis vi stoler på KL's anbefaling, får vi underskud. Det ved vi nu, så det gør vi ikke mere. Vi vil hellere bruge et styringsredskab, der passer til virkeligheden," siger kommunaldirektør i Kolding Kommune, Ingemann Olsen.



De uforudsete udgifter kan få konsekvenser i børnehaver og vuggestuer i kommunen.



"Pædagogerne skal have mere i løn, fordi det er aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Det kan vi ikke rokke ved. Samtidig har vi et skattestop, så vi kan ikke forøge indtægterne i kommunen. Vi kan kun fire på antallet af personaletimer," siger kommunaldirektøren.



Skader normeringer. Også i Randers Kommune er udgifterne til pædagogers lønninger højere, end det fremgår af KL's vejledning.

"Overordnet set fik BUPL en rigtig god overenskomst ved de seneste forhandlinger. Vi har brugt KL's vejledning til at lægge budget med. Nu viser det sig, at udgifterne til løn er større end budgetlagt," siger vicekommunaldirektør Klaus Christiansen.



Han ser dog ikke forskellen på KL's vejledning og tallene i den virkelige verden som et alvorligt problem.



"Jeg ville gerne have, at tallene var mere præcise. Omvendt har jeg en vis forståelse for, at KL ikke kan ramme plet i alle 98 kommuner, og det ser også ud til, at udgiften til medhjælpere er mindre end budgetlagt. Da institutionerne har et samlet budget, afbøder det lidt af konsekvenserne," siger han.



Det ændrer dog ikke ved, at kommunerne har et problem, mener Henning Pedersen.



"I Randers ser det ud til, at de mangler et par millioner. Lønningerne bliver udbetalt, som de skal, så der mangler penge i kassen. Det kan i sidste ende gå ud over normeringerne," siger han.



Vejledning passer på landsplan. Chefkonsulent i KL's forhandlingssekretariat, Frank Hedegaard, har forståelse for, at Kolding og Randers Kommune står med det problem, at lønudgifterne har vist sig at være højere, end KL havde beregnet dem til at være. Han kender ikke budgetterne fra Kolding og Randers, men har et overordnet bud på, hvorfor udgifterne i nogle kommuner afviger fra vejledningen.



"Det, der står i vejledningen, er i overensstemmelse med, hvad der er aftalt mellem KL og BUPL. Problemet kan være, at vi i vejledningen regner på en landspopulation - ikke på de enkelte kommuner som for eksempel Randers og Kolding. Derfor kan udgifterne nogle steder være højere og andre steder lavere, men samlet set vil vejledningen stadig være korrekt," siger han og giver endnu et bud på, hvad der kan være gået galt i de to jyske kommuner.



"I vejledningen er det varige merudgifter, vi forholder os til. Derfor kan der være udsving i år, som udligner sig over de kommende år. Samtidig har vi forudsat nogle administrative omlægninger, for eksempel at der fremover vil være færre souschefer. De ændringer vil først slå igennem i løbet af en årrække," siger Frank Hedegaard.



Der er flere usikkerhedsfaktorer for den enkelte kommune, påpeger chefkonsulenten.



"Når pædagogernes løn stiger nogle løntrin, reduceres den beregnede lønomkostning på landsplan. Det skyldes, at der i nogle kommuners lokale aftaler er aftalt en modregning i de lokale tillæg, som derfor falder væk. Men aftalerne er forskellige fra sted til sted, og derfor har kommunerne ikke de samme muligheder for at modregne. Samtidig kan der være elementer i lokale aftaler, som gør virkningen af den overenskomstmæssige lønændring større," siger Frank Hedegaard.



Læg selv budgetterne. Kommunerne må selv arbejde ekstra grundigt med lommeregneren, hvis de skal ramme plet med deres budgetter, mener Henning Pedersen.



"Jeg forstår godt, at kommunerne læner sig op ad anbefalingerne fra KL, men det er ikke nok. Kommunerne må selv lave en analyse af, hvilke medarbejdere de har, hvor lang anciennitet de har og dermed, hvor meget løn de skal udbetale," siger han og forudser, at det vil komme frem, at flere kommuner har de samme problemer som i Kolding og Randers.



"I Randers har vi fået syn for sagen. De har brugt flere penge, end de regnede med, og sådan vil det også være i flere andre kommuner, når de undersøger sagen," forudser Henning Pedersen.



Ballede om undersøgelse. Kolding Kommune har nu bedt KL undersøge, om der generelt er problemer med budgetfremskrivningen.

Det har KL afvist med det argument, at det ikke er en del af den service, som kommunerne kan forvente at få fra KL.



Hvis undersøgelsen skal blive til noget, må Kolding Kommune selv betale for det. Det har kommunen nu ikke tænkt sig at gøre.



"Vi betaler ikke for, at KL laver det arbejde, som vi kunne forvente, de havde lavet i første omgang. Det er dybt forstemmende, at KL reagerer på den måde," siger kommunaldirektør Ingemann Olsen.