Klubber; Århus behøver ikke overholde loven

Kære Louise. Så kærligt og kammeratligt indleder undervisningsminister Bertel Haarder (V) sit brev af 14. februar 2007 til rådmand for børne- og ungeområdet i Århus Kommune, Louise Gade (V).

Haarders brev er svar på en personlig forespørgsel fra Louise Gade. Kan det virkelig, havde hun spurgt, have sin rigtighed, at det under lov om ungdomsskoler er ulovligt at oprette et fritidstilbud for børn fra 5. klasse til og med unge, der er fyldt 18.



Når Louise Gade går direkte til undervisningsministeren og partifællen Bertel Haarder hænger det givetvis sammen med, at hun ikke har fået det ud af tidligere henvendelser til det undervisningsministerielle embedsværk, som hun havde håbet på. Herfra var meldingen nemlig, at det set up for klubvirksomheden i Århus, hun havde i støbeskeen, var i strid med gældende lovgivning.



Kursen lægges om. Undervisningsministeriets opfattelse af retstilstanden under gældende lovgivning havde otte måneder før - i juni 2006 - åbenbaret sig i en sag fra Gentofte Kommune. Her ville man, som tilfældet senere blev i Århus, samle hele fritidsklubområdet under ungdomsskoleloven, men det fastslog Undervisningsministeriet, at der ikke fandtes lovhjemmel for.

Når særlige lokale forhold taler for det, kan der ganske vist ses bort fra reglen om, at ungdomsskolens målgrupper er de 14 til 18 årige, men det fandt Undervisningsministeriet i det konkrete tilfælde, at der ikke var grundlag for.

Den holdning gjorde ministeriet op med i et brev af 14. februar til Århus Byråd. Sjovt nok samme dag, som Bertel Haarders kære Louise-brev anløb den jyske hovedstad. Og kursændringen var på noget nær 180 grader.



Fri bane. Loven om ungdomsskoler var i mellemtiden ikke blevet lavet om, så målgruppen for ungdomsskolen er som hidtil de 14 til18 årige. Efter nærstudier af forarbejderne til loven erklærede ministeriet sig imidlertid nu enig i, at man bør erstatte ministerens, som det hedder, ret begrænsede adgang til at tillade fravigelser af aldersgrænserne med en almindelig adgang for den enkelte kommune til at træffe bestemmelse om fravigelse.

"Den retsopfattelse, der er kommet til udtryk i Undervisningsministeriets udtalelse af 13. Juni 2006 til Gentofte Kommune opretholdes således ikke. Undervisningsministeriet har underrettet Gentofte Kommune herom," lyder brevets konklusion.

Retstilstanden er herefter den, at vi i Danmark har en lov, som kommunerne helt lovligt kan overtræde, hvis de føler for det. Umiddelbart ret sælsomt.



Andre hensyn. Klubvirksomhed kan i Danmark foregå på fire forskellige lovgrundlag, enten lov om social service, folkeoplysningsloven, folkeskoleloven eller lov om ungdomsskoler, så hvorfor, som BUPL gør, besvære sig over, at Århus Kommune, og i øvrigt også flere andre, har forelsket sig i ungdomsskoleloven?

Forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann siger:

"Der er flere ting i selve forløbet, som undrer os. Er vi ude i noget med partipolitisk kammerateri, og hvad er det i øvrigt for en retsopfattelse, man indfører ved at beslutte, at kommunerne gerne må tilsidesætte gældende lov. Ikke i undtagelsestilælde og når særlige forhold gør sig gældende, men sådan i bred almindelighed? Dernæst er der det forhold, at kommunerne er frit stillede, når de skal fastsætte størrelsen af deltagerbetalingen i klubtilbud, som drives i ungdomsskoleregi. Endelig, og det er nok det værste, er der i dette regi ikke adgang for kommunerne til at yde fripladser til unge fra mindrebemidlede hjem. Tilbage står indtrykket, at det her slet ikke handler om at udvikle og forbedre tilbuddene til de unge, det handler i stedet om, hvad der billigst og mest bekvemt for kommunerne."