Jernnæve og fløjshandske

Ungdomskriminaliteten skal bremses. Med 700 millioner kroner og ni fokusområder har regeringen præsenteret de tiltag, der skal få de unge til at vælge et produktivt liv med uddannelse og arbejde frem for et liv i kriminalitet. 'Ny start' kalder regeringen sit initiativ.



Ifølge justitsminister Brian Mikkelsen (K) følger regeringen mange af de forslag, som Ungdomskommissionen kom med den 22. september - forebyggende tiltag, som af retspolitiske strammere kan betegnes som en fløjlshandske. Herunder hører tiltag som ungesamråd i alle politikredse og en styrket kriminalpræventiv indsats, der indeholder blandt andet mentorordninger, gadeplansindsatser og styrket uddannelsesindsats.



Men regeringen har også valgt jernnæven. Nogle af tiltagene skal tydeligt gøre de unge opmærksomme på, at kriminalitet har konsekvens. Herunder hører det kontroversielle forslag om at udstyre unge helt ned til 12 år med en elektronisk fodlænke. Regeringen vil også sænke den kriminelle lavalder til 14 år og give lettere adgang til at anbringe unge i sikret institution.



Samtidig vil kommunerne også mærke jernnæven. For at give kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at forebygge indeholder planen også, at kommunerne skal betale en fast takst, når en ung skal anbringes på en sikret institution eller på en af Kriminalforsorgens institutioner. Taksten skal på årsbasis udgøre mere en million kroner, skriver regeringen.



Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) begrunder de nye initiativer sådan på Venstres hjemmeside:



'Budskabet er klart, der er ikke nogen fremtid i kriminalitet. Et liv med kriminalitet kan måske virke tillokkende for nogle unge på kort sigt, men har store konsekvenser på lang sigt. Både for ofrene og de unge selv. Det er det, vi skal have de unge til at indse. Jo tidligere, jo bedre. Derfor indeholder udspillet en række initiativer, som vil gøre det nemmere at identificere de kriminalitetstruede unge, afdække deres behov og iværksætte den rigtige støtte, før de ender i en ond cirkel, som det er svært for både dem og samfundet at bryde.'