Klub Frederikssund: Dårlig start for fusionsklub

Sammenlægningen af fire klubber i Frederikssund har bestemt været en god ting. I hvert fald hvis man spørger lederen af fusionsklubben, Rasmus Nielsen:

"Når fire klubber lægger deres økonomier sammen og fordeler opgaverne, som vi gør, er der virkelig penge at gøre med," fortalte Rasmus Nielsen i Børn&Unge nr. 26/2006. Og viften af tilbud til børn bliver også meget bredere, påpegede han.

Og det kan godt være, at klubben i dag, to år efter starten som fusionsklub, er et fint eksempel på fordelene ved at slå institutioner sammen. Men optakten til fusionsklubben er i hvert fald ikke et eksempel til efterfølgelse, påpeger Annette Bisgaard, faglig sekretær i BUPL Nordsjælland.

"Politikerne havde først truffet en beslutning om, at man ville etablere et forsøg med fællesledelse sammen med BUPL. Og det var vi i gang med at arbejde med. Der var nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere, souschefer og tillidsrepræsentanter fra de selvstændige klubber og forvaltningen også," fortæller Annette Bisgaard.

Men så tager politikerne en anden beslutning, skrotter forsøget og fremlægger et forslag om at samle hele klubområdet under ungdomsskolen - og med ungdomsskolelederen som overordnet leder af hele klubområdet.

Politikernes intentioner med etableringen af en fællesklub er at skabe helhed og overblik i arbejdet med børn og unge, at fremme organisationsudvikling og personaleudvikling, at give klubberne bedre mulighed for at koncentrere sig om det pædagogiske arbejde, samt at styrke det opsøgende og kriminalpræventive arbejde.



Hen over hovedet. Men politikerne vælger, på trods af indvendinger fra arbejdsgruppen og medarbejderne, at droppe forsøget og gå direkte til at etablere en ny klubstruktur. Det gør naturligvis, at begejstringen for den nye klubstruktur er til at overse hos klubfolkene i Frederikssund.

"Der var ikke begejstring i klubberne over den måde, de blev etableret på. Når man ønsker at gennemføre sådan nogle forandringer på et område, hvad enten det er områdeledelse eller distriktsledelse, så skal det altså ske med de ansattes aktive involveren, og ikke hen over hovedet på de ansatte, som det desværre skete i Frederikssund. Modellen med at etablere et ledelsesforsøg havde været den rigtige vej. Den fik en dårlig start, den her fællesklub," siger Annette Bisgaard.

Efter svære forhandlinger, hvor såvel BUPL's forbund og Kommunernes Landsforening blev inddraget, lykkedes det at få ændret forslaget, så det ikke længere var ungdomsskolelederen, der skulle være fællesleder. I stedet endte det på den model, som er nu, hvor der er fire klubber med en fællesleder, nemlig Rasmus Nielsen.

Kjeld Christensen, rejsesekretær i BUPL, sad med ved forhandlingsbordet, da der skulle findes en løsning på det problem, som Frederikssund-politikernes udspil til en ny klubstruktur udgjorde:

"Vi blev præsenteret for en model, som vi ikke lige synes var så sjov, nemlig at klubområdet skulle lægges ind under ungdomsskolen. Nu er der lavet en løsning, som man kunne komme igennem med i kommunen. Det var det muliges kunst. BUPL vil gerne fastholde en pædagogfaglig ledelse overenskomstdækket af vores overenskomst - også på klubområdet. Ligesom vi forsøger at sikre klubdrift efter Serviceloven," påpeger Kjeld Christensen.



File kanter. Fællesleder Rasmus Nielsen har ikke selv nogen andel i den vanskelige opstart. Han bliver nemlig ansat til at lede Klub Frederikssund, efter politikerne har vedtaget rammer og indhold. Men han opdager hurtigt, at de ansatte ikke er helt tilfredse.

"Selvfølgelig har jeg mærket noget, hovedsageligt hos de gamle medarbejdere, der føler, at de er blevet snydt i processen," siger Rasmus Nielsen.

"Ikke fordi jeg tror, at den model, vi endte op med at have, ligger ret langt fra det, de selv ville have foreslået, men processen var for dårlig. De havde selv været med til at udforme et forslag, som blev forkastet, og så kom politikerne pludselig med et forslag, der lignede til forveksling. De mistede lidt ejerskabet i det. Og det har man selvfølgelig kunne mærke. Og man har også kunne mærke forskel på den måde, folk arbejder med fællesskabet på, i forhold til om man har været ansat i det gamle system, eller om man er ansat ind i Klub Frederikssund. Og det er forståeligt nok, for det er jo en stor omvæltning af organisationen," siger Rasmus Nielsen og understreger, at medarbejderne alligevel har været villige til at trække i den rigtige retning.

"Det har også været med til at gøre, at det har været nemmere for mig at være med til at starte det her op."

Det har også været nødvendigt at få afstemt forventningerne til, hvad Klub Frederikssund og den nye fællesleder skulle indebære.

"Vi har skullet file nogle kanter. For den jobbeskrivelse, jeg har fået, og det politiske udspil, jeg har skulle arbejde ud fra, har været noget andet, end de egentlig har haft en forventning om. Måske har de haft en forestilling om, at jeg skulle være næsten ligesom en institutionsleder, der er på gulvet og deltager i alle forældrearrangementer i alle klubber. Det har jeg jo slet, slet ikke tid til," påpeger Rasmus Nielsen.



Masser af henvendelser. Lige nu har han travlt med at besvare henvendelser fra hele landet. Artiklen i Børn&Unge om, hvordan Klub Frederikssund fungerer har nemlig vakt stor interesse, fortæller Rasmus Nielsen i telefonen:

"Det vælter ind fra hele landet med folk, der gerne vil høre om det. Jeg har en kæmpelang liste her med kommuner og klubber, der har henvendt sig for at høre om det, og som synes, det er vildt positivt. Jeg har også en, der kommer klokken 10 fra en kommune og skal høre om det," siger Rasmus Nielsen, der håber, at klubbens erfaringer kan rokke lidt ved folks opfattelse af fællesledelse:

"Mange har et billede af, at når man laver fællesledelse, så bliver det meget top-down-styret, og det er bestemt ikke den måde, vi har valgt at arbejde på. Og det er der måske nogen, der begynder at få øjnene op for," siger Rasmus Nielsen og understreger, at han godt ved, at det langt fra er alle, der elsker fusionsinstitutioner.

"Der vil være nogle, der synes, det er forkert. Det må de så synes. Vi mener jo, at det er den rigtige måde at gøre tingene på," siger han.



Evaluering på vej. Til oktober skulle der efter planen også ligge en ekstern evaluering af den nye klub. Det glæder faglig sekretær Annette Bisgaard sig til. Hun har selv været med til at presse på for at få en professionel evaluering, og BUPL Nordsjælland deltager så aktivt i den, at man endda betaler halvdelen af regningen for at få et eksternt konsulentfirma til at kigge fusionsklubben efter i sømmene:

"Vi er bekendt med, at der er mange og delte meninger om, hvordan den nye ledelse fungerer. Vi tager ikke patent på at vide, hvordan den klubledelse virker, men vi håber, at evalueringen kan give et mere retvisende bud på, hvad det er, man har opnået i forhold til de politiske mål, der er sat," siger hun og tilføjer, at det er afgørende, at evalueringen bliver et afsæt for den videre diskussion om Klub Frederikssund.