Kommunalreformen giver BUPL nye medlemmer

Da kommunalreformen 1. januar i år trådte i kraft skiftede op mod 1.800 pædagoger arbejdsgiver. Kommunerne har overtaget et antal institutioner fra amterne, og det betyder, at det fremover er BUPL, der skal forhandle overenskomst for de ansatte i en række specialinstitutioner og -skoler

Op mod 1.800 medlemmer af Social pædagogisk Landsforbund (SL) vil formentlig i løbet af januar skifte fagforbund til BUPL. Og det er en tilfældig konsekvens af kommunalreformen.

Det er de to forbund sådan set enige i. Dog med tilføjelsen: "...og ufornuftig konsekvens" skriver SL-formand Kirsten Nissen i en kommentar i fagbladet Socialpædagogen.

For med reformen får medarbejderne i de tidligere amtslige specialinstitutioner og specialskoler ny kommunal arbejdsgiver, og det er BUPL, der har retten til at forhandle overenskomst med Kommunernes Landsforening (KL) for pædagoger ansat i de kommunale børneinstitutioner - almene såvel som specialinstitutioner. Samtidig har SL og BUPL indgået en grænseaftale om, at ansatte i pædagogiske institutioner hører hjemme i den organisation, der forhandler deres overenskomst - derfor overflytningerne. De tidligere SL'ere fortsætter på samme ansættelsesvilkår, som gjaldt i amtet, indtil overenskomstfornyelsen den 1. april 2008.

Overflytningen af de mange SL-medlemmer er dog ikke sket uden sværdslag. SL foreslog således, at forhandlingsretten blev på SL-hænder, mens de to forbund frem mod overenskomstfornyelsen i april 2008 arbejdede på at lave en fælles BUPL-SL-overenskomst for socialpædagoger og pædagoger i specialbørnehaver og -skoler.

"At SL skulle forhandle medlemmernes vilkår på en BUPL-overenskomst, synes vi ikke hænger særlig godt sammen," sagde BUPL's formand, Henning Pedersen, dengang til Børn&Unge og vendte tommelen nedad til forslaget. Med henvisning til grænseaftalen gjorde han det samme til et alternativt forslag om at lade medarbejderne på de berørte institutioner afgøre, hvor de ønskede at være organiseret, ved en urafstemning.



SL-skuffelse. Som gæst på SL's kongres i midten af november 2006 kunne Henning Pedersen så selv lægge øre til, da Kirsten Nissen fra talerstolen kom med følgende udfald: "Jeg finder det beklageligt, at BUPL ikke kunne imødekomme vores ønsker - ønsker som i meget høj grad deles af de 1.800 berørte medlemmer. Jeg synes ikke, det klæder en moderne fagbevægelse, at vi ikke kan løse den slags konflikter på medlemmernes præmisser. I stedet for at holde fast i formelle principper, som kun kan efterlade dem undrende og vrede."

"Jeg tror mest, Kirsten Nissens tale var udtryk for skuffelse. Men det er da ærgerligt, at skuffelsen blev rettet mod BUPL, for de organisatoriske ændringer er en konsekvens af kommunalreformen," siger Henning Pedersen.

Han forventer ikke, der er slået skår i samarbejdet mellem de to forbund af den grund. Tværtimod skal der arbejdes videre omkring overenskomstspørgsmålet:

"Vi så gerne, at SL og BUPL lavede en fællesoverenskomst sammen med Kommunernes Landsforening (KL) for samtlige pædagoger ansat i kommunerne, eller at forbundene fusionerede. Men vi anerkender, at SL har et andet perspektiv og også ønsker at arbejde sammen med en række andre faggrupper. På den anden side har vi jo i forvejen fællesoverenskomst på det dagbehandlende område, så noget lignende kunne vel også tænkes på andre felter," siger Henning Pedersen.

Lokalt ser formanden især udviklingen af kommunernes børne- og ungepolitik som et oplagt omdrejningspunkt for øget samarbejde mellem SL og BUPL.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.