Kommunalreform; Lærerne styrer for vildt

Hvis det er en fordel at have fagfæller siddende på de mest indflydelsesrige poster, så står skolelærerne stærkt i den skærpede kamp om resurserne, som kan blive konsekvensen af regeringens fortsatte udsultningspolitik over for kommunerne.

Til gengæld står pædagogerne svagt, når samme målestok anvendes på dem.

Mens nemlig 29 lærere af forskellig sorteringer - almindelige skolelærer, skoleinspektører, viceskoleinspektører, lektorer og adjunkter - har en borgmesterkæde om halsen, er der kun én pædagog, der nyder den store ære. Det er Britta Christensen, Hvidovres socialdemokratiske borgmester siden 1993.

Bladet Danske Kommuner opgør i sit seneste nummer, at der efter kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 vil være 124 politikere med særlige indflydelsesrige poster. Det være sig som borgmestre i de fortsættende eller i de nye storkommuner, rådmænd i magistratskommuner eller formænd for en af de fem regioner, som afløser amterne. Det vil sige, at de 29 lærer-borgmestre udgør tæt på en fjerdedel af hele skaren af særligt indflydelsesrige i den kommunale verden.

I øvrigt er det ikke i de mindst betydningsfulde kommuner, at lærerne fører an. Overborgmesteren i København er en lærer, det samme er formændene for region Hovedstaden, region Syddanmark, region Midtjylland og region Nordjylland samt borgmestrene i eksempelvis Holbæk, Næstved, Lolland, Kerteminde, Middelfart, Silkeborg, Skanderborg og Skive. Men ingen steder står lærerne stærkere end i Aalborg. Her er borgmesteren samt to af rådmændene, blandt andet rådmanden for skole- og kulturforvaltningen, skolelærere.

17 af de 29 lærer-borgmestre er socialdemokrater, seks er venstremænd, to er konservative og en enkelt er SF'er, mens den sidste af dem er valgt på en Lokalliste.



Tvivlsom tese. Nu er spørgsmålet så, om det reelt er en fordel at have fagfæller siddende i toppen, når kampen om resurserne og de dertilhørende prioriteringer går over scenen.

Vi lader spørgsmålet gå videre til formand Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening og forventer, at han pure vil afvise en sådan tese.

"Jeg vil sige det på den måde, at det er en fordel for dialogen, at begge parter ved, hvad sagerne handler om. Det gør mange ting nemmere, men selve den omstændighed at borgmesteren har baggrund som lærer afspejler sig ikke nødvendigvis i skolebudgetterne," siger Anders Bondo Christensen.

Hvorfor bliver så mange lærere valgt til borgmesterposter?

"Skolelærere er et engageret folkefærd. Mange af dem har valgt uddannelsen, netop fordi de er optaget af samfundsforhold. Man skal som lærer selvfølgelig været dygtig til sine fag og være en god pædagog, men samfundsengagementet er også en meget vigtig kvalifikation."

Og hvad er så lige forklaringen på, at så få pædagoger når op på de højeste poster?

"Det har jeg ikke lyst til at udtale mig om," siger lærerforeningens formand.



Kønsspørgsmål. Britta Christensen, pædagogfagets enlige bærer af en borgmesterkæde, har flere forskellige bud på, hvorfor det er sådan.

"Måske spiller det en rolle, at pædagogerne er sådan lidt mere til de bløde værdier, og dem er ofte ikke så meget efterspørgsel på i den praktiske, politiske hverdag. Omvendt kan man vel sige, at netop de bløde værdier er meget oppe i tiden," funderer Hvidovres socialdemokratiske borgmester, der efter en årrække som politisk aktivist på diverse barrikader selv fandt ud af, at det var i byrådet, hun skulle, hvis hun skulle have indflydelse. Og som slog til på stedet, da hun en sen nattetime blev bragt i forslag som borgmesterkandidat.

Mangler pædagoger selvtillid, er det her problemet ligger?

"Nej, det tror jeg ikke. Det, der nok kommer sandheden nærmere, er, at pædagoger er optaget af så mange forskellige ting. Og så er der det, at pædagogfaget er et udpræget kvindefag. Sammenholder du det med, at borgmestreposter oftest går til mændene, så har du her den måske vigtigste forklaring på, at pædagoger ikke kommer til fadet. Prøv for sjov skyld at tjek antallet af mandlige og kvindelige borgmestre," lyder opfordringen fra Britta Christensen.

Jamen, det gør vi da gerne. Resultatet blev 11 kvinder, 113 mænd.