Inspiration. Seksualundervisning var lige så sjovt som idræt

K asper Høgh Jørgensen, 11 år, er tilbage i klasselokalet, hvor han sidste år sammen med tre andre børn med autisme fra Egebakken specialskole i et intensivt forløb over tre måneder havde seksualundervisning fire-fem gange om ugen.

På bordet ligger billeder af et par bare fødder, en hånd og en nøgen bagdel.

»Kan du huske, hvilke billeder der er gode som profilbilleder, og hvilke der ikke dur,« spørger lærer Mette Frost Jessen, der sammen med pædagog Dorte Brønnum Bjørklund stod for undervisningen som en del af deres fælles uddannelse til seksualvejledere.

»Den er ikke okay,« siger Kasper og peger på numsen.

»Men man må godt vise tæer,« siger han.

Op ad væggen i lokalet står seks fotoplancher af henholdsvis børn, teenagere og voksne – en af hvert køn, nøgne og i naturtro størrelse.

»Hvad sker der med den lille pige i puberteten?« spørger Dorte Brønnum Bjørklund.

»Så får hun bryster og hår på tissekonen og menstruation. Hendes hofter bliver også lidt større, og hun får hår under armen, og så bliver hun selvfølgelig højere,« svarer Kasper, mens han udpeger både kønsdele og armhuler.

»Du er godt nok god til at huske,« konstaterer pædagogen.

»Sådan noget kan jeg godt huske,« siger Kasper.



Lærerne oplevede da også eleverne som usædvanligt koncentrerede under undervisningen, og Kasper husker forløbet som lærerigt og lige så sjovt som yndlingsfaget idræt.

Han glædede sig hver gang, fortæller hans mor Helle Høgh Jørgensen, der også er begejstret.

»Autister kan blive forskrækkede over alt det, der sker med deres krop. Det kan andre børn også, men de kan måske nemmere tale om det. Vores første udfordring var, da Kasper skulle til at bruge deodorant, men selvom parfumen var noget fremmed, som vi skulle sprøjte på ham, gik det nemt, fordi han havde hørt i skolen, at det er naturligt at gøre, når man får sved og lugter,« fortæller Helle Høgh Jørgensen.

For tiden er Kasper meget interesseret i, om der kommer hår på benene og kønsbehåring.

»Det gør der ikke endnu, men han vil gerne tjekke det. Og i stedet for, at han er bange for, at det kommer, er det nu blevet spændende,« siger Helle Høgh Jørgensen, der oplever, at Kasper har fået et meget naturligt forhold til sin krops udvikling.

»Det skyldes, at han har nogle voksne, der ikke er berøringsangste for at svare, lige meget hvad børnene siger eller spørger om. Og så må vi holde den kørende herhjemme. Den anden dag spurgte han, hvad et kondom er? At vi har taget de her snakke tidligt, tror jeg hjælper Kasper, når han bliver større,« siger hun.