Jeg skulle ikke betale pengene tilbage

Selv en institutionsleder kan ikke forventes at have særlige forudsætninger for at forstå sin lønseddel. Det har byretten i Glostrup nu slået fast i en sag, hvor SFO-leder Leila Nielsen har fået for meget i løn i syv måneder. Kommunen krævede at få pengene tilbage, men lederen har faktisk ret til at beholde pengene, lyder dommen.

Lederne Leila Nielsen og Ole Larsen får lønforhøjelse tilbage i 2007 i kølvandet på nogle organisatoriske ændringer i fritidstilbuddene i Ballerup Kommune, der etablerer områdeledelse for fritidshjem og SFO’er. Men lønforhøjelsen er en fejl. I virkeligheden har kommunen rod i lønnen, så Leila Nielsen når at få 28.000 kroner for meget, mens Ole Larsen får 40.500 kroner.

Da kommunen lavede områdeledelse samlet i BFO’er, som man kalder det (Ballerup Fritidsordning), blev Leila Nielsen konsti­tueret BFO-leder. Der får hun også et tillæg på 4000 kroner om måneden betegnet ’handicappede børn’, men det undrer hun sig ikke over, for den ene af institutionerne i BFO’en har specialbørn.

Samtidig er Leila Nielsen typen, der ikke læser lønsedlen ret grundigt. Hun kigger mest efter, hvad der går ind på lønkontoen. Der var dog en faktor til, der gjorde, at hun ikke bemærkede fejlen.

»Jeg gik faktisk ned i løn, selvom jeg fik en større opgave,« forklarer Leila Nielsen.

Leila Nielsen stopper som konstitueret BFO-leder allerede 1. marts 2007, hvor hun bliver pædagogisk leder af BFO Rugvænget, afdeling Kornvænget.



1500 udbetalt. Ballerup Kommune opdager fejlen i efteråret 2007 og vil have pengene tilbage.

»Jeg får mildest talt et chok. Jeg tror først, det er en joke. Men så bliver jeg frustreret og vred,« siger Leila Nielsen.

Kommunen tilbyder Leila Nielsen en afdragsordning, men den afviser hun.

’Jeg vil ikke afdrage noget som helst. Hvis I tager noget, så tager I det hele’, siger hun til kommunen. Hun opfatter nemlig en aftale om afdrag som en tilkendegivelse af, at hun har vidst, at hun har fået for meget i løn.

Så de 28.000 kroner bliver trukket fra den løn, hun skal have udbetalt 1. december 2007.

»Jeg fik 1500 udbetalt, og jeg var meget tæt på at gå op og aflevere dem til kaffekassen. Så vred og frustreret var jeg,« siger hun.



Dum eller snydt. Leila Nielsen går til BUPL for at få hjælp til sin sag. Hun vil hive sin arbejdsgiver i retten.

»Jeg vil have en dom på, at enten er jeg dum, eller også er jeg blevet snydt,« siger hun.

Under retssagen fremfører Ballerup Kommune, at Leila Nielsen som leder bør vide, at tillægget er en fejl. Men byretten er ikke i tvivl: Leila Nielsen har modtaget pengene i god tro, og hun skal ikke betale pengene tilbage.

Men det har ikke været sjovt at køre en retssag mod sin arbejdsgiver, Ballerup Kommune, påpeger hun.

»Det har været svært og grænseoverskridende. Jeg tror ikke, jeg kommer igen, om jeg så bliver snydt,« siger hun og understreger, at Ballerup Kommune under hele forløbet har udvist god pli, og at samarbejdet i alle andre sammenhænge er gået fint.



Lidt naivt. Afdelingsleder Ole Larsen har også nydt godt af Leila Nielsens sejr i byretten. Han har nemlig også fået udbetalt for meget i løn som leder af Fritter 1 på Grantofteskolen i Ballerup. Den 1. juli 2007 stiger hans løn med omkring 1400 kroner. På samme tid har Fritter 1 taget 40 nye børn ind, fordi kommunen har lukket en skole med SFO og delt børnene ud på andre institutioner.

Ole Larsen ved, at flere børn i institutionen vil udløse en højere løn, så han studser slet ikke over lønforhøjelsen.

»Jeg troede så – lidt naivt, måske – at kommunen for en gangs skyld var på forkant og giver mig lønforhøjelsen med det samme. Jeg havde en forvisning om, at der fik jeg en lønforhøjelse, der svarede til det, jeg skulle til at arbejde med,« siger Ole Larsen, der ikke har nogen lønaftale med kommunen på det tidspunkt.



Tak til Leila. Han tænker ikke mere over sit tillæg. Men to år senere opdager kommunen fejlen. Ole Larsen bliver bedt om at tilbagebetale den uretmæssige løn for perioden fra juli 2007 til maj 2009, i alt 40.500 kroner.

»Jeg fik at vide, at jeg skulle betale tilbage, fordi jeg var leder og burde vide bedre. Jeg burde vide, hvorfor lønsedlen var skruet sammen, som den var,« siger Ole Larsen, der føjer sig og laver en afdragsordning med kommunen.

Ole Larsen kender Leila Nielsen, som han har arbejdet sammen med engang. Da han hører, at hun har vundet en sag, skænker han det ikke en tanke, at hendes sag har noget med ham at gøre.

Men det får den, da BUPL Hovedstaden tager Ole Larsens sag op igen med kommunen. Og med Leila Nielsens sejr i retten som løftestang får BUPL forhandlet sig til 36.000 kroner til Ole Larsen. Når han ikke får det fulde beløb retur, skyldes det, at han havde lavet en lønaftale nogle måneder inden, kommunen opdagede fejlen.

»Jeg har også ringet til Leila og sagt tak for det,« siger Ole Larsen, der stadig venter på at få pengene fra Ballerup Kommune.





Man skal være i god tro

Selvfølgelig skal man som lønmodtager have den løn, der er aftalt, hverken mere eller mindre. Men skulle arbejdsgiveren ved en fejl komme til at udbetale for høj løn, så skal man ikke nødvendigvis betale pengene tilbage. Men der er dog nogle omstændigheder, der skal opfyldes, for at man kan beholde pengene, påpeger advokat Kirsten Maxen, der har ført og vundet Leila Nielsens retssag.

»Man skal have modtaget pengene i god tro, og man skal have brugt dem som et led i sin almindelige livsførelse.«

Men arbejdsgiveren kan godt kræve pengene tilbage, hvis man som lønmodtager har udvist en betydelig grad af uagtsomhed.

»Det siger sig selv, at hvis jeg er ansat til 30.000 kroner om måneden, og jeg får udbetalt 30.000 kroner om måneden, uden at der er trukket skat, så har jeg udvist en betydelig grad af uagtsomhed. Beløbet hos Leila Nielsen var ikke på en måde, så man burde kunne se det, « siger Kirsten Maxen.

Uoverskueligt. Problemet for offentligt ansatte er, at deres lønsedler sjældent er lette at overskue.

»Der har man en løn, som består af utallige lønreguleringer og efterreguleringer og tillæg og så videre. Og hvem fanden kan gennemskue det,« spørger Kirsten Maxen.

Ballerup Kommune mente, at institu­tionsledere som Leila Nielsen og Ole Larsen burde kunne gennemskue det.

»Til det siger jeg: Nej, hun er pæda­gogisk leder, hun er ikke leder af lønningsbogholderiet. Det fik jeg så ret i, men hun havde også nogle fuldstændigt absurde lønsedler. Men det har næsten alle, der er ansat i det offentlige,« siger Kirsten Maxen.