Inklusion stresser pædagoger

Børn med autisme eller Downs Syndrom ses oftere i helt almindelige daginstitutioner. Før kom handicappede børn eller andre børn med særlige behov typisk på en specialinstitution. Men landet over er kommunerne i færd med at nedlægge disse institutioner, og det skaber et øget pres på personalet i landets daginstitutioner.

Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra Arbejdstilsynet, som Børn&Unge er kommet i besiddelse af.

Tilsynet gennemførte sidste år en særlig indsats i børne- og ungeinstitutioner med fokus på det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Inden for det psykiske arbejdsmiljø er der i den periode givet cirka 30 påbud til daginstitutioner og døgninstitutioner med udsatte børn. Det er ikke set tidligere, konstaterer medlem af BUPL's forretningsudvalg, Kim Morten Jørgensen.

"Vi har længe vidst, at der var et problem. Nu får vi dokumentation for, at det også er rigtigt. Kommunerne har lagt nye opgaver over i daginstitutionerne, uden at der er fulgt tilstrækkelige ressourcer med. Det går ud over både børn og personale", siger han.

Arbejdstilsynets undersøgelse viser, at personalet skal håndtere børn og unge med uforudsigelig adfærd og børn med svære sociale og psykiske problemstillinger. Samtidig mangler personalet supervision og kollegial og ledelsesmæssig opbakning.



Modbølger. Tendensen med at inkludere udsatte børn i almindelige daginstitutioner sker samtidig med, at mange kommuner gennemfører store besparelser på børne- og ungeområdet.

Derfor overrasker resultaterne fra Arbejdstilsynet ikke professor Susan Tetler fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

"Der er stor forskel på, hvordan kommunerne griber opgaven an. Nogle starter med at spare, mens andre sætter et systematisk udviklingsarbejde i gang. Opgaven med at inkludere udsatte børn i normalmiljøet er nok blevet undervurderet. Det er et langsigtet udviklingsarbejde, som kræver, at institutionerne får overført kompetence", siger Susan Tetler, der forsker i inklusion.

Påbuddene fra Arbejdstilsynet er blandt andet givet, fordi personalet har skullet håndtere uforudsigelig adfærd.

Det er også særdeles belastende, fastslår forskeren fra DPU.

"Inklusion kan indebære, at personalet står med et barn, som reagerer anderledes, end de er vant til. De redskaber, de kender og er vant til at bruge over for de andre børn, virker måske ikke. Det er en meget usikker og utryg situation at stå i, og det udfordrer pædagogen både på det personlige og på det professionelle plan", siger Susan Tetler.

Hun peger på, at daginstitutionerne mangler viden om, hvordan de hjælper disse børn, og om hvordan de organiserer arbejdet. Det rammer ikke kun personalet, men også børnene.

"De får ikke den hjælp, de skal have. Men jeg frygter mest, at de udsatte børn bliver en slags prygelknabe, som kommer til at opleve, at det er deres skyld, at tingene ikke fungerer", siger hun.



Specialbørn presser. Flere borgmestre har da også givet udtryk for, at udgifterne til specialområdet kan komme til at betyde velfærdsforringelser på normalområdet. Senest har borgmester i Ikast-Brande Kommune Carsten Kissmeyer (V) sagt til dagbladet Information, at udgifterne på handicapområdet ikke kan stige på bekostning af normalområdet.

Det stiller Kim Morten Jørgensen fra BUPL sig uforstående overfor. Han peger på, at der netop ikke er fulgt tilstrækkelige ressourcer med til specialbørnene.

"Når der ikke følger nok ressourcer med, risikerer vi også, at det går ud over de almindelige børn i daginstitutionerne", siger han.

Børn&Unge har forsøgt at få Arbejdstilsynet til at kommentere på de foreløbige resultater. Men det har ikke været muligt inden redaktionens afslutning.