Indvandrerbørn fjernes i stor stil

Ni ud af ti børn, der bliver tvangsfjernet i Københavns Kommune, er med anden etnisk baggrund end dansk.

I Odense og Århus Kommune er billedet et helt andet. Her er under hver fjerde tvangsfjernelse et indvandrerbarn.

Sådan lyder resultatet af en rundspørge fra det første halvår i 2006 foretaget af Børn&Unge.

Gruppeformand og medlem af Børne- og Ungeudvalget i København, Manu Sareen (R), erkender, at sjællænderne sakker bagud.

"Integrationsmæssigt er der store problemer i København. Der kan være noget om, at Odense og Århus er bedre til at forebygge mod indvandrerproblemer," siger han.

Sociolog ved Socialforskningsinstituttet, Gunvor Christensen, forklarer:

"Problemet er, at man blander sig i indvandrerfamiliernes virke for sent. Kommunen griber først ind, når problemerne har vokset sig så store, at en tvangsfjernelse er den eneste udvej".

Typisk bliver indvandrerbørnene tvangsfjernet, fordi forældrene slår dem, er psykisk syge eller har misbrugsproblemer.

Familierne er ofte flygtet fra lande i krig eller indvandret fra Somalia samt Tyrkiet, Pakistan, og andre arabiske lande, forklarer formanden for Børne- og Ungeudvalget i København og folketingsmedlem, Jette Bautrup (S).

"Det er dybt bekymrende, at mange indvandrerforældre ikke lever op til deres børns behov. Tit vil de ikke tage imod kommunens støtte. Når vi møder op med hjælp på deres dørtrin, er de flyttet," forklarer hun.



For lidt rådgivning. Ifølge Manu Sareen, der er uddannet socialpædagog, ligger problemet i sagsbehandlingen:

"Problemerne i Københavns Kommune begynder med de overbelastede sagsbehandlere. De sidder tit med 150 sager hver, hvor deres maksimale arbejdsbelastning burde ligge på 30 sager," siger Manu Sareen.

Der har i lang tid manglet socialrådgivere i København. Det kan være en forklaring på den markante stigning i antallet af tvangsanbringelser af hovedstadens indvandrerbørn.

Det siger formand for Socialrådgiverne på Sjælland, Laila Walther, til DR København:

"Når der pludseligt er alt for mange sager til den enkelte socialrådgiver, så bliver man jo nødt til at prioritere de dårligste børn. Det er et problem, at dem, som burde have fået hjælp lidt tidligere, faktisk har måttet vente," siger Laila Walther.

Lige nu mangler Københavns Kommune 30 socialrådgivere, oplyser Laila Walther.



Når staten griber ind. Formand for Børns Vilkår, Peter Albæk, genkender problemet:

"Jeg har i nogle tilfælde mødt socialarbejdere fra Københavns Kommune, der sidder med indvandrersager, som er dybt frustrerede."

Når kommunen blander sig i indvandrerfamiliers virke, opstår der tit problemer, forklarer Peter Albæk:

"Det er for nogle etniske grupper et chok, når det offentlige blander sig i, hvordan familien fungerer. Den tradition, vi har med at lade myndighederne blande sig i familieanliggender, har man nødvendigvis ikke i andre kulturer," siger Peter Albæk.



Århusiansk erfaring. Uerfarne sagsbehandlere er et problem for den måde, man behandler tvangsfjernelser, vurderer Gunvor Christensen fra Socialforskningsinstituttet.

"Tit er sagsbehandlere rådvilde i forhold til, hvad de skal gøre, når en familie melder sig til kommunen. Man mangler erfaringer om hvordan man tackler religiøse og kulturelle forhold. Erfaringerne kunne man låne fra for eksempel Århus Kommune, hvor det tydeligvis går lidt bedre med at mindske tvangsfjernelserne af indvandrerbørn," foreslår Gunvor Christensen.

Gunvor Christensen langer samtidig ud efter hovedstadens vægtning af området:

"Det tyder på, at Københavns Kommune kører en meget stram økonomi i forhold til indsatsen på området. Tallene er virkelig et tegn på, at man skulle have hjulpet tidligere."



Otte-årig indsats. I Århus Kommune kommer rundspørgens tal ikke bag på Ango Winther (S), der er formand for Tvangsfjernelsesudvalget:

"At kun 25 procent af de tvangsfjernede børn i Århus er indvandrere har meget at gøre med vores otte-årige indsats på området," siger han.

For otte år siden var Århus Kommune den første i Danmark til at indføre en målrettet indsats på integrationsområdet. Den skulle dæmme op for tvangsfjernelser af indvandrerbørn.

