'I legen lærer børn en masse om sig selv, hinanden og verden'

At lege er i sin essens 'at lade som om' og agere inden for en fiktiv verden, hvor fantasien er både motor og brændstof, mener pædagogisk udviklingskonsulent Daniela Cecchin.

"Fantasien er selve legens væsen, og den gør det muligt for børn at overskride begrænsninger i den virkelige verden, udforske nye muligheder, kompensere for mangler, forestille sig noget og skabe alternativer til det, der er her og nu-givet. Børns selvorganiserede lege er af allerstørste betydning for børns udvikling af kreativitet og sociale kompetencer, fordi de knytter sig til deres betydningsverden, deres motivation, følelser og tanker," siger pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL Daniela Cecchin.



Børn lærer i legen. Legens mål og motiv, og det, der får børn til at lege, ligger i legen selv. Det er en ekstaselignende tilstand af hengivelse, selvforglemmelse og overskridelse, der sammen med følelsen af fællesskab gør legen så attraktiv for børn, mener Daniela Cecchin.

"Børn leger for at lege og skabe, ikke for at lære noget bestemt. Men i legen lærer børn en masse om sig selv, hinanden og verden omkring sig," siger hun.

Måske netop på grund af legens læringsværdi har den fået stor pædagogisk, didaktisk og politisk interesse. Man har ønsket at få børn til at lære mere, hurtigere og nemmere ved at bruge legen som en slags drivkraft for læring.

"Hvis man udelukkende kobler leg til læring, er det både ærgerligt og snyd. Læring er jo et helt legi­timt mål i sig selv, mens legen også har selvstændig værdi, uden at den skal spændes på læringens vogn", siger Daniela Cecchin.

I mange år har leg og læring været et ordpar. Men det går ofte galt, når man taler om de to begreber i samme åndedrag, fordi man kommer til at reducere dem begge, mener Daniela Cecchin.

"Udvikling og læring er et meget bedre og ligestillet begrebspar. Ved at holde legen 'for sig selv' og fri for ydre læringskrav kan man bedre bevare dens autentiske værdi og betydning," siger hun.

Det er derfor sjældent en god idé at styre legen udefra, selvom man for eksempel har de bedste intentioner om at få et barn, der er udenfor, med i legen. Resultatet bliver ofte en opfindelse af roller som 'faderen, der tager på arbejde og kommer sent hjem'.

"Pædagoger kan i stedet for støtte udviklingen af barnets legeevne og synliggøre barnets særlige styrker og interesser på måder, som andre børn kan se fordele ved at koble sig til og inddrage. At være en ønsket legekammerat kræver legekompetence, og man kan kun lære at lege ved at lege," siger

Daniela Cecchin.



I forlængelse af legen. I daginstitutioner kan legen opstå alle vegne og på alle tidspunkter, men den skabes ikke af ingenting. Pædagoger har derfor en vigtig pædagogisk opgave med at tilrettelægge relevante kontekster for legen. Blandt andet ved at overveje, hvilke genstande, materialer og rekvisitter børn har adgang til og mulighed for at anvende i deres lege. Pædagoger kan inspirere og udvide børnenes legemuligheder ved pædagogiske aktiviteter, som lægger sig både foran og i forlængelse af legen, mener Daniela Cecchin.

"Ved at arbejde med børns spor kan pædagoger undersøge deres interesser og betydninger, og de kan tilbyde aktivitetsforslag, som udvider legens horisont og inspirerer til nye lege og aktiviteter," siger hun.



Daniela Cecchin er uddannet pædagog i Italien og cand.psych. med speciale i leg i Danmark. Er pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL. Har udgivet bøger og artikler om leg, integration, pædagogisk kontinuitet, dokumentation, evaluering og ledelse.