Kamp om hver eneste stilling

Først var det formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Anker Boye (S), som sagde det. Siden fulgte direktør Peter Gorm Hansen efter. Senest har landsforeningens cheføkonom Jan Olsen gentaget budskabet. Man kan altså gå ud fra, at KL-toppen mener det, når den siger, at udgifterne på daginstitutionsområdet skal skæres ned i akkurat samme takt som børnetallet falder. De sparede millioner skal i stedet sendes over i folkeskolen, hvor elevtallet nemlig stiger de kommende år.

Det nye er, at Kommunernes Landsforening, KL, nu også sætter præcise tal på, hvor mange millioner, der på den konto skal flyttes fra dagpasningen til skolerne. Frem til år 2005 er det 800 millioner kroner, mens det over de kommende 10 år er hele 1,7 miliarder kr.

Da lidt over 80 procent af udgifterne ved driften af en daginstitution går til lønninger, kommer det til at koste mange pædagoger og pædagogmedhjælpere jobbet, hvis KLs 273 medlemskommuner retter sig efter henstillingen om at omsætte det faldende børnetal i besparelser.



Galt udgangspunkt. BUPL-formand Bente Sorgenfrey forbereder kommunerne på, at der bliver kamp om hver eneste stilling.

»Vore medlemmer har tålt et voldsomt arbejdspres, mens kommunerne har haft gang i at skaffe daginstitutionspladser til alle børn. Nu, da der med det faldende børnetal opstår økonomisk mulighed for at give personalet bedre arbejdsvilkår, får vi at vide, at det skal vi glemme alt om. Det er da en provokation. Vi er selvfølgelig godt klar over, at der kan være brug for at flytte rundt på ressourcerne, når børnene fordeler sig på en anden måde, men det forudsætter, at udgangspunktet er i orden. Og det er det ikke på daginstitutionsområdet, hvor det samme personale i dag passer 65.000 børn flere end for 10 år siden,« påpeger Bente Sorgenfrey, som erindrer om, at samme stringente udgiftsreduktion, som den der nu lægges op til på dagområdet, ikke blev anvendt, da folkeskolen for nogle år siden oplevede et vigende elevtal. Konsekvensen var derfor, at gennemsnitsudgiften pr. elev gik i vejret.

BUPL har på baggrund af de bombastiske udmeldinger fra KL bedt om et møde med Finansministeriet, Socialministeriet og KL-formand Anker Bøje. Samtidig er de lokale BUPL-fagforeninger blevet indskærpet særlig agtpågivenhed over for kommunale nedskæringsinitiativer.

Kommunernes Landsforening svar på BUPLs krav om bedre forhold i daginstitutionerne er, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem kvalitet og ressourcer. Kvaliteten afhænger i højere grad af, hvordan arbejdet tilrettelægges og struktureres, siges det.



Sådan skal der spares. Fællesnævneren i KLs regnestykke er, at man fastholder den nuværende stykpris for børn i alderen 0-5 år på i gennemsnit cirka 66.000 koner om året. Ved derefter at gange stykprisen med det forventede fald i antallet af børn i aldersklassen - 12.000 de næste fire år - når man frem til, at der er 800 millioner kroner at spare. Selv kalder man det en meget forsigtig beregning.

Anvisninger på, hvordan besparelsen kan hentes hjem, gives også. Kommunerne opfordres til først og fremmest at nedlægge deres dyreste pladser. Det kan for eksempel være i institutioner, hvor der på grund af de fysiske forhold er givet ekstra personalenormering. En anden mulighed er at nedlægge institutioner, som står over for gennemgribende renovering.

Blandt forklaringerne på, at det er lettere at reducere udgifterne på daginstitutionsområdet, end det viste sig at være på folkeskolens område, er ifølge KL, at der på daginstitutionsområdet hverken er overenskomst- eller lovgivningsmæssige forhold, der stiller sig i vejen for en hurtig budgettilpasning.

Det, der sigtes til, er antageligt det forhold, at lovgivningen sætter en grænse for, hvor mange elever, der kan være i en klasse, og at skolelærere er sværere at fyre, fordi de fleste af dem er tjenestemænd.



»Der bliver færre småbørn i de kommende ti år. Men pædagogerne har allerede meldt ud, at det ikke må betyde færre pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Man skal beholde alle medarbejdere, så der bliver færre børn pr. voksen, så kvaliteten af børnepasningen bliver bedre, siger de. Men den sag er en tabersag for pædagogerne. Regeringen vil flytte fokus - og dermed stillinger - over i ældresektoren, fordi det er her, behovet for personale kommer.«

(Økonomiprofessor Torben M. Andersen i Morgenavisen Jyllands-Posten)