Inspiration. Vi har sat trivsel på skoleskemaet

Døren ind til 8.x står åben. Tre grupper elever sidder omkring klynger af borde, fordybet i at søge på deres computerskærme, mens nogle lavmælt remser op, hvad de finder.

»Demokrati handler ikke om de endelige beslutninger,« læser en dreng op for de to andre i gruppen. Den ene ligger henslængt ind over bordet.

»Det handler meget om, at man selv er med til at bestemme. Hvis du ikke stiller op som borger, så har du ikke noget at sige,« siger han til sine to makkere.

Timm Dahlin Clemmensen, udskolingspædagog, bevæger sig rundt mellem bordene og hjælper de elever, som er gået i stå, eller som skændes om, hvem der gør hvad i gruppen.

»Prøv at spørge Google,« smiler han drilsk og henviser til spørgsmålene på den digitale tavle bagerst i klasselokalet.

Det er onsdag middag, og 8.x på Nyager Skole i Rødovre har trivselstime. Det har de en gang om ugen ligesom alle andre klasser på skolen. Her er trivsel et fag på skoleskemaet. Undervisningen i de ugentlige trivselstimer bliver forberedt og foretaget af skolens pædagoger og er et bud på, hvordan understøttende undervisning og pædagoger kan være relevante i folkeskolen, også på mellemtrinnet og i udskolingen.

Timm Dahlin Clemmensen kalder klassen sammen og henter de elever, som har sat sig på gangen udenfor klasselokalet.

»Jeg ved, det var en svær opgave, og jeg er heller ikke ekspert på det,« siger han ved tavlen og beder om bud på demokrati.

En lyshåret pige med knaldrød læbestift rækker tøvende hånden op. I dag er overvejelserne tydeligvis sværere end i det forløb, klassen lige har afsluttet. Det handlede om at være teenager, og her spillede eleverne digitale spil og brætspil med dilemmaspørgsmål. Klassen så SKAM og DR-film om ting, voksne ville ønske de vidste som unge.



Kerneopgaven. Trivselstimen i 8.x om demokrati kunne umiddelbart forveksles med undervisning i samfundsfag for en tilfældigt forbipasserende. Men der er en væsentlig forskel, fortæller Timm Dahlin Clemmensen, da timen er slut

»En af styrkerne ved, at pædagoger underviser i trivselstimerne, er, at vi ikke har de faglige mål, som lærerne er underlagt. Det er en styrke, at vi kan gå i kødet på alt det, som handler om trivsel i klassen og kun koncentrere os om det. Selvfølgelig har lærerne også kompetencerne, men vi pædagoger har trivsel og dannelse som en kerneopgave, når vi er i skolen,« siger han.

Noget af det første, han gjorde med sin klasse på 8. årgang, var at definere trivsel.

»Fordi børnene faktisk ikke vidste, hvad det betød. Det siger jo også, at det måske ikke har første prioritet hos lærerne, for de har så mange faglige mål. Men vi kan gå i kødet på det, der handler om trivslen i klassen – på mange forskellige måder,« siger han og bladrer gennem en trykt håndbog om trivselstimerne på Nyager Skole.

Håndbogen har SFO-leder Lars Lund Jensen sammenfattet ved at interviewe samtlige pædagoger om deres praksis med de nye timer i trivsel på 0. til 9. klassetrin.

»Da vi satte trivsel på skemaet som et selvstændigt fag, var det vigtigt, at pædagogerne følte ejerskab til faget, og at undervisningen blev baseret på deres viden om, hvad der rører sig, og deres kendskab til børnene,« fortæller Lars Lund Jensen.

I håndbogen er beskrevet de overordnede formål og mål, men den rummer også konkrete erfaringer med metoder, lege og forløb til hvert klassetrin.

»Jeg oplevede, at mange pædagoger havde brug for bud på, hvordan de skulle arbejde med emnet. Når vi spurgte hos forlagene efter undervisningsmateriale om understøttende undervisning til pædagoger, havde de ikke noget,« siger SFO-lederen.



