Inspiration. Børnene vidste ikke, om de var pige eller dreng

Mit barn har brug for at onanere, hver gang han kommer hjem fra skole. En af mine elever ser porno på sin telefon i skoletiden. Hvordan tackler vi, at børn med autisme ofte reagerer voldsomt på at få menstruation, kønsbehåring, bumser eller andre kropslige forandringer i puberteten?

Der går ikke en dag, uden at en kollega eller en forælder griber fat i pædagog Dorte Brønnum Bjørklund eller lærer Mette Frost Jessen med den slags spørgsmål om køn, krop og seksualitet.

De to er ansat på Egebakken – en specialskole for børn med autisme i Vodskov ved Aalborg – og har sideløbende med deres arbejde netop efteruddannet sig til seksualvejledere. Nu vil de bidrage til at fylde et videnshul på området.

Undersøgelser på specialområdet viser, at emnet ofte bliver overset, at der er berøringsangst, og at mange institutioner mangler en seksualpolitik.

På Egebakken oplevede personalet, at de ofte kom sent ind i sager om uhensigtsmæssig seksuel adfærd blandt skolens 6-18-årige elever, fortæller Dorte Brønnum Bjørklund.

»Pludselig stod man måske med en 17-årig med hånden nede i bukserne i køen i Brugsen, eller en 12-årig, der onanerede i sanserummet, som andre skulle bruge. Løsningerne blev ofte sådan brandslukning og forbud, og fagligt føltes det som fallit,« siger pædagogen.

Sammen med sin lærerkollega begyndte hun at interessere sig for, hvordan personalet kunne forebygge den uhensigtsmæssige adfærd.

»Vores opgave er at tage vores elever i hånden og guide dem. Hvis vi bliver bedre til at sætte tidligt ind med seksualundervisning, kan vi give børnene nødvendig viden om deres krop og forberede dem på forandringerne i puberteten. Og vi kan lære dem, hvor og hvordan det kan være okay at udforske sin seksuelle lyst, og hvor det ikke er,« siger Dorte Brønnum Bjørklund om baggrunden for, at hun og Mette Frost Jessen tog seksualvejlederuddannelsen.



Start med kroppen. Børn&Unge møder makkerparret i skolens mødelokale. På bordet mellem morgenbrød og kaffekopper ligger fotos af erigerede tissemænd og blottede bryster, men også af fødder, hænder og ansigter.

Billedmaterialet er en del af det undervisningsmateriale, som Dorte Brønnum Bjørklund og Mette Frost Jessen under deres uddannelsesforløb har samlet, udviklet og afprøvet på grupper med nogle af de bedst fungerende elever fra skolen.

»Som specialskole er vi underlagt folkeskoleloven og den obligatoriske seksualundervisning, men vi oplevede, at det var svært at finde materialer til vores specielle elevgruppe. Vi har børn, som er meget konkret og unikt tænkende, og nogle af dem ligger kognitivt på et niveau, hvor de ikke ved, hvad en hånd eller fod er, om de er pige eller dreng, eller at de har en for- og en bagside. Og så er det jo der, vi skal begynde,« siger Mette Frost Jessen.

Dorte Brønnum Bjørklund fortæller, hvordan en del af undervisningen, foruden at tale om kroppen ud fra billeder, film eller spil, også har bestået i at mærke kroppen gennem fodbade eller boldmassage uden direkte berøring. Mange børn med autisme­spektrumforstyrrelser er nemlig ofte udfordrede i forhold til kropskontakt.

»Mange har fra spæd ikke brudt sig om at blive holdt eller holde øjenkontakt. Flere mødre har fortalt, hvordan de måtte sætte deres børn lidt væk fra sig, når de skulle give flaske, fordi barnet ellers ville skrige. Og uden nærhed får man jo ikke udviklet den helt basale kropsforståelse og tilknytning,« siger hun.

Mette Frost Jessen kommer i tanke om en foredragsholder på uddannelsen. Han havde Aspergers syndrom, og som voksen reagerede han stadig voldsomt, hvis nogen rørte ham på skulderen.

»Han var langt op i sin ungdom ikke bevidst om dele af kroppen, han ikke kunne se. Og så kan det blive svært at lære at få et intimt samliv med nogen. Men vi kan hjælpe og tage snakken om kroppen og kærester med vores elever – også selvom nogle af dem aldrig skal have en kæreste. Og vi skal også lære dem, at det er okay at sige fra, når man ikke vil røres ved. I det hele taget er det vigtigt tidligt at lære børn med autisme egne og andres grænser, for de ved ikke nødvendigvis, hvornår de overskrider dem,« siger Mette Frost Jessen.



Undgå krænkelser. Grænsesætningen handler grundlæggende om socialtræning og kan på det seksuelle område være at opbygge sociale fortællinger om, hvorfor det ikke er okay ar tage andre i skridtet, skrive ’skal vi bolle’ til læreren, synge sange om pik i klassen eller offentligt at se porno på sin iPad.

