Ildsjæle sænker støjen

Lærke og Anna på tre år har sat sig foran reolen med alle kasserne. Hurtigt hiver de hver sin kasse ned fra hylden, og Dublo-klodserne ryger ud på gulvet. Men den velkendte larm fra lego-klodser, der vælter ud af en plastikkasse og ned på det bare gulv, udebliver. Kasserne er lavet af pileflet, og gulvet foran reolen er dækket af et tykt bomuldstæppe.

"Det er bare en af mange ændringer, vi har lavet, siden jeg var på støjkursus. Men det vigtigste for mig er, at jeg nu har både fokus på problemet og værktøjet til at løse det," siger pædagog Charlotte Lauritsen fra Gjøl Børnehave, der deler hus med Gjøl SFO.

For et år siden var hun på støjvogterkursus sammen med en kollega fra SFO'en og flere pædagoger fra andre institutioner i Aabybro og Sejlflod kommuner.

"Før kurset gik jeg ofte hjem fra arbejde og var meget træt i hovedet. Jeg havde bare brug for ro," siger Charlotte Lauritsen, der stadig kan være træt, men hun behøver ikke mere isolere sig efter arbejdet.



Støjpædagogik. Gjøl Børnehave har længe haft et støjøre, men først nu er pædagogerne blevet opmærksomme på at bruge det. Charlotte Lauritsen mener, at støjproblemer kan løses med pædagogik ligeså vel som med teknik.

"Børnene ved, hvad det røde lys på øret betyder, men vi snakker også med dem om, at vi alle skal tale, ikke råbe. Når børnene råber om kap, forsøger vi at blive ved med at tale. Så er de nødt til at dæmpe sig for at høre, hvad vi siger," fortæller hun.

Lidt teknik skal der dog til, og Charlotte Lauritsens kollega fra SFO'en har med en smule snilde skabt en infrastruktur, der indbyder til leg i små, mindre larmende børnegrupper. Selve SFO'ens indretning dæmper også larmen. Dukkekrogen er skabt ved at sætte en reol vinkelret mod væggen.

"Reolen stopper støjen," forklarer SFO-pædagog Ingerlise Christensen.

Hun har også flyttet på SFO'ens bordfodboldspil, som nu står i garderoben, hvor støjen opsuges af jakkerne, der hænger langs væggene. Billardbordet står alene i et helt andet rum.

Rumdeling og opdeling af børn i små grupper finder også sted i børnehaven.

"Før spiste hele stuen sammen - måske 35 børn. Nu tager vi en tredjedel af børnene fra en stue med ind i et andet rum. Og inden vi spiser, har vi samling, så børnene når at geare ned," siger Charlotte Lauritsen og fortæller, at for at få børnene til at falde til ro også under indelege, sætter pædagogerne dem i gang med aktiviteter, der kræver koncentration.

Til næste år vil børnehaven blande børnegruppen, så små og store børn er i samme gruppe.

"De små larmer mest, men når de er sammen med de større børn, spejler de sig i og lærer af de store," siger Charlotte Lauritsen.

Også de voksne lærer af hinanden, og på personalestuen hænger et idekatalog, som de to nordjyske ildsjæle var med til at lave på støjvogterkurset, og støjproblemerne tages op i fællesskab på personalemøderne. Her bliver det også besluttet, hvad der skal bruges penge på i institutionen, og både Charlotte og Ingerlise understreger, at det ikke har kostet ekstra ressourcer at reducere støjen.

"Vi skifter jo ikke alle plastikkasser ud med kurve på en gang. Men når noget er slidt op, tænker vi over, hvad vi skal købe i stedet," siger Ingerlise Christensen.



Miljøpris. Støjkurset, som pædagogerne deltog i, varede kun to dage med nogle ugers mellemrum, men udfaldet af kurset er så godt, at Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter og en række styrelser har indstillet pojektsamarbejdet mellem pædagoger og underviser til en europæisk miljøpris. Miljøkonsulenten, som har undervist pædagogerne, hedder Gurli Drustrup og er ansat i JobLiv Danmark. Hun har undervist på støjkurser i 12 år og mener, at hemmeligheden bag successen er projektets kombination af hendes tekniske viden og pædagogernes praktiske erfaringer.

"Og så er det vigtigt at have en ildsjæl i hver institution - én, der brænder for arbejdet," siger hun.

Læs mere om projektet på www.at.dk. Vinderen af den europæiske miljøpris udpeges af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i december i år.