Inspiration. Forældre er nøglen til sproglig succes

Klap på hoved, klap på tæer. Ketty, hun er her. Klap på mave, klap på tæer. Jens, han er her.«

De fem børn og tre voksne står i en rundkreds. De rører ved forskellige steder på kroppen og siger hinandens navne efter tur. Snart har de været hele vejen rundt og fået smagt på alles navne. Nu kan dagens sproggruppe for alvor begynde.

Vi er i Børnehaven Hans Egede i det sydøstlige Aalborg. Hanan, Jens, Helena, Sumaya og Celine, alle fire år, er tilknyttet sproggruppen, fordi de har svært ved dansk.

Derhjemme taler far og mor kurdisk, arabisk eller grønlandsk, og børnene har brug for en ekstra indsats, for at de kan blive klar til skolen, der for nogles vedkommende begynder allerede til næste år.

I sproggruppen mødes børnene hver uge tre timer med pædagogerne og sprogvejlederne Tinna Andersen og Mariann Høegh, der kommer fra Aalborg Kommunes Udviklingscenter for børn og unge. I dag er Ketty Jensen, der er pædagog i institutionen, også med for at se, hvordan arbejdet i gruppen foregår.

Det er nemlig en ret så ny indsats, sprogvejlederne i Aalborg kører i Børnehaven Hans Egede. Hvor man tidligere i kommunen har fokuseret på individuelle forløb for børn, der ifølge den ministerielle sprogvurdering har brug for en særlig indsats, er sprogarbejdet nu tilrettelagt for en håndfuld børn i fællesskab.

Den største tilføjelse til sprogvejledernes arbejde er dog forældresamarbejdet. De forældre, der tager imod tilbuddet om sproggruppe til deres børn, siger nemlig samtidig ja til at støtte op om sprogindsatsen derhjemme.

På den måde er der fokus på barnets sproglige udvikling både i institutionen og i hjemmet, og det er afgørende for, at barnet for alvor kan rykke sig, fortæller Mariann Høegh.

»Det er utrolig vigtigt, at vi får forældrene med i det her samarbejde. De er en stor ressource i forhold til børnenes sprog, fordi de kan forklare dem tingene på deres eget modersmål. Det er der, forældrene har en rigtig stor kompetence, som vi kobler med det arbejde, vi og børnehavens personale laver,« siger hun.



Stærkere sprog. At samarbejdet mellem forældre, pædagoger og sprogvejledere virker, bekræfter en gennemgang af sprogvurderinger for 57 børn, der har deltaget i Aalborg Kommunes sproggrupper, og som Børn&Unge har fået indsigt i.

Børnene er blevet vurderet på fire forskellige parametre, de fire såkaldte sproglige dimensioner, før og efter indsatsen. Vurderingerne viser, at børnenes niveau er hævet over hele linjen – i gennemsnit mellem 11,2 og 28,1 procentpoint for hver sproglig dimension.

Et enkelt barn har endda rykket sig i sprogvurderingens samlede score fra 2,2 procent til 82 procent.

Da Udviklingscenter for børn og unge i Aalborg Kommune fik idéen om sproggrupperne, var der ellers mange, der tvivlede på, om man kunne få forældrene til at deltage aktivt i projektet, fortæller Mariann Høegh.

»Vi hørte flere steder fra, at det ville blive svært at få forældrene til at samarbejde.

Men vi havde helt andre forventninger. Det handler om at få formidlet til forældrene, hvad de kan bidrage med, og hvad deres rolle er. Og vise dem, at man har en forventning om, at de kan gøre en forskel,« siger hun.

Et af de børn, der har deltaget i et fuldt forløb med sproggruppen, er femårige Nyan.

Hendes mor, Avin Sabah, er irakisk kurder og kom til Danmark for knap otte år siden.

»Vi er nødt til at lære dansk. Vi bor her i Danmark, og vi har brug for at kunne sproget,« siger Avin Sabah, der er glad for, at datteren har været med i sproggruppen.

»Det har hjulpet hende rigtig meget. Hun starter i skole efter sommerferien, og nu ­taler hun godt nok dansk til at kunne klare sig godt,« fortæller hun.

I den periode, Nyan deltog i sproggruppen, fik mor og datter hver uge hjemmeopgaver, der skulle hjælpe pigen til at blive bedre til dansk.

»Vi har bygget isfigurer og drager. Vi har smeltet ting i ovnen og undersøgt, hvad der kan flyde ovenpå vand, og hvad der synker. Nyan har været meget glad for det, og vi har hygget os. Og når det ikke er lykkedes os at lave øvelserne rigtigt, har vi grinet af det sammen,« fortæller Avin Sabah.



Lærer far nye ord. Også Ahmed på fem år har været med i sproggruppen. Han kom til Danmark sammen med sin familie som flygtning fra Syrien for halvandet år siden. Hans far, Mahmoud Juma, er meget imponeret over, hvor meget drengen har lært gennem forløbet.

»Det første halve år, vi var i Danmark, havde han svært ved dansk. Men så snart han startede på kurset, gik det hurtigt, og han blev meget god,« fortæller Mahmoud Juma gennem sin tolk.

Først lagde faren mærke til, hvordan drengen begyndte at tale mere og mere med de andre børn i institutionen. Så bemærkede han, hvordan sønnen begyndte at kende flere og flere danske ord.

»På vej hjem i bilen kunne han sidde og pege på ting og fortælle, hvad de hedder. Det er virkelig gået stærkt, og han har også lært mig meget,« fortæller Mahmoud Juma.



Bobler og grin. Tilbage i sproggruppen har børnene sat sig rundt om bordet. Sprogvejlederne har tilrettelagt aktiviteterne ud fra det overordnede tema vand og vejr, og børnene har hver fået et sugerør, som de laver blæsevejr med.

Nu får børnene et glas vand, så de kan drikke gennem sugerøret eller bruge det til at blæse bobler. De voksne hælder en sjat sæbe i, og så kommer der bobler ud over hele bordet.

Børnene hviner af fryd og griner, mens de får lov til at eksperimentere, og hele tiden sætter de ord på oplevelserne sammen med sprogvejlederne.

I Børnehaven Hans Egede er omkring 12 nationaliteter repræsenteret i børnegruppen – en overgang var antallet helt oppe på 19. Mellem 80 og 90 procent af børnene har et andet modersmål end dansk.

Derfor er det en naturlig opgave for institutionens medarbejdere at arbejde med børnenes sprog, fortæller pædagog Charlotte Cortz.

»Det er det, jeg brænder for. Sprogarbejdet kræver, at man hele tiden sætter sig ind i ny viden, og at man tør bruge sig selv i vejledningen af børn og familier. Det er spændende at bruge sig selv og sin faglighed på en anderledes måde,« siger pædagogen, der har en sprogvejlederuddannelse.

Charlotte Cortz og hendes kolleger har været med til at udvikle projektet med kommunens sprogvejledere. Et samarbejde, medarbejderne har været glade for, selvom de først var skeptiske, hvad angik forældrenes rolle.

»Den her form for forældreinddragelse har vi aldrig prøvet før. Det var noget, Tinna og Mariann introducerede. Min første tanke var: Tror I selv, det her kommer til at virke?« fortæller Charlotte Cortz.

»Vi havde helt klart en forforståelse om, at vi ikke ville kunne få forældrene i spil. At de slet ikke ville forstå, hvorfor vi gjorde det.

Men vi har opdaget, at forældreinddragelse er et super tilgængeligt redskab. Forældrene vil jo gerne deres børns bedste,« fortsætter Charlotte Cortz og tilføjer, at de nu også bruger forældreinddragelse i et andet projekt.

»Forældrenes rolle i børnenes sprogtilegnelse er altafgørende. Det er på modersmålet, man taler om følelser og andre væsentlige emner, og et godt niveau her gør det nemmere at tilegne sig sprog nummer to.

Hvis forældrene bakker op om det sproglige, bliver det lettere for børnene og også for os, der arbejder med dem,« siger Charlotte Cortz.



Gode afbrydelser. I sproggruppen har børnene sat sig på gulvet. Nu står der dialogisk læsning på programmet, og Mariann Høegh læser op af historien om Mons, der er ude i blæsevejret.

Det er en ganske tynd bog med få bogstaver pr. side. Alligevel tager det i omegnen af et kvarter at læse den højt, for børnene bryder konstant ind med spørgsmål og kommentarer, og sprogvejlederen tager sig tid til at lytte til hver eneste.

»Det virker seks gange stærkere end højtlæsning, når børnene selv er med til at fortælle,« hvisker hendes kollega Tinna Andersen for ikke at forstyrre børnenes engagement.

Da børnene senere på dagen bliver hentet af deres forældre, ligger der en mappe klar i garderoben. Her har sprogvejlederne lagt kopier af dagens sange og remser. Børnene får også en fotokollage af dagens aktiviteter, og i dag er der desuden et vendespil med nogle af sproggruppens nøgleord. Det skal børnene spille med deres forældre derhjemme.

Mappen er et vigtigt element i sprogindsatsen, og den fungerer som bindeled ­mellem hjem og institution.

»Tidligere sagde vi måske til forældrene:

Husk at læse og snakke med jeres børn hver dag. Men vi har erfaret, at vi får god gavn af at være mere konkrete. På den her måde giver vi forældrene konkrete anvisninger til, hvad de kan gøre, og hvordan de skal gøre det,« fortæller Marianne Kirkegaard, teamleder for Sprog og Integration under Udviklingsafsnit for Børn og Unge, hvor sproggrupperne er forankret.

»Og når jeg hører om, hvad forældrene har sagt til indsatsen, hæfter jeg mig især ved, at de oplever, at de på den her måde kan være med til at gøre en forskel for deres børn,« tilføjer Marianne Kirkegaard.



Om sproggrupperne i Aalborg



Aalborg Kommunes sproggrupper er en indsats, der strækker sig over 12 uger. En gruppe på typisk 6 børn mødes hver uge med 2 sprogvejledere udefra i 3 timer. Her gennemfører gruppen et planlagt program, der indeholder sange og remser, bevægelse og aktiviteter, dialogisk læsning og samtaler om hverdagen. Sproggrupperne er tilrettelagt efter bestemte temaer om eksempelvis årstiderne eller elementerne.

Sproggrupperne er forankret i Sprog og Integration under Aalborg Kommunes Udviklingsafsnit for Børn og Unge. Det er den enkelte institution, der søger om støtte fra sprogvejlederne til børn, der ifølge de ministerielle sprogvurderinger har brug for en særlig indsats. Før sproggruppen starter, holder sprogvejlederne et opstartsmøde med institutionen.

Forældrene er en vigtig del af sproggrupperne. Derfor holder sprogvejlederne tre møder med børnenes forældre i løbet af de 12 uger: I begyndelsen, midtvejs og ved afslutningen. Hver uge får børnene en mappe med hjem, der indeholder øvelser og aktiviteter, som forældre og børn skal lave derhjemme for at støtte op om sprogarbejdet i institutionen.



For flere oplysninger Kontakt sprog­vejleder Tinna Andersen via tia-fb@aalborg.dk