"Vi har helt konkret arbejdet meget med vores såkaldte magnetskoler. Her bliver etnisk danske børn lokket til indvandrertunge skoler med tilbud om for eksempel bedre IT og computere," siger Ango Winther og råder:

"Hvis man i hovedstaden vil have færre tvangsfjernelser blandt indvandrere, skal man tilføre flere penge til integrationsområdet."



Fynsk succes. I Odense Kommune er problemet af en helt anden kaliber end i hovedstaden.

Blot to ud af 10 fynske børn, der bliver tvangsfjernet, har anden etnisk baggrund end dansk.

Det er chef for Børne- og Ungeforvaltningen, René Junker, bevidst om:

"Man skal generelt passe meget på med at drage endelige konklusioner på baggrund af tallene. Men i Odense Kommune gør vi rigtig meget for at forebygge integrationsproblemer - for eksempel som tvangsfjernelse af indvandrerbørn."

I de sidste fire år har Odense Kommune derfor opført fire store familiehuse.

Husene er for familier med børn og unge, der ikke trives og derfor får særlig støtte fra daginstitution, skole og klub.

Der er i dag indskrevet 200 familier med anden etnisk oprindelse end dansk.

"Kommunens specialfolk, der til dagligt arbejder med integration, uddanner desuden de lokale socialrådgivere i at tackle de svære indvandrersager," forklarer René Junker.



Negativ social kultur. Formanden for Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune, Jette Bautrup, ser ikke problemer i udvalget af støttetilbud til indvandrerfamilierne i hovedstaden:

"I Københavns Kommune har vi rigtig mange forebyggende tiltag. For eksempel mor-barnløsninger, støttepersoner og en obligatorisk tolk ved samtalerne med socialrådgiveren."

Trods kommunens vifte af tilbud, rammer de dog sjældent plet.

Jette Bautrup forklarer:

"Når vi siger, at der kan være et problem i familien, så smiler forældrene sødt, men der sker ingenting. Jeg kalder det den negative sociale kultur."

En god portion af problemet ligger i sprogbarrieren, forklarer Jette Bautrup:

"Når man er i Danmark, så skal man være i Danmark og ikke stå med den ene fod i for eksempel Pakistan. Jeg siger ikke, at man skal glemme sine rødder, men man skal gøre noget for at integrere sig i det danske samfund og lære sproget," understreger Jette Bautrup, og hun vurderer, at de danske familier bruger alle tilbud bedre end familierne med anden etnisk baggrund.

De kender vigtigheden af, at man får hjælp, når man skal bruge den, lyder det.

"Vi har før haft berøringsangst, men vi er nødt til at sige i dag, at ingen børn skal slås, og at ingen børn skal behandles dårligt. Vi har en lovgivning, der skal overholdes af alle," siger Jette Bautrup.



Berøringsangst. Det Radikale Venstres Manu Sareen ser positivt på, at de københavnske socialrådgivere er kommet over deres berøringsangst.

"Meget af den berøringsangst, som tidligere har forhindret sagsbehandlerne i at tvangsfjerne indvandrerbørn, er forsvundet. Københavns Kommune er kommet ud over det punkt, hvor for eksempel religiøse forhold stopper processen, og er blevet meget gode til at tvangsfjerne," siger han.

Sareen kalder samtidig integrationsproblemerne for et storbyfænomen, der rammer København hårdest på grund af den store koncentration af indvandrere i byen.

Socialborgmester i København, Mikkel Warming (E), siger til gratisavisen Urban, at han er opmærksom på problemet med ghettoisering.

For at finde ud af, om København - ligesom andre storbyer - går en etnisk underklasse i møde, iværksatte kommunen for nylig en omfattende fattigdomsundersøgelse.

På trods af de markante tal fra Børn&Unges rundspørge i kommunerne, oplyser Socialministeriet, at staten efter aftale med Kommunernes Landsforening ikke ønsker at føre regnskab med, hvor mange af landets tvangsfjernede børn, der har anden etnisk baggrund end dansk. o





PTSD skader familien

Grunden til at et barn med anden etnisk baggrund end dansk bliver tvangsfjernet, kan tit være med forældre, der lider af PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom). Typisk er de flygtet eller indvandret fra et land i krig, og følgevirkningerne kan derfor være, at forældrene er psykisk syge eller har misbrugsproblemer. Forældrene har tit ikke overskud til forældrerollen, og det sker derfor ofte, at børnene bliver udsat for vold.

Læs mere om PTSD i Børn&Unge nummer 37/2002, som du kan finde på www.boernogunge.dk. I artikelbasen finder du ligeledes flere artikler om tvangsfjernelser.