Ingen penge til mere SFO-tid

Regeringen vil justere folkeskolereformen, blandt andet ved at reducere den understøttende undervisning med 3 timer om ugen i gennemsnit. Heraf skal 1,2 timer om ugen gå til undervisning, primært naturfag, mens skoleugen forkortes med 1,8 timer. Bliver skoledagen kortere, får mange børn mere tid i SFO’en. Undervisningsministeriet har beregnet, at det vil koste kommunerne 225 millioner kroner ekstra, hvis skoleugen bliver to timer kortere. Men de penge skal kommunerne, ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA), selv finde.

»Vi tager ikke nogen penge ud af folkeskolen. Derfor er det klart, at kommunerne vil have et ansvar for at gribe SFO’erne, når man nedsætter skoledagens længde. Vi regner fuldstændig med, at de tager det ansvar på sig, fordi det handler om det hele børneliv. Selvfølgelig skal man have både en god skolegang, og fritidstilbuddene skal også fungere,« sagde hun, da forslaget til justeringerne blev præsenteret på et pressemøde.

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på Via University College og ekspert i folkeskolen, peger på, at skolernes udfordringer ikke bliver løst med at rykke rundt på tingene.

»Personalet er det vigtigste for børnene og de unge mennesker. Hvis de ikke har muligheder for at udøve deres kvalifikationer, så sker der ikke noget,« fastslår skoleeksperten.

BUPL’s formand, Elisa Rimpler, er ked af, at regeringen ikke tænker ressourcer til fritidsordningerne med i deres udspil.

»Det er den allerstørste hurdle, da vi i forvejen er ekstremt pressede på fritiden. Pædagogerne står med aben: Vi kommer til at stå med mange flere børn, også på de mest belastede tidspunkter, hvor der er mange børn,« siger hun.