Jubilæum går i kage

For lang og tro tjeneste gives i de fleste kommuner en eller anden form for erkendtlighed. Hvornår man som pædagog har været tro længe nok, er der forskellige opfattelser af. I landets største kommune - København - har man ikke 25 års jubilæum, bare fordi man har arbejdet som pædagog i kommunen i 25 år. Her tæller kun de arbejdsår med, som er tilbragt i en kommunalt ejet institution. Ikke dem, der er gået med at arbejde i selvejende institutioner, uanset at disse har driftsoverenskomst med kommunen, og medarbejderne får deres løn og andre goder af samme kasse som kollegerne i de kommunale institutioner. Det gælder i øvrigt også den kontante erkendtlighed, som hører jubilæet til.

Hvis ens arbejdsliv er faldet i to lige store blokke - 24 år i en kommunal og 24 år i en selvejende institution - kommer man altså til at arbejde sammenlagt 48 år uden hverken at høre eller mærke noget til arbejdsgivers taknemmelighed.

Kan man faktisk opvise 25, 40 eller 50 års troskab over for den eneste ene - forstået som en kommunalt ejet virksomhed i Københavns Kommune - er belønningen et gratiale på 6000 kroner og et diplom, begge dele overrakt under "passende" former ude på arbejdspladsen, ligesom der én gang årligt arrangeres en modtagelse på Københavns Rådhus for jubilarer. Med ledsager.



Ingen fest. Diplom og gratiale - sidstnævnte ikke reguleret siden reglerne sidst blev moderniseret i 1987 - gives i øvrigt kun til personer, som har forrettet "god tjeneste". Der er ingen festivitas i vente, hvis man har gjort sig skyldig i alvorlige tjenstlige forseelser i de senere år op til jubilæet, som det hedder i jubilæums-cirkulæret.

At arbejde i en selvejende institution kan i sig selv næppe regnes for en tjenstlig forseelse, men konsekvensen af at gøre det kan alligevel blive den samme: Ingen fest og ballade bekostet af Københavns Kommune.

BUPL København, som organiserer pædagoger og klubfolk i de selvejende institutioner i hovedstaden, mener, at der er tale om en uacceptabel forskelsbehandling, men har løbet panden mod muren, når man har rejst problemet over for de københavnske myndigheder.

"Reglerne er både urimelige og skadelige. Urimelige, fordi de forskelsbehandler, og skadelige, fordi de er med til at mindske fleksibiliteten på vores arbejdsmarked. Bevidstheden om at man sætter sin jubilæums-anciennitet over styr, kan få folk til at lade være med at skifte arbejde. Senest har vores lokale hovedorganisation, Københavnske Lønarbejderes Sammenslutning, bragt sagen op. Det førte ikke til noget, så nu sætter vi vores lid til, at tingene bliver klaret, når overenskomsten med Københavns Kommune næste gang skal fornys," siger Dan Lange, som er faglig sekretær hos BUPL København.

I modsætning til Københavns Kommune vælger en hel del bestyrelser for selvejende institutioner at se stort på, hvor medarbejderne har gjort tjeneste - så længe det bare er sket inden for Københavns bygrænse.

"Det handler for dem om at kunne tiltrække den rigtige arbejdskraft," siger Dan Lange.



En månedsløn. De københavnske regler finder deres begrundelse i, at kommunen kun ser sig som arbejdsgiver for de ansatte i de kommunalt ejede institutioner, mens det er de selvejendes institutioners bestyrelser, som er arbejdsgiver for BUPL-pædagogerne.

Andre kommuner har ikke samme formalistiske tilgang til tingene.

I nabokommunen Herlev skeles der ved beregningen af medarbejdernes anciennitet ikke til, om de har arbejdet i en kommunal eller selvejende institution. Det samme er tilfældet i Værløse og Gladsaxe. Mere rundhåndede end københavnerne er man også. I Herlev svarer jubilæumsgratialet til medarbejderens månedsløn på dagen, mens Værløse giver 10.800 og Gladsaxe op til 8000 - som er grænsen for det skattefri gratiale.

Hvem, der skal have, og hvor meget, de skal have, er den enkelte kommunes suveræne afgørelse.

En undetagelse findes dog. Reglementsansatte har efter 25, 40 og 50 års tjeneste et retskrav på at få udbetalt gratiale på henholdsvis 5200, 6500 og 7800 kroner.



30 jubilæumsfri år

Siden han 1. november 1970 fik ansættelse som barneplejerskeelev - en dengang endnu eksisterende et-årig pædagoguddannelse - har Tommy Døj arbejdsmæssigt holdt sig til Københavns Kommune. Når lige bortses fra perioden 1977-80, da han gennemførte den "rigtige" pædagoguddannelse, og et halvandet år lang intermezzo i Rødovre Kommune først i 80'erne, er det her, han har udfoldet sit pædagogiske talent.

De fleste af sine næsten 30 år i Københavns Kommunes tjeneste er tilbragt i kommunale institutioner, men endnu er han hverken blevet jubilæums-fejret på sin arbejdsplads, modtaget på København Rådhus eller belønnet med gratialet på 6000 kroner for lang og tro tjeneste.

Årsagen er, at Tommy Døj i 1992 fik stilling som leder af Henriksgårdens Børnehave på Vigerslev Alle i Valby, en af de omkring 600 selvejende institutioner i København. Fra den dag var han ikke længere eksisterende i det kommunale jubilæums-system.

Ikke eksisterende skal i den forbindelse tages bogstaveligt. Da han nemlig hos forvaltningen bad om at få sin egen personalemappe at se, var der ikke megen hjælp at hente.

"Jeg fik at vide, at oplysninger fra før 1976 ikke var lagt ind på EDB, og at papirerne fra dengang formentlig stod i en papkasse nede i en kælder et eller andet sted under rådhuset. Med andre ord: De var ikke sådan at skaffe til veje," konkluderer Tommy Døj, som efter at have sat sig ind i de københavnske regler er både forvirret og fortørnet.

"Er det en medarbejder i en kommunal institution, som har jubilæum, betaler kommunen gildet, hvorimod en selvejende institution skal finansiere udgifterne over eget budget," siger Tommy Døj, en årgang 1952, som når han om 14 år fylder 66, kan fejre 25 års jubilæum som ansat i en selvejende institution. Til den tid vil han have været pædagog i 45-47 år.