Janes Jul: Julegaver skal der være råd til

Væggene er stadig bare, og reolen i stuen er tom, som om ingen rigtigt er flyttet ind endnu. Men det er her i det almennyttige boligbyggeri Magrethevænget i Maribo, at Jane Boye og hendes fire børn har levet, siden de i februar mistede alt ved en brand i deres gamle lejlighed. Familien ­havde ingen forsikring. Og de har måttet klare sig nødtørftigt med andres aflagte møbler og tøj. Samt et lån på 9000 kroner, som Maribo Kommune bevilgede umiddelbart efter branden. Det skal den 26-årige mor nu til at betale tilbage. Hun har også gæld til bolig­selskabet. Tilsammen løber gælden op i godt 20.000 kroner. Men det får ikke den enlige mor til at beklage sig.

"De kunne have taget meget mere, men har ladet mig slippe billigt," siger Jane og henviser til boligselskabet DAB, som ejer lejlig­hederne i Margrethevænget.



Julegaverne er gemt. Der hænger fotografier af børnene i den ellers så tomme stue - af Nicholas på 11 måneder og Lucas på tre, Clara på fem og Celine på syv år. Da Børn&Unge besøgte Jane i april, var hun lige flyttet til den nye lejlighed i boligkomplekset. Den gamle lejlighed var total nedbrændt. Nu et halvt år efter er den nye lejlighed stadig lige sparsomt møbleret. Men selvom alting ser ud, som det plejer, er noget alligevel forandret. Der er lidt flere legesager, en vaskemaskine og måske et andet glimt i Janes øjne.

Lejligheden er heller ikke længere skinnende nymalet. Tværtimod bærer den tydeligt præg af at huse mange små børn. I entréen er der tegnet en lilla krusedulle på væggen, og i et hjørne af stuen har Jane samlet en del af børnenes legetøj.

"De betyder alt for mig. De skal ikke mangle noget. Jeg har også købt alle deres julegaver. Dem har jeg lagt i kælderen, for min ældste fandt en af dem," fortæller hun.

Det er lige netop muligt at ane den svage vintersol gennem vinduerne i stuen. De er pyntet med hvid sne og røde julemænd og grønne juletræer i plastic.

"Det er ikke for tidligt. På søndag bliver juletræet tændt. Så skal vi en tur ned på torvet i Maribo," fortæller Jane, mens hun prøver at skjule en gaben.



Kæmper for uddannelse. Efter at hun har afsluttet sin barsel, er hun gået i gang med at forbedre sin 10. klasses eksamen. Målet er at blive social- og sundheds­assistent. Jane ved godt, at det er vigtigt med en uddannelse. Men det er også hårdt med fire børn. Selv står hun op klokken halv seks hver dag, og inden klokken er godt syv skal de alle fem være klar til at komme ud af døren, så Jane kan nå at være i skole til tiden. Lektierne klarer hun ofte, efter at børnene er lagt i seng om aftenen. Og så kan det godt blive midnat, før hun er færdig.

"Den lille skriger lige for tiden, så jeg bliver nødt til at gå med ham på armen hele tiden. Så snart jeg lægger ham, begynder han at klynke. Det er tænder. Han har kun fået fire, selvom han snart er et år. De andre fik deres meget hurtigere," siger Jane.



I køkkenet er kopper, tallerkner og sutteflaske fra om morgenen stuvet sammen i vasken. Og en plasticpose fra Rema 1000 flyder på gulvet. Men da fotografen vil tage et billede, opponerer Jane. Hun vil helst ikke have, at der bliver taget billeder af opvasken, som hun ikke har nået. Hun er ærekær og vil også gerne have køkkenlågerne skiftet. De er slidte og afskallede og ser ud, som om de ikke har været skiftet, siden lejlighederne blev bygget i 1970'erne.



Jeg er jo deres datter. Jane har haft en barsk opvækst og blev fjernet fra sin mor, da hun kun var fem-seks måneder, og kom på børnehjem. Som etårig blev hun anbragt hos en plejefamilie. Men selvom både hendes biologiske mor og plejefamilien bor på Sjælland ikke så langt fra Jane, har hun ikke haft kontakt med dem i flere år. Men det er ændret, efter at Jane har fortalt sin historie i Børn&Unge.

"Jeg har fået kontakt til min plejefamilie. Vi taler sammen næsten hver dag. De læste om branden og var meget chokerede over, at jeg ikke havde sagt noget. Jeg er jo deres datter. Ellers har de jo kun sønner," siger hun.

Men Jane har også fået kontakt til sin biologiske mor. Og været med til hendes bryllup. Jane er tydeligt glad og stolt, når hun fortæller om det.

"Hun er blevet lykkeligt gift. Han har formået at få hende til at holde op med at drikke. Og det er noget. Før drak hun hver dag. Det gør hun ikke mere. Hun kan stadigvæk tage en tur. Men hvem kan ikke det?" spørger Jane.

Hendes fire børn var også med til brylluppet, og de har nu lært deres mormor at kende.

"Det er rart. Og det er godt, at mine børn lærer deres rødder at kende," siger hun.



