Idrætscontainer; "Inden de åbner munden, ved jeg hvad de tænker"

Ömer Kibar har netop åbnet containeren med bolde, rulleskøjter og ketsjere, og bordfodboldbordet er sat ud. Endnu er der ikke dukket mange børn op. Men en enkelt dreng kommer for at låne en bold. Han kender reglen om at spørge om lov, inden han henter bolden i containeren. Lidt efter kommer en pige forbi, hun vil tydeligvis bare hænge lidt ud og snakke med Ömer, men da hun ser, han er optaget, forsvinder hun hurtigt igen.

For halvandet år siden blev Ömer Kibar ansat af Folkesundhed København til at koordinere aktiviteterne ved

idræts-containeren på Frederikssundsvejens skole i Københavns Nordvestkvarter, og for tiden fungerer han også som vikar i den nyåbnede idrætscontainer i Thorshave i Mimersgadekvarteret på Nørrebro (se Børn&Unge nr. 21/06).

Ömer Kibar arrangerer turneringer, spiller bordfodbold og snakker med børnene. En del af jobbet består også i at få børnene til at blive så glade for idræt, at de melder sig ind i en forening og fast går til fodbold, boksning, eller hvad der nu interesserer dem.

Mange af de børn og unge, der kommer i idrætscontainerne, er udsatte børn og unge med indvandrerbaggrund, og Ömer Kibar kender deres opvækstvilkår. Han er i dag 36 år og kom til Danmark fra Tyrkiet som 10-årig. Han voksede op i Slagelse med sin familie, men på et tidspunkt blev han en del af et hårdt kriminelt miljø.

For fem år siden forlode han det miljø, han beskriver som det hårdeste miljø i Danmark på det tidspunkt. Han har aldrig fået taget en uddannelse, men hans attitude og baggrund fungerer tilsyneladende godt sammen med indvandrerbørnene. Der var ikke mange børn, den dag interviewet foregik, men det var der til åbningen af idrætscontaineren i Thorshave på Nørrebro. Da flokkedes indvandrerdrengene om ham. De ville vide, om de kunne låne en fodbold, eller hvornår de kunne melde sig ind. Og da fotografen ville fotografere ham, hang flere af teenagedrengene på hans skuldre.



Fremtid med børn. Både Nørrebro- og Nordvestkvarteret har en høj koncentration af indvandrere. Projektets formål er netop at fange disse unge indvandreres opmærksomhed. De fleste daffer rundt på gaderne, for de er hverken medlem af en fritidsklub eller en idrætsforening.

Inden Ömer Kibar tager på arbejde, kører han som regel rundt i kvarteret for at finde de unge. Han tager en snak med dem og går især efter dem, han kalder for den hårde kerne.

"Mange af børnene har problemer derhjemme. Deres forældre knokler hele dagen og har ikke tid til dem. Alligevel har de økonomiske problemer i familierne. Børnene føler had, og senere fører det vold og kriminalitet med sig," siger Ömer Kibar.

Han er glad for jobbet som koordinator, og i fremtiden vil han også gerne arbejde med børn på gadeplan.

"Mange af de her børn er udstødt af samfundet. Måske synes de ikke lige om at gå i skole. Sådan har jeg det også selv, men jeg vil gerne prøve at hjælpe dem. Jeg bruger lang tid på at tale med dem, jeg fortæller dem, at det er vigtigt, de får en uddannelse. Det er vigtigt, de kommer væk fra gaden og i stedet bliver aktive i skolen og i foreninger. Jeg fik ikke selv den hjælp, da jeg var teenager. Jeg ville gerne have haft hjælp til at klare skolen," fortæller Ömer Kibar.

Ömer Kibar bruger lang tid på at holde øje med drengene. Han observerer, hvordan deres psyke er. Om de nemt eksploderer eller er aggressive. Og han holder øje med deres fysik. Om de kommer i bedre form eller er en tand for overvægtige.

Han taler med drengene, spørger ind til deres liv og lytter til deres svar. De taler om, hvordan det går i skolen, derhjemme og om deres venner.

"Jeg tror, jeg er blevet ansat på grund af min baggrund. Jeg har drømt om at arbejde med børn og unge, men jeg er ikke kommet i gang, fordi jeg levede et hårdt liv. Min baggrund er ligesom mange af ungernes. Jeg forstår dem helt ud. Inden de åbner munden, ved jeg, hvad de tænker," fortæller han.



Populært at bokse. Masser af børn og unge kommer forbi idrætscontaineren hver dag. Nogle gange er Ömer Kibar alene med op til 50 børn. Derfor har han også sat nogle regler op. Først og fremmest handler det om respekt. Ömer Kibar har respekt for ungerne, derfor skal de også have respekt for ham og ikke mindst for hinanden.

"Jeg brugte næsten et år på at få dem til at lære at give hinanden hånden, når de kommer. Jeg vil ikke have små bander hernede, der skal være plads til alle. Tit nægter de at sige undskyld, hvis de har gjort noget dumt. Hvis de slet ikke vil, får de besked på at holde sig væk fra idrætscontaineren i to dage og tænke over det, de har gjort. Når de kommer igen, spørger jeg dem, om de har tænkt over det, og de får sagt undskyld," fortæller Ömer Kibar.

Andre regler i containeren er, at det forbudt at slå hinanden, forbudt at bande og forbudt at drille.

Cirka 50 af de børn og unge, der kommer i idrætscontaineren, har Ömer Kibar taget med hen i den lokale bokseklub. Både drenge og piger - med og uden tørklæde - bokser. Han prøver især at få nogle af de hårde drenge med i bokseklubben, hvor disciplin er et nøgleord.

"De træner rigtig hårdt, lige så hårdt som nogle, der er meget ældre end dem. To af drengene på 13 og 15 år er allerede efter sommerferien klar til at bokse en kamp. Jeg tror, de kommer af med deres aggressioner, når de bruger deres kræfter på boksepuden," siger Ömer Kibar.

Om vinteren, når vejret ikke er til udendørs aktiviteter, bruger Ömer Kibar og børnene i stedet Frederikssundsvejens Skoles gymnastiksal til idræt, eller de besøger forskellige idrætsklubber, deriblandt bokseklubben.

En gang om ugen i vinterhalvåret lejer

Ömer Kibar en videofilm, som bliver vist på storskærm.