Kaos i hovedstaden. Vi aner ikke, hvad der sker

Snitterne fra fritterne. Småt er godt. Sådan ­lyder nogle af de kampråb, bannere og opslag, der på Facebook viser, at københavnske forældre og pædagoger er utilfredse med politikerne på rådhuset.

Politikerne har besluttet at ændre strukturen for fritidstilbuddene, så der i fremtiden kun skal være ét fritidshjem eller andet fritidstilbud pr. skole. Ændringen vil betyde, at op mod 100 små fritidshjem lukker. Lige nu er intet afgjort, da forslaget er sendt i høring indtil 6. februar, men det ligger fast, at en række fritidshjem bliver nedlagt.

Det påvirker stemningen i den integrerede institution Krudtuglen på Islands Brygge, som både har vuggestue, børnehave og fritidshjem.

»Vi taler rigtigt meget om det. Vi aner ikke noget som helst om, hvad der kommer til at ske. Det kan være, de lukker fritidshjemmet, og at vi skal slås sammen med andre børnehaver i området. Eller måske lukker de os helt. Vi ved det ikke,« fortæller pædagog Thomas Bergendorff.

Han er meget kritisk over for kommunens planer, som i hans optik går ud over børnene.

»Hvis et barn har en dårlig dag i skolen, er det ofte godt for dem, når de kommer herover til en anden situation og andre mennesker. Så kan man ofte nå at redde dagen,« siger han og tilføjer, at det også hjælper børnene, der skal begynde i skole, at de allerede kender nogle af de større børn fra fritidshjemmet.



Stort er ikke godt. En stor del af de københavnske fritidshjem er truet af lukning, fordi børnene siden skolereformen trådte i kraft har gået længere tid i skole. Derfor vil politikerne forsøge at flytte penge fra ’ledelse og mursten til børn og aktiviteter’, som børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) har formuleret det. Resultatet er blandt andet væsentligt større institutioner, hvilket er en dårlig idé, hvis man spørger Lars Munkedal, leder af ­Bryggens Børne- og Ungdomscenter.

»Jeg synes ikke, at stort er godt, når vi snakker om fritidshjem. Et stort tilbud på skolen kan være fint for mange børn, men der er fare for, at nogle børn forsvinder i mængden i store institutioner,« siger lederen af ungdomscentret, der først og fremmest er en ungdomsklub, men også har en mindre afdeling med fritidshjemsbørn.

Lars Munkedal medgiver, at det er muligt at indrette institutioner, så de ikke føles store, selvom de er det.

»Men det kan være svært med den normering, vi har, med 3 voksne til 23 børn i vores fritidshjemsafdeling. Samtidig har langtfra alle institutioner plads nok. Der er bare mange børn på ikke ret meget plads,« siger han.

Kommunens planer har ført til protester fra forældre, som har demonstreret på Rådhuspladsen. Flere tusinde er tilmeldt Facebook-grupper, som samler forældre i protest.

Hos BUPL Hovedstaden håber formand Henriette Brockdorff, at politikerne vil lytte til de mange protester.

»Jeg er bange for kvaliteten. Kommunen forventer store besparelser i fremtiden og vil derfor bygge store institutioner. Man kan godt bygge store institutioner, men når økonomien til bemandingen er dårlig, er vi lige vidt. I sidste ende er det afgørende, at børnene får et ordentligt tilbud,« siger hun og peger på, at et godt tilbud ikke skal være ens for alle.

»Der er brug for både små og store fritidshjem og klubber, der kan rumme børn, unge og familiers forskellige behov. København er en mangfoldig by, og derfor skal vi også have mangfoldige tilbud. Vi har tradition for at udvikle tilbud, der passer til lokalområdet. Det skal vi blive ved med,« siger hun.

Henriette Brockdorff mener, at de nuværende fritidshjem er med til at sikre, at børn møder børn med en anderledes baggrund.

»I København går mange børn i privatskoler, men om eftermiddagen er en del af dem på fritidshjem med børn fra folkeskolerne. Det har vi gode erfaringer med,« siger hun.