Klubben møder de unge på gaden

Et mødelokale. Et lille køkken. To computere. Det lyder ikke af meget for en klub, som har ti medarbejdere og i princippet skal kunne rumme alle unge i hele den indre bydel af Fredericia.

Men den Den Matrikelløse Klub har ingen medlemmer. Pædagogerne er opsøgende og møder de unge i skolegårde, på stranden, på gaderne - eller hvor de ellers opholder sig.

"Vi går hen til dem og snakker. Vi siger hej og spørger måske, hvor de er på vej hen. Hvis samtalen udvikler sig, griber vi bolden og følger vores nysgerrighed. Oftest snakker vi med dem om deres liv," fortæller Maia Iversen, der har arbejdet som opsøgende medarbejder i 1,5 år.

Det er forholdsvist nemt for de opsøgende medarbejdere at komme i snak med de unge.

"De er positive over for os, fordi vi ikke har en bestemt dagsorden. De er ikke tvunget ind i noget, og derfor har de ikke paraderne så meget oppe," siger Maia Iversen.

Siden 1996 har der på forsøgsbasis været opsøgende pædagoger forskellige steder i Fredericia. Den Matrikelløse Klub åbnede i første omgang i 1998 og fik sin nuværende form med syv opsøgende medarbejdere i 2007.

"De unge kan i grove træk deles ind i tre kategorier. 70 procent af dem klarer sig selv uden problemer. 10-12 procent har store problemer og er i kontakt med politiet. Resten af de unge kan have problemer og har brug for støtte. Det er vores målgruppe, og vi er med til at forhindre, at deres problemer vokser," siger Hrolf Langgård, der er leder af Den Matrikelløse Klub.

Kontakten mellem de unge og pædagogerne varierer. Det kan være en enkelt samtale, men det kan også være en lang række møder og telefonsamtaler, som løber over flere år.

"Vores rolle er ofte at være de unges faste holdepunkt i en periode, hvor de har det svært. De har typisk problemer med kammerater, forældre, misbrug eller hvilken uddannelse, de skal vælge," fortæller Hrolf Langgård.



Bliver aktive medborgere. De seneste måneder er indsatsen i Fredericia blevet udvidet i boligområdet Korskærparken, der har fået ni millioner kroner i støtte til en helhedsorienteret gadeplansindsats over de næste fire år. Pengene er bevilget til at påvirke knap 30 kriminalitetstruede unge i en positiv retning. Fredericia Kommune er ved at ansætte nye medarbejdere til projektet, som allerede kører, blandt andet med Den Matrikelløse Klub i front.

"Vi laver helhedsorienterede aktivitetsplaner for de unge, og vi påvirker dem til at blive aktive medborgere på deres eget niveau. Det er sat i spil og knyttes nu sammen med indsatsen i boligområderne," fortæller Hrolf Langgård.

Konkret gør medarbejderne nogle af de unge til rollemodeller. Tre af dem er timelønnede, mens seks er ambassadører. De får honorarbetaling, fordi de er under 18 år og ikke kan ansættes. Tanken er, at de unge skal påvirke andre unge.

"De skal forstå, at de kan være et aktiv for lokalsamfundet. Vi har hele den kommunale organisation bag, men vi styrker nogle af de unge og får dem til at tage ansvar. Når det går op for dem, at de er med til at give området et dårligt ry, bliver de motiveret til at ændre deres adfærd. På den måde kan vi påvirke grupperingerne positivt," siger han.

Det sker blandt andet via konkrete aktiviteter alle hverdage. Halvanden time om aftenen er der for eksempel fodbold, løb eller kickboksning - alt sammen udenfor, hvor alle kan se på eller deltage. Et af de langsigtede mål er at påvirke nogle af de unge til at deltage i idrætslivet i området.

Samtidig har kommunen åbnet en café, hvor unge fra 16 til 19 år kan hænge ud, og de hjælper selv med at drive den. Pædagogerne har også kontakt med de enkelte unge og deres forældre. De rådgiver dem og laver opfølgning på handlingsplaner.



Akutberedskab. Der er mange forskellige indfaldsvinkler til at komme i dialog med de unge. Det kan være alt fra et tilfældigt møde til biografture eller fællesspisning.

"Vi samler nogle og spørger, om vi skal spise sammen. De kan også invitere deres kammerater med. Så kan de nemlig mødes med os og stadig bevare facaden. De kan sige til vennerne: 'De er godt dumme i klubben. De giver mad hver tirsdag'. Vi får til gengæld mulighed for at opbygge en relation til dem," siger Hrolf Langgård og tilføjer, at man nogle gange går mere direkte til værks.

"Hvis vi har fået at vide af vores samarbejdspartnere, at en ung er ved at komme ud i problemer, opsøger vi ham og siger: 'Vi ved, at du har nogle problemer. Skal vi ikke tage en snak om det?' Det vil de næsten altid gerne", siger han.

Indgangsvinklen for pædagogernes møde med de unge er altid det samme.

"Vi tager udgangspunkt i deres ressourcer. De skal involvere sig på deres egne præmisser i en arena, hvor de føler sig trygge. Vi er hverken politi eller forældre," siger Maia Iversen.

Frivilligheden har dog både fordele og ulemper.

"Vi arbejder med problemer, der gør ondt. I en almindelig klub ville vi kunne fastholde dem, fordi de kommer tilbage næste dag. Det kan vi ikke på samme måde her, og vi har ingen magtbeføjelser. Vi kan kun rådgive og vejlede," siger Maia Iversen.

Det er ikke kun de unge, der har gavn af pædagogernes arbejde.

"Vi er også et akutberedskab. Hvis en gruppe unge tager ophold et bestemt sted og drikker øl eller måske laver graffiti eller hærværk, kan det skabe utryghed for byens borgere. Så opsøger vi dem, kommer i dialog og prøver at skabe forståelse for, at deres adfærd virker generende på omgivelserne. Måske vælger de unge så at gå et andet sted hen, hvor de ikke generer nogen," siger Hrolf Langgård.



svært at måle. Ingen af pædagogerne er i tvivl om, at deres arbejde gør en forskel.

"Vi får fat i nogle, som vi ikke ville få fat i, hvis vi var en traditionel klub. Vi har ingen åbningstider, og man er ikke tvunget til at gå i klub for at få kontakt med os. Til gengæld kan de unge få fat i os hele døgnet, hvis de står i en presset situation. Det er en fordel i forhold til nogle unge," siger Hrolf Langgård.

Også Fuad Farah Hussein, der har været opsøgende medarbejder de seneste fem år, kan fortælle succeshistorier.

"Nogle har sagt, at de er blevet klogere af at tale med mig. Og jeg har mange eksempler på unge, der havde problemer før, men som nu er i job eller uddannelse. Men vi har med mennesker at gøre, så det er svært at måle præcist, hvad der har gjort udslaget," siger han.

Nogle gange har det en effekt i sig selv, at de unge ved, at de opsøgende pædagoger findes et sted ude i nattelivet

"En pige har sagt: 'Vi tog færre stoffer, fordi vi var bange for at møde dig'," fortæller Maia

Iversen.