Årlig revision. Så nu har pædagogerne et eksemplar i en mappe. Hvert år bliver den revideret med nye metoder, som virker, mens metoder, som ikke virkede, tages ud. Det betyder, at pædagogerne ikke skal opfinde den dybe tallerken hvert år.

Timm Dahlin Clemmensen begyndte som pædagog på skolen denne sommer og har ikke været med til at udvikle håndbogen. Men han er glad for den.

»At jeg har det her redskab, gør det nemmere for mig at undervise 8.x i demokrati. Jeg er ikke ekspert på emnet, så når der kommer spørgsmål, jeg ikke kan svare på, bliver det på den der udforskende måde: Jamen, så må vi jo sammen finde ud af, hvordan vi opsøger den viden, vi skal bruge,« forklarer han om timerne, hvor undervisningsmålet er, at eleverne selvfølgelig opnår viden om demokrati og ikke mindst retten til at sige deres mening.

»Det er en vigtig del af vores dannelsesopgave, at eleverne øver sig i at have en mening og tør sige, hvad de synes,« understreger han.



Lektietimer på tværs. Et andet greb, som Nyager Skole har taget i forhold til pædagoger i undervisningen, er lektiehjælp og faglig fordybelse. Det foregår i klubben, ofte om formiddagen eller midt på dagen, og med flere klasser på tværs af årgangene. På den måde bliver der frigjort ressourcer til, at både er lærere og pædagoger kan hjælpe i skolens såkaldte ’studiemiljø’.

Eleverne fra 8.x og to andre klasser slænger sig i studiemiljøets sofaer, læner sig fokuserede over bøger i mindre båse med borde og bænke. De sidder med computere ved store gruppeborde, ovenpå skabe eller på gulvet. To lærere bevæger sig rundt og hjælper med matematikstykker og tyske gloser. Timm Dahlin Clemmensen hjælper eleverne med at samarbejde og anbefaler dem at spørge hinanden. Elev-til-elev-læring er en del af tanken.

Studiemiljøet har gjort timer med faglig fordybelse til en mere interessant opgave for pædagogerne, ligesom trivselstimerne har løftet den understøttende undervisning, synes Timm Dahlin Clemmensen.

»Pædagogerne har taget ansvar og defineret, hvad vi kan bidrage med, og hvordan vi skal gøre det. Jeg vil helt klart sige, at det er en klar styrke, at man som pædagog selv har forberedt sin undervisning og ved, hvad man skal lave.«



Hvad er trivselstimer?



Trivselstimerne er en del af den understøttende undervisning, pædagogerne varetager på Nyager Skole i Rødovre. Alle fritidspædagoger i Rødovre Kommune har været på kursus i didaktik. Pædagogerne planlægger indhold, læringsforløb og metoder i trivselstimerne. De står for undervisningen i de klasser eller på de klassetrin, de er knyttet til.



Formål

Trivselstimernes formål er at styrke elevernes trivsel og dannelse samt at lære dem at håndtere konflikter og problemer.



Fokus

For hvert klassetrin er udvalgt to fokusområder. I indskolingen er fokus særligt lagt på trivsel og socialisering i klassen. På mellemtrinnet ligger fokus på forebyggelse og trivsel i nye, større fællesskaber. I udskolingen fokuseres der på dannelse og personlig stillingtagen i samfundsperspektiv.



Faget

I trivselstimerne arbejder hvert klassetrin med øvelser og fælles dialog i ­

klassen for at udvikle sociale kompetencer. Fx skal eleverne samarbejde om fælles produkter, beslutte fælles klasseværdier eller blive enige om regler i lege, give børnemassage, øve sig på at give komplimenter, fortælle om hinandens styrker og spejle følelser i makkerpar. I timerne skal eleverne diskutere, hvad der er den gode klassekammerat, tage stilling til svarmuligheder i dilemmaer, fungere som konfliktpanel omkring opdigtede konflikter og lave konfliktrollespil. Klasserne laver også fælles regler for digital kommunikation.