Kæmper for overlevelse

Tre børn i kørestole sidder rundt om bordet, hvor et kæmpe orange græskar har fået skåret toppen af. De fire voksne, som sidder med ved bordet, hjælper de svært handicappede børn til en efter en at opleve græskarret. De snuser til det eller hjælpes til at få fingrene helt ind for at mærke dets kølige, bløde indre. En lille pige slapper af på en madras på gulvet.

Andet foregår der ikke på stuen 'Brumbasserne', da Børn&Unge bliver vist rundt i specialbørnehaven Troldemosen i Gentofte.

"Her har vi mulighed for at give barnet en ro og et tempo, som er meget anderledes end i en almindelig daginstitution, hvor 60 unger fistrer og farer rundt mellem hinanden. Der kan de børn, der er i specialbørnehaverne, ikke følge med." fortæller forstander Stig Hjaltalin, da vi sidder på hans kontor.

Der er mere roligt end sædvanligt i Troldemosen. For børnehaven er langtfra fyldt op, og Stig Hjaltalin har måttet afskedige

14 medarbejdere inden for de seneste måneder.

"Vi har set et fald i søgningen på de pladser, vi har. Da vi havde allerflest børn, havde vi 47 børn indskrevet. Nu har vi kun 34. Vi har måttet igennem en tilpasning til økonomien, som har betydet, at 14 medarbejdere er blevet sagt op."

Det samme sker i andre specialbørnehaver over hele landet, fortæller Stig Hjaltalin. Specialinstitutionerne er pressede, fordi kommunerne holder børn med specielle behov inden for kommunegrænsen i billigere tilbud.

Men fire specialbørnehaver i Region Hovedstaden har nu taget kampen op for specialbørnehavernes fortsatte bevarelse.

"Da vi pludselig ser de dystre konsekvenser af kommunernes trængte økonomi, tænker vi, at det er nu, vi skal oprette en forening," siger Stig Hjaltalin.

Den nye forening 'Specialbørnehaver i Danmark' skal arbejde for at bevare specialbørnehaverne og udvikle fagligheden i de specialiserede tilbud. I september blev bestyrelsen konstitueret, og 22 institutioner har meldt sig ind indtil videre.

Nu skal foreningen i gang med sit arbejde.

"Vi skal være opmærksomme på, hvad der sker med specialbørnehaverne rundt omkring i landet og reagere på det. Både gennem læserbreve og i medier af enhver art. På et tidspunkt bliver vi nødt til at få vores socialminister i tale. Det kan godt være, at vi ikke kan bremse udviklingen, men vi kan i hvert fald råbe op om de konsekvenser, det får," siger Stig Hjaltalin, som er formand for den nye forening.



Frygter at lukke. "Vi frygter, at specialinstitutionerne til sidst må lukke og slukke. Det kunne være en lykkelig situation, hvis der ikke var flere børn med særlige behov. Men børnene er der, og forældrene vil gerne have et specialiseret tilbud, når de har et barn med massive problemer. Men kommunerne siger nej," fortæller Stig Hjaltalin.

Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik specialtilbuddende til de kommuner, institutionerne lå i. Men det er dyrt for en kommune at sende et barn i specialbørnehave, og specialområdet er blevet udnævnt som en af de vigtigste årsager til kommunernes skrantende økonomi.

"Det specialiserede område er jo et dyrt område. Ingen tvivl om det. Så det er klart, at her kigger kommunerne på, at der kan spares nogle penge, hvis man laver et billigere tilbud," siger Stig Hjaltalin.

En del kommuner arbejder med at inkludere handicappede børn i almindelige dagtilbud. Det er mange gange billigere end at give børnene plads i en specialinstitution.

Men ifølge Stig Hjaltalin er det alt for ofte en sparemanøvre forklædt som god pædagogik.

"Inklusion er mantraet i dag. Det bliver råbt ud alle steder. Jeg synes, det er tankevækkende, at man i den grad tilpasser pædagogik til den økonomiske situation, som landet befinder sig i. Jeg er så gammel, at jeg var med i 1970'erne under oliekrisen. Da var mantraet integration. Alle og enhver skulle integreres i såkaldte normale tilbud. Nu hedder det inklusion, men det er gammel vin på nye flasker. At det kan foregå, er tankevækkende," siger Stig Hjaltalin.



Fra nederlag til succes. Det har store konsekvenser for de multihandicappede børn, hvis de ikke kan komme i en specialbørnehave, mener Stig Hjaltalin. I Troldemosen har børnene forskellige diagnoser og typer af funktionsnedsættelser, som gør, at de har store vanskeligheder og et ekstra behov for omsorg og pleje.

Mange har tidligere været i almindelige dagtilbud, hvor de mistrivedes. Sammen med de 'normale' børn bliver de konstant konfronteret med alt det, de ikke kan, siger Stig Hjaltalin.

"Barnet har måske nogle begrænsninger i sin motorik, så han eller hun ikke kan løbe efter de andre børn på legepladsen, men må sidde og kigge på, at de andre drøner frem og tilbage og har det sjovt. Eller det kan være, at barnet har motoriske problemer med hænder og arme, så han eller hun ikke kan lægge puslespil med de andre børn."

Det går hårdt ud over barnets selvværd og udvikling, mener Stig Hjaltalin.

"De her børn vil opleve en lang række af nederlag, når de er i en almindelig daginstitution. Når de er i et specialmiljø, er vores fornemmeste opgave at sikre, at de får en perlerække af succeser," siger han.

Derfor er Troldemosen også indrettet som er et særligt miljø, der giver de multihandicappede børn mulighed for at bruge deres krop og deres sanser.

Når man træder ind i børnehaven, er det første man får øje på de mange hjælpemidler. Rollatorer i børnejhøde, kørestole, gang- og ståstativer i forskellige afskygninger, størrelser og farver. Et kombineret stativ er sågar kamufleret med mønstrede remme og udskårne aber på siderne. I loftet hænger en skinne til hopsagyngen, som er en seledragt, børnene kan komme op og hænge i og få forenemmelsen af selv at gå ned ad den lange gang på forskelligt underlag.

Aktiviteterne i børnehaven er indrettet efter det enkelte barns behov og formåen.

Hos skovtroldene er en mørkhåret dreng blevet puttet i en hængekøje, hvor han ligger og kigger op på en uro med en lyserød hårbørste, en grydeske, en lilla pung og et gult plastikfirben, der dingler over hans hoved.

En krølhåret pige kommer drønende ind på stuen i sin walker, et kombineret gang- og ståstativ, som giver hende mulighed for selv at komme omkring.

"Det er en utrolig stor frihed for de børn, der ikke har et verbalt sprog. I stedet for at sige 'jeg vil gerne lege med den blå dukke', kan hun selv gå hen og tage den," forklarer Stig Hjaltalin.



Hverdag med specialister. Et rum er indrettet til de forskellige typer af behandling, som børnene har brug for.

'Terapirum' står der på døren, og indenfor er der bløde madrasser på gulvet, store røde plastikbolde og stille musik fra højtalerne.

Stig Hjaltalin kalder specialbørnehaven en pakkeløsning, fordi alle de specialister, som barnet har brug for, er samlet på et sted og omgiver barnet i hverdagen. I Troldemosen er der både pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, talepædagoger og en psykolog. Derfor behøver barnet og dets forældre ikke at bruge tid og energi på at tage rundt til de forskellige behandlere, der følger barnet.

"Her omgiver alle specialisterne barnet i dagligdagen og kan sætte ind med deres faglighed præcis der, hvor barnet er nu," siger Stig Hjaltalin.

Det oplever især mange af forældrene som en stor lettelse, er Stig Hjaltalins oplevelse.

"Forældrene kan lægge en del af ansvaret for barnets trivsel og behandling hos os og koncentrere sig om at være forældre. Sådan at de ikke også skal opleve sig selv som behandlere for deres barn," siger han.



Fagligheden i murstenene. Den nye forening skal især arbejde for at udvikle og sikre den faglighed og ekspertise, som er samlet i specialbørnehaverne. Fagligheden er nemlig i fare for at blive udvandet, mener Stig Hjaltalin.

"Erfaringerne, fra da man nedlagde amterne, er skræmmende. Al den ekspertise, der var samlet på amtsgårdene, er totalt udvandet. Det samme vil ske, hvis man nedlægger specialinstitutionerne og placerer børnene rundt omkring i forskellige tilfældige tilbud," siger Hjaltalin og tilføjer:

"Jeg mener, at faglighed er bundet på mursten, fordi en del af specialinstitutionernes styrke er, at man kan dyrke fagligheden i specialmiljøerne."

Troldemosens mursten har ellers oplevet lidt af hvert. De hvide bygningerne med sort tegltag blev opført i forrige århundrede, og i starten var det en instititution for kvinder.

"Den nuværende gymnastiksal var sovesal for kvinderne, der ikke særligt flatterende blev betegnet idioter," fortæller Stig Hjaltalin.

I 1960'erne blev der bygget til med lavere huse, og så blev det til Børnehospitalet Vangede.

"Dengang var det god latin at sige til forældre, der fik et barn med funktionsnedsættelser, at de skulle skynde sig at aflevere det på institution, glemme det og få sig et nyt barn. Det var samfundets holdning og tilbud. På det grundlag er mange børn blevet afleveret her og glemt," siger han.

I dag er de hvide hospitalsvægge skiftet ud med farver, fotokollager og blå og hvide skumgummiskyer i loftet. Det kittelklædte personale er erstattet af pædagoger.

Men nogle får stadig associationer til fortidens institutioner, når de hører ordet 'specialbørnehave', fortæller Stig Hjaltalin.

"Vores opgave som forening er at gøre opmærksom på, hvem vi er og hvilke miljøer, vi repræsenterer. Vi skal selvfølgelig prøve at sikre og bevare den faglighed, der ligger i specialtilbuddene. Jeg synes det ville være en dødssynd, hvis den går tabt," siger han.

Det skal foreningen

Den nye forening for specialbørnehaver har som sine overordnede formål:

• At den skal udbrede kendskabet til specialbørnehaverne.

• At den skal sikre specialbørnehavernes fortsatte bevarelse som højt specialiserede tværfaglige dagtilbud til børn med særlige behov.

• At den skal sikre fortsat udvikling af det specialpædagogiske behandlingsarbejde.

• At den skal tage initiativ til og skabe rum for faglig sparring børnehaverne imellem.

• At den skal være synlig i den offentlige debat omkring tilbud til børn med særlige behov samt deres familier.