Fred. Jane ser ikke sig selv som fattig, men hun kæmper alligevel for at gøre det bedre. Og indimellem lykkes det. Lige efter branden havde Jane problemer med en sagsbehandler fra kommunen, som var begyndt at opsøge hende og sætte spørgsmålstegn ved børnenes trivsel. Det gjorde Jane utryg. Men sagsbehandleren kommer ikke mere, og Jane er tydeligt lettet over at have fået fred.

"Børnenes far sagde til hende, at de godt kunne stoppe med det. For hvis der er noget, som jeg går op i, så er det, at mine børn har det godt," siger Jane.



Knivstikkeri hos naboen. Udenfor er viceværten ved at stillet et juletræ op i midten af bebyggelsen. Selvom det er midt på dagen, er flere af beboerne hjemme. Længere henne i den røde bebyggelse sidder en kvinde og kigger ud ad vinduet. Jane er ikke længere så glad for at bo i Margrethevænget og vil gerne flytte. Ønsket er opstået, efter at hun har fået nye naboer.

"De stikker hinanden med knive. Har I ikke hørt om det? Politiet kom. Det var noget med en mand, der havde stukket en kvinde i låret. Men det gør de jo sådan nogle. I starten var jeg bekymret for mine børn. De bor jo lige her inde ved siden af. Men jeg er ikke så bekymret mere. For det er kun deres koner, de stikker ned," mener hun.

Jane ved dog ikke helt, hvor hun skulle flytte hen. Måske bare til et sted på Sjælland, er det nærmeste, hun kan komme det.

Hendes veninde igennem mange år er flyttet. Endda helt til Århus.

"Hun ville starte på en frisk. Men det er et stort tab for os. Ikke mindst for børnene," siger Jane.

Men til januar, når der er kommet børnepenge, skal Jane og hendes fire børn på besøg hos veninden.

"Så skal vi ud at shoppe. Der er en god butik, der sælger Hummel-tøj. Celine, den ældste af mine børn, er en rigtig drengepige. Og jeg har set en trøje til hende. Den er bare så sprød. Den skal hun have," siger hun.

Men julen skal hun holde i lejligheden i Maribo. Faderen til de to mindste børn kommer også. Jane er mest til flæskesteg. Men børnenes far kan godt lide and, så derfor skal de have begge dele. Og så selvfølgelig risalamande.

"Vi plejer også at have juletræ og at danse rundt om det."







Meget snak om fattigdom - men flere fattige børn



EU's fattigdomsår har sat fattigdom på dagsordenen i Danmark. Men der er blevet flere fattige børn, og uligheden er øget, mener Børns Vilkår.



Når EU's fattigdomsår slutter om kort tid, vil der ikke være kommet færre fattige og socialt udsatte børn til i Danmark. Snarere tværtimod. Politiken kunne for en uge siden melde om rekordlange køer til julehjælp. Og 107.000 mennesker lever langt under fattigdomsgrænsen, som defineres som halvdelen af den mellemste indkomst i et samfund. I de familier lever der 24.000 børn i Danmark. For en enlig med et barn er der i de fattigste familier mindre end 122.000 kroner om året at gøre godt med.

Samtidig er forskellen mellem de børn, som har det godt, og dem, som ikke har det godt, øget, mener formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk.

"Der er sket en øget polarisering. Det kan vi se, ved at de kommuner, som har det højeste beskatningsgrundlag, samtidig er de kommuner, som har færrest børn, der har brug for at blive anbragt. Vi ved også, at de dårligst stillede børn er dem, som profiterer mindst af indsatsen i daginstitutioner og skoler. Derimod bliver middelklassens børn tilgodeset," siger Peter Albæk og henviser til en undersøgelse, som lektor Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet har foretaget.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i april i år viser, at fattigdommen er geografisk skævt fordelt. Der bor specielt mange fattige børn i udkantsområderne. Tønder, Langeland, Bornholm og Lolland hører til blandt de kommuner, som har flest fattige børn. Dog har København også mange fattige. Undersøgelsen viser også, at der generelt er kommet flere fattige børn til. Det undrer ikke Peter Albæk.

"De sociale ydelser er lavere, og der er kommet flere på starthjælp. Det giver flere fattige. På den måde hænger fattigdommen også sammen med arbejdsmarkedspolitikken. Hvis der er en holdning til, at der skal skæres i ydelserne for at få flere i arbejde, influerer det på fattigdommen," siger han.

Danmark har i modsætning til Norge, Sverige og Storbritannien ikke nogen fattigdomsgrænse. Oppositionen ønsker at indføre en grænse, men regeringen er imod. Men emnet har været debatteret, og det er i sig selv en start, mener formanden for Børns Vilkår.

"Fattigdomsåret har betydet, at der er kommet fokus på emnet. Regeringen er blevet tvunget til at forholde sig til, om der skal fastsættes en egentlig fattigdomsgrænse. Og der har været en diskussion af, hvad fattigdom er. Det er godt. Jeg er enig i, at fattigdom ikke bare handler om økonomi, men lige så meget om social udstødelse. Børn, der bliver isoleret socialt, er meget dårligt stillet," fastslår han.

2010 har været Det Europæiske Fattigdomsår. Formålet med EU's fattigdomsår har været at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Men der er ikke opstillet konkrete mål.