»Børnene her har ikke den samme blufærdighed som andre børn. Hvis det kilder, så ryger hånden ned i bukserne, og derfor prøver vi at lære dem behovsudsættelse og give anvisninger til, hvordan man kan gøre ting, så det er socialt acceptabelt. Man kan vente, til man kommer hjem, eller måske gå ud på et toilet. Vi har også lavet en særlig foranstaltning for en meget frustreret elev, som havde brug for at onanere – han fik et rum med en madras her på skolen,« fortæller Dorte Brønnum Bjørklund.

Hun og kollegaen mener, man især skal tage ’børnebriller’ på, når man skal hjælpe skolens elever til en bedre forståelse af seksualitet.

»Når vores elever rækker ud og vil røre vores bryster, skal vi sige fra, men også forstå, at det bare er udtryk for en barnlig seksualitet i en stor krop. Det er da voldsomt at se en 17-årig røre sin tissemand og få sædafgang, men oftest er det naturlig nysgerrighed,« siger Mette Frost Jessen.

Nogle mennesker med autistisme kan dog have en umiddelbart uforståelig og aparte lyst.

Skolen havde en elev, der blev stimuleret af i timevis at se en carport køre op og ned, og fra kurser har Mette Frost Jessen og Dorte Brønnum Bjørklund hørt om personer, der var besat af gummistøvler, sommerkjoler eller børnesandaler.

»Det bliver nemt forkert og farligt, for hvordan ser det ikke ud, hvis en voksen mand løber ind i en daginstitution og stjæler børnesandaler for at onanere med dem. Også selvom han bare gør det, fordi de minder ham om en rar følelse, han havde, da den slags sandaler var til stede,« siger Dorte Brønnum Bjørklund.



Brug for viden. Ikke mindst på de sociale medier er risikoen for at komme galt afsted høj. Skolens børn er på Snapchat, YouTube og spiller spil i chatfora, og det kan være svært for dem at skelne mellem den tilladte Gurli Gris-tegnefilm, og den film, som pludselig har pornografisk indhold.

»Ofte ved vores børn ikke, at de gør noget forkert ved at trykke på pornofiler. De opfatter typisk ting konkret og klikker bare, fordi der står, ’klik her’,« siger Dorte Brønnum Bjørklund.

Fra Canada kendes eksempler, hvor personer med autismeforstyrrelser er blevet anholdt for besiddelse af børneporno.

»De havde set porno, som en del gør, men havde uden at vide det fået klikket sig ud på et ulovligt sidespor,« fortæller Dorte Brønnum Bjørklund.

Den canadiske psykolog og ekspert på området Isabelle Hénault har derfor den kæphest, at jo før personer med funktionsnedsættelser får seksualvejledning, jo bedre kan de grelle eksempler med anholdelser og fængslinger forebygges.

»De skal lære om seksualiteten, før de pludselig står i den. Og så skal man heller ikke tro, at det er nok bare at undervise i uge 6 og sige ting én gang. Vores elever har svært ved at overføre, og selvom vi har lært dem, at en bagdel som profilbillede ikke duer på Facebook, så kan de have svært ved at overføre det til, at det også gælder Snapchat,« siger Mette Frost Jessen.

På Egebakken er det næste skridt nu at få en seksualpolitik. Skoleleder Kenneth Vestergaard ser frem til, at den nye viden og den udvidede seksualundervisning kan udfolde sig yderligere.

»I min optik er det godt givet ud, at vi uddanner seksualvejledere. For her er det ikke nok at være psykolog eller sexolog. Dorte og Mette er kendte mennesker for vores børn, familier og ansatte, og de har fundament i autismefagligheden, før de er seksualvejledere. Det gør hele forskellen, for at vi kan opnå den relation og fortrolighed og forståelse, som er nødvendig, når man har at gøre med mennesker med sociale udfordringer som autisme,« siger han.



Lige muligheder

FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede siger, at mennesker med nedsat funktionsevne skal have mulighed for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle forhold på linje med andre mennesker. De skal i den forbindelse støttes gennem lovgivning og med rådgivning.



Toårig uddannelse

Seksualvejlederuddannelsen er grundlagt i 1990 og den ældste uddannelse inden for sit fagområde i Europa. Den består i 9 moduler med samlet 195 lektioner fordelt over to år. Undervejs indgår flere internater og tre projektopgaver.



Flere læringsmål

Krop, seksualitet og sociale medier er hovedtemaer for Dorte Brønnum Bjørklund og Mette Frost Jessens seksualundervisning for børn med autisme. Lærings­målene er blandt andet, at barnet kan sammenligne både barne- og voksenkroppe og drenge- og pigekroppe samt nævne, hvad der sker i puberteten, og fortælle, hvordan man får børn. På sociale medier handler læringsmålene om profilbilleder, internetmobning, grooming og betydningen af